Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

More documents

Recommendations

Info

at følge den makronæringsstofsammensætning, som de var blevet opfordret til. Tabel 1 viser en oversigt over sammensætningen af makronæringsstoffer i høj-protein og medium-protein kosten. Efter de 12 måneder var vægttabet i forhold til før undersøgelsen gennemsnitligt cirka 3-4 kg, og der var ikke forskel mellem høj-protein gruppen og medium-protein gruppen. 74 % af forsøgspersonerne gennemførte studiet, men allerede efter 6 måneder kunne man ikke observere forskelle mellem de to gruppers proteinindtag, hvilket indikerer, at forsøgspersonerne ikke har fulgt den respektive kost i et år. I et tredje studie har man sammenlignet effekten af forskellige kosttyper efter 1 år, herunder Zone kuren, som er en høj-protein kost (30 E%) (3). De øvrige kosttyper i studiet var en fedtholdig kost, en kaloriereduceret kost og en fedtreduceret kost. 160 forsøgspersoner i alderen 22-72 år med et BMI på 27-42 kg/m 2 , blev inkluderet i forsøget og 40 forsøgspersoner fulgte høj-protein kosten. Resultaterne viste ligeledes, at der ikke var forskel på vægttabet mellem de forskellige 6 MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006 kosttyper. Det gennemsnitlige vægttab i højprotein gruppen var 3,2 kg, mens det var 2,1 kg for den fedtholdige kost, 3,0 kg for den kaloriereducerede kost og 3,3 kg for den fedtreducerede kost. 65 % af forsøgspersonerne, som fulgte høj-protein kuren, gennemførte det 1-årige studie. Til trods for den store udbredelse af høj-protein kure, foreligger der således kun få studier, som har undersøgt langtidseffekten, og kun resultaterne af et studie peger på en gavnlig effekt på fedtmængden omkring taljen, men dette studie viste ingen forskelle mellem grupperne på vægttabets størrelse efter 1 år (1). Samlet set fi ndes der ved undersøgelser, som har en varighed på 1 år eller længere, ingen overbevisende ekstra vægttabseffekt af en energireduceret kost med høj protein i forhold til en energireduceret kost med en anden sammensætning af makronæringsstoffer. Denne konklusion er også i overensstemmelse med de mange undersøgelser over vægttabseffekten af Atkins kuren (høj protein og lavt kulhydrat), hvor resultaterne viser, at vægttabene er ens i de forskellige kostgrupper efter et års behandling (også omtalt i Motions- og Ernæringsrådets nyhedsbrev nr. 2, 2006). ● Af Bente Klarlund Pedersen, rådsmedlem, professor, overlæge, dr.med. og Peter Gjerndrup Aagaard, cand.scient. i human fysiologi. ”Sikken voldsom trængsel og alarm...” Der er således ikke klar videnskabelig dokumentation for, at der efter et år opnås et større vægttab ved en energireduceret kost med høj-protein frem for en kost med medium-protein, og samtidig er det generelt svært at opretholde at spise energireduceret over en årrække. I tilfælde af, at man ønsker at følge en energireduceret kost med henblik på vægttab, er det vigtigste derfor at vælge en kostform, som passer den enkeltes præferencer. Referencer 1. Due A, Toubro S, Skov AR, Astrup A. Effect of normal-fat diets, either medium or high in protein, on body weight in overweight subjects: a randomised 1-year trial. Int J Obes 2004; 28: 1283-1290. 2. Brinkworth GD, Noakes M, Keogh JB et al. Long-term effects of a high-protein, low- carbohydrate diet on weight control and cardiovascular risk markers in obese hyperinsulinemic subjects. Int J Obes 2004; 28: 661-670. 3. Dansinger ML, Gleason JA, Griffi th JL et al. Comparison of the Atkins, Ornish, Weight Watchers, and Zone Diets for weight Loss and Heart Disease Risk Reduction. JAMA 2005; 293: 43-53. Midt i de travle juleindkøb og for mange den mest stressede tid på året, er der gode nyheder. Hvis du dyrker motion regelmæssigt og er i god fysisk form, er der stor sandsynlighed for, at du bedre kan håndtere den stressede situation. Så er julen reddet. For nylig udgav European Heart Network en rapport (1) hvori det konkluderes, at der er overbevisende dokumentation for sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø, stress og hjerte-kar-sygdomme. Gennemgangen af studierne afslørede, at stress er en uafhængig risikofaktor for udviklingen af hjerte-karsygdomme og for hjertesyges prognose. Stress angives i rapporten som værende på niveau med andre kendte risikofaktorer som fysisk inaktivitet, tobaksrygning, forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk. I Danmark er stress et stadig voksende problem. Arbejdsmiljøinstituttet angiver, at omkring 10 % af danskerne i den arbejdsdygtige alder er ”meget stressede” (2). Imidlertid er det reelle tal formentligt langt højere, da de angivne 10 % er vurderet på et bestemt tidspunkt. Ser man på udviklingen over tid, vil andelen af ”meget stressede” mennesker derfor være meget højere, fordi det ikke er de samme 10 %, der er ”meget stressede” hele tiden. Det skønnes derfor, at omkring halvdelen af befolkningen til tider vil være ”meget stressede”. Arbejdsmiljøinstituttet har følgende defi nition af stress: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og har en negativ forventning til at kunne udføre en opgave eller sit job. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme (7).
En væsentlig årsag til den stigende stress skal fi ndes i det såkaldte "grænseløse arbejde", hvor grænsen mellem arbejds- og privatlivet udviskes. Mobiltelefoner og trådløse internetforbindelser gør det muligt at arbejde, mens man kører til og fra jobbet, såvel som når man er hjemme. Ofte bruges også weekender og endda ferier på at svare på arbejdsrelaterede mails eller kontakte kunder. Med andre ord oplever hjernen, at man aldrig helt ligger arbejdet fra sig, eller giver den tid til at koble fra og restituere. Det er svært at måle stress direkte. Imidlertid forekommer der en række fysiologiske forandringer i kroppen, når den udsættes for stress. Typisk vil man hos stressede personer kunne måle en forhøjet koncentration af stresshormoner (kortisol og katekolaminer), der således kan fungere som markører for stress. En effekt af dette, er ofte en markant stigning i blodtrykket. Dertil kommer ændringer i sukker- og fedtstofskiftet samt koagulationssystemet. Samtidig observerer man ofte tydelige adfærdsændringer hos stressede personer. Eksempler på dette kan være øget tobaksrygning og alkoholforbrug, uhensigtsmæssige kostvaner og søvnmangel. I sig selv kan disse adfærdsændringer forværre de ovenfornævnte fysiologiske forandringer, og medføre at man kommer ind i en ond cirkel. Det endegyldige råd mod stress er at slappe af, og specielt at man får tilstrækkeligt af den dybe søvn. Men noget tyder desuden på, at udover en sund kost, undgå rygning og for meget alkohol, vil rigeligt med regelmæssig fysisk aktivitet have en gavnlig virkning mod stress. I et nyt amerikansk studie (3) undersøgte man sammenhængen mellem træningstilstand og mentalt velbefi ndende. De 5451 voksne forsøgspersoner (20-88 år) gennemførte en løbebåndstest til bestemmelse af deres kondition og udfyldte et spørgeskema, hvor de angav deres deltagelse i fritids- og sportsaktiviteter gennem de seneste 3 forudgående måneder. Forsøgspersonernes mentale velbefi ndende blev vurderet ud fra spørgeskemaer, der omhandlede forekomsten af depressive symptomer samt generelt psykisk velbefi ndende. Forsøgspersonerne blev opdelt i 3 grupper afhængigt af deres kondition målt ved løbebåndstesten. Yderligere foretog man en op- deling af forsøgspersonerne i 4 grupper på baggrund af deres selvrapporterede deltagelse i regelmæssige motionsaktiviteter (inaktive, utilstrækkeligt aktive, tilstrækkeligt aktive og meget aktive). Undersøgelsen viste, at jo bedre kondition forsøgspersonerne var i, og jo mere fysisk aktive de var, jo færre depressive symptomer oplevede de. Endvidere fandt man en tydelig ligefrem sammenhæng mellem kondition og fysisk aktivitetsniveau i forhold til generelt psykisk velbefi ndende. Om kredsløbstræning: Kredsløbstræning eller aerob træning, er træning hvor arbejdsintensiteten ikke overstiger den maksimale aerobe kapacitet, dvs. at energiomsætningen foregår under forbrug af ilt i den arbejdende muskulatur. En række klassiske eksempler på kredsløbstræning er løb, cykling, svømning, rulleskøjter og langrendsløb på ski. Ved regelmæssig kredsløbstræning vil man over tid opnå en forbedring af konditionen eller den maksimale iltoptagelseshastighed. Dette er et udtryk for, at kroppen bliver bedre til at optage, transportere og udnytte ilt under fysisk muskelarbejde. I et interventionsstudie (4) undersøgte en gruppe engelske forskere mere direkte effekten af fysisk træning på stress hos unge (13- 17 år) mennesker. 60 forsøgspersoner blev fordelt i fi re grupper. Over en periode på 10 uger gennemførte forsøgspersonerne i grupperne programmer bestående af henholdsvis kredsløbstræning med høj intensitet (70-75 % af maxpuls), kredsløbstræning ved moderat intensitet (50-60 % af maxpuls), udstræknings- og smidighedstræning, mens den sidste gruppe ikke trænede og dermed fungerede som kontrol. Før og efter perioden med træning, udfyldte forsøgspersonerne spørgeskemaer til bestemmelse af selvrapporteret stressniveau, angst og depression, samt gennemgik en steptest til bestemmelse af deres kondition på baggrund af pulsværdier. Gruppen, der udførte den høj intense kredsløbstræning, opnåede en række træningsadaptationer (lavere hvilepuls og forbedret diastolisk blodtryk), som var væsentligt bedre end i de øvrige grupper. Dette kunne indikere, at træningen havde størst effekt i denne gruppe. I forhold til selvrapporteret stressniveau, viste resultaterne af spørgeskemaerne, at gruppen der trænede høj intenst, oplevede en væsentlig mindre grad af stress efter træningen, såvel som at denne gruppe oplevede en mindre grad af angst efter træningen end de øvrige grupper. Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at en relativ kortvarig træningsperiode, kan have en række gavnlige psykologiske effekter hos unge mennesker, og herunder reducere stress, især hvis træningen foregår ved høj intensitet. Et andet studie har omvendt vist, at hvis træningen foregår ved en moderat intensitet, kan det have en reducerende effekt på indikatorer for stress (5). Efter 12 ugers træning, havde forsøgspersonerne i en gruppe, der trænede ved moderat intensitet (40-50 % af maksimal iltoptagelse), et lavere hvileblodtryk og desuden et lavere blodtryk som respons på en stress test (Stroop) i forhold til en gruppe, der havde trænet ved høj intensitet (70-80 % af maksimal iltoptagelse). Typen af træning er tilsyneladende også afgørende for, om det har en positiv effekt på stress (6). Dette undersøgte man ved at lade en gruppe raske engelske politimænd gennemgå enten 10 ugers kredsløbstræning (n=28) eller 10 ugers styrketræning (n=24). Desuden var der en gruppe på 25 politimænd, der fungerede som kontrolgruppe. Før og efter træningsinterventionen gennemførte alle forsøgspersonerne en løbetest, som indikation for konditionen, og fi k målt blodtryk. Desuden besvarede de spørgeskemaer, der omhandlede stress på arbejdet, livskvalitet og psykisk helbred. Forsøgspersonerne, der havde gennemført kredsløbstræningen, havde som forventet, den største fremgang i kondition, indikeret ved den største præstationsfremgang ved lø- fortsættes næste side MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006 7
Page 1 and 2:
Raske børn bliver syge af farvesto
Page 3 and 4:
I løbet af de seneste 30 år er fo
Page 5 and 6:
I går fortalte B.T., hvordan et st
Page 7 and 8:
vingummi og lakrids vinder markedsa
Page 9 and 10:
»Der er ikke tvivl om, at det ikke
Page 11 and 12:
sende ungerne dopede i skole. Ny s
Page 13 and 14:
mineraler og fedtsyrer, mens den an
Page 15 and 16:
Der er flere grunde til, at fedme o
Page 17 and 18:
Citathistorie fra Politiken: Fedme
Page 19 and 20:
Y2505230 Fejlernæring skaber taber
Page 21 and 22:
for du må da være sulten". Og så
Page 23 and 24:
For at undgå, at børnene og for d
Page 25 and 26:
Rådgivning. De er med andre ord op
Page 27 and 28:
Bräuner er overbevist om, at minds
Page 29 and 30:
Baggrund: Sukker gør børn aggress
Page 31 and 32:
Skolen mener, at der er en klar sam
Page 33 and 34:
- Ofte får de penicillin. Men de m
Page 35 and 36:
signaler, de unge udsender,' siger
Page 37 and 38:
Forbrugerstyrelsens temadag om unge
Page 39 and 40:
Alt materiale i Polinfo er omfattet
Page 41 and 42:
Børn bliver, hvad de spiser Af Rit
Page 43 and 44:
REGERINGENS rådgivende udvalg for
Page 45 and 46:
Dårlig kost giver tabere Frede Br
Page 47 and 48:
og de kan ikke omsætte ordene, de
Page 49:
samfundet. Lars Iversen fra sundhed
Page 52 and 53: andre mennesker ikke interesserede
Page 54 and 55: der gået, siden han startede på d
Page 56 and 57: ørnefødselsdagen eller aftenhygge
Page 58 and 59: fungerede godt socialt, siger Ellen
Page 60 and 61: anbefaler, indtog de kun 63 procent
Page 62 and 63: De får simpelthen ikke sol nok til
Page 64 and 65: viser, at kun 125 børn mellem 10-1
Page 66 and 67: Juul. For halvandet år siden flytt
Page 68 and 69: Ninka-Bernadette Mauritson var ved
Page 70 and 71: Kom med din kommentar
Page 72 and 73: LiV i SkoLEn 1 • 2008 64 Dennis´
Page 74 and 75: LiV i SkoLEn 1 • 2008 66 ” Denn
Page 76 and 77: LiV i SkoLEn 1 • 2008 68 ” Bert
Page 78 and 79: Du bliver fed af for lidt søvn Sov
Page 80 and 81: Print Artikel http://politiken.dk/t
Page 82 and 83: »Vi mener ikke, at der på nuvære
Page 84 and 85: Kære forældre Vi har i bestyrelse
Page 86 and 87: Morgenmad Der er morgenmad i børne
Page 88 and 89: 16 stk. GULERODSMUFFINS 510 gr. hve
Page 90 and 91: Alle ingredienser arbejdes godt sam
Page 92 and 93: anbefalingerne. SSRI-piller er trod
Page 94 and 95: 384.000 danskere var i 2006 på lyk
Page 96 and 97: De mange aktivitetsbomber på super
Page 98 and 99: ● Af Bjørn Richelsen, formand, p
Page 100 and 101: ● Af Bjørn Richelsen, formand, p
Page 104 and 105: etesten. Denne gruppe havde desuden
Page 106 and 107: Vejle: Politichef: Unge på stoffer
Page 108 and 109: Titel Stednavne DANMARK Emneord VOL
Page 110 and 111: Voldspige voldtaget som syvårig Mi
Page 112 and 113: Pigerne slår til i stigende grad F
Page 114 and 115: Titel Stednavne DANMARK Emneord VOL
Page 116 and 117: Ekspert: Vi får flere pigeoverfald
Page 118 and 119: Pigebander kopierer vold Jyllands-P
Page 120 and 121: Efter skoletid tilbydes eleverne mo
Page 122 and 123: Tidligere kunne de store elever gå
Page 124 and 125: Friske børn er, hvad man gerne vil
Page 126 and 127: Han er god til at fange børnenes o
Page 129 and 130: Rygning gør dig dum Forskere har n
Page 131 and 132: ingen minusforretning I bund og gru
Page 133 and 134: Forskere: Vitaminpiller virker Af K
Page 135 and 136: Per Soelberg Sørensen. Fælles for
Page 137 and 138: Sund livsstil og en god kost med ri
Page 139 and 140: Hun mener ikke, at manglen på D-vi
show all

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?