Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Politiken 14 martf 2002, 1 . sektion side 8
Den eksplosivt voksende fedme herhjemme har en foruroligende social
slagside. Det er nemlig i vid udstrækning de socialt ringest stillede, der
er overvægtige. Og i de områder af landet, hvor folk har det laveste
uddannelsesniveau, og flest er uden arbejde, er der flere fede end i de
rige regioner.
Af Thomas Hundsbæk og Tonie Yde Mørch
Når Svend Aage Madsen kigger ud ad vinduet fra sit kontor på Rigshospitalet i
København, skuer han lige ned på den trafikerede Tagensvej, der markerer
overgangen mellem Østerbro og Nørrebro.
Umiddelbart ligner de to sider af Tagensvej hinanden, men den sociale
sammensætning i de to kvarterer er markant forskellig. På Østerbro bor der flere
med en længevarende uddannelse og et bedre job end på Nørrebro- siden.
Den sociale forskel lader sig også læse i en anden undersøgelse lavet af
Københavns Kommune sidste år: i antallet af fede. Undersøgelsen viser, at der
bor dobbelt så mange fede på Nørrebro som på Østerbro.
»Der er en kæmpe social ulighed, når det handler om overvægt - og fedme.
Der er en tendens til, at andelen af folk med en kortvarig uddannelse og
arbejdsløse er mere fede. Fedme er ved at blive et nyt parameter for, hvem der
tilhører under- og overklassen i Danmark«, siger chefpsykolog Svend Aage
Madsen fra Rigshospitalet, der beskæftiger sig med fede børn og deres familier.
FORUROLIGENDE
Selv om eksperterne ikke er helt enige om, hvorvidt det er fedme, der forringer
folks sociale status, eller om det er folks sociale kår, der gør dem fede - så er
der markante sammenhænge mellem både uddannelse, jobstatus, spisevaner og
fedme. Faktorer, der får et foruroligende perspektiv, fordi hver anden dansker i
dag er overvægtig - hver tiende i sådan en grad, at de går under betegnelsen
fede.
Københavns Kommune er langtfra enestående. Ifølge nye tal fra Statens Institut
for Folkesundhed er der på landsplan også en stor forskel i fordelingen af fede
danskere - en fordeling, der også følger amternes ledighedsgrad,
uddannelsesfrekvens og velstand.
I et af landets tykkeste amter, Nordjyllands Amt med 11,4 procent fede, er der
dobbelt så mange arbejdsløse og halvt så mange med en længerevarende
uddannelse som i Frederiksborg Amt, der med sine 8,1 procent fede er et af
landets tyndeste.
Samme resultat når man frem til i landets øvrige amter. Inge Lissau, der er
seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, peger på, at tallene endnu
ikke er analyseret, men at de taler for sig selv: I gruppen af folk med under 10
års uddannelse er 14,1 procent fede, mens tallet kun er 6 procent for dem med
en længerevarende uddannelse.
Andelen af fede blandt arbejdsløse og førtidspensionister er også høj.
»Andre undersøgelser viser samme mønster. En dansk undersøgelse fra 1999
viser, at svært overvægtige unge mænd opnår lavere social status end
normalvægtige. En lignende finsk undersøgelse konkluderer, at det specielt er
blandt kvinder, at overvægt er associeret til arbejdsløshed og fedme«, siger Inge
Lissau.