Maskinerne i haven

Neutroner i samfundets tjeneste
krigen. 11 En af årsagerne hertil var simpelthen, at isotoper var en mangelvare indtil et stykke
op i 1950’erne. Bohr instituttets cyclotron blev som sagt benyttet til isotopproduktion helt
frem til 1953, men det var under alle omstændigheder beskedne mængder, der kunne produceres
på denne måde.
Manhattan-projektet og ”Atoms for Peace”
I 1930’erne var radioaktive isotoper en sjælden og kostbar vare. En cyclotron skulle køre i
mange timer for at producere de nødvendige mikroskopiske stofmængder. Men da de første
atomreaktorer så dagens lys under det amerikanske atombombeprojekt (Manhattan-projektet),
ændrede tingene sig drastisk. De reaktorer, der producerede plutonium til atombomberne, var
samtidig de mest intense neutronkilder verden hidtil havde set. De kunne derfor også benyttes
til at producere næsten ubegrænsede mængder af billige radioaktive isotoper. Man behøvede
blot at sætte en prøve ind i reaktorkernen, hvorefter neutronbombardementet omdannede prøvens
atomer til radioaktive isotoper.
Mange isotoper af biologisk interesse som 14 C, 35 S og 32 P kunne frembringes endog meget
billigt på denne måde. For 14 C’s vedkommende var der således tale om en omkostningsreduktion
på hele 99%! 12 Mange andre isotoper egnet til tracerforskning, kunne produceres på
denne måde.
Lederne af Manhattan Projektet var ivrige efter at støtte denne udvikling, fordi tracerteknikken
demonstrerede, hvordan offentligheden og den almindelige borger kunne få udbytte af
den militære atomteknologi. Isotoperne var – også set i forhold til civil energiproduktion, der
endnu lå mange år ude i fremtiden – den mest løfterige civile anvendelse af atomenergien.
Men det var ikke alle amerikanske beslutningstagere, der så sådan på sagen. Militæret var
bekymret for spredningen af atomare hemmeligheder og vigtig atomteknologi. Blandt fysikerne
var der dem, der helst så, at atomreaktorerne efter krigen i stedet blev benyttet til fysisk
forskning. Men isotopernes fortalere satte sig hurtigt på dagsordenen. Allerede ved krigens
slutning blev reaktoren i Oak Ridge anvendt til isotopproduktion i stor skala. 13 Af nationale
sikkerhedshensyn var der dog indtil et stykke ind i 1950’erne ret snævre grænser for hvem og
hvortil, der blev leveret isotoper. De amerikanske myndigheder tillod allerede fra 1947, at en
begrænset og strengt kontrolleret eksport af radioaktive isotoper fandt sted til venligtsindede
allierede og stabile nationer så som England og de øvrige vesteuropæiske lande. Men det
gjaldt kun til forskningsmæssige og medicinske formål. 14 I 1950 udsendte den amerikanske
atomenergikommission (AEC) således i alt mere end 6000 sendinger af isotoper, hvoraf
omkring en sjettedel (975) blev eksporteret ud af landet. 15 Modtagerne var hovedsageligt
hospitaler og forskningsinstitutioner i England og Vesteuropa (i alt 563). Men sikkerhedsforanstaltningerne
var stramme og indimellem helt vilkårlige. Et militært laboratorium i Norge
fik f.eks. i 1947 afslag på en ansøgning om 1 milliCurie 59 Fe til metallurgisk forskning, fordi
en af laboratoriets medarbejdere angiveligt var kommunist. Blandt europæiske forskere kunne
de sparsomme og vilkårlige isotop-forsendelser naturligvis ikke undgå at skabe bitterhed og
frustration. En amerikansk forsker skrev i 1947 efter en samtale med Niels Bohr, at europæiske
forskere ville kunne forske i flere måneder ved hjælp af de amerikanske laboratoriers
vaskevand! 16
Restriktionerne på isotopområdet blev lettet efter 1953, som følge af den udenrigspolitiske
ændring som Eisenhowers ”Atoms for Peace” tale i FN i december 1953 afstedkom. Med
det formål at vinde ”the hearts and minds” iblandt befolkningerne i verdens ikke-kommunistiske
lande begyndte USA herefter at gøre større dele af deres ikke-militære atomteknologi
11 Heydorn & Levi 1979, s. 45.
12 Krige 2006, s. 168.
13 Creager 2004, s. 145-148.
14 Krige 2006, s. 168ff.
15 Creager 2004.
16 Krige 2006, s. 169.
8