Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
2. Risø - en arbejdsplads i forandring
I det nedenstående gives et selektivt billede af Risø som arbejdsplads. Der er lagt vægt på
overordnede tendenser og forudsætninger samt på udviklingen i medarbejderkulturen gennem
årene.
2.1. Overordnet politisk organisation
Risø blev indviet i juni 1958 og bar fra starten navnet Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg
Risø. På dette tidspunkt var flere af anlæggets bygninger allerede rejst.
Atomenergikommissionen (AEK), der blev oprettet ved lov sidst på året 1955, var et korporativt
politisk organ. Medlemmer blev beskikket af de skiftende ressortministerier efter indstilling
fra organisationer og institutioner, som repræsenterede forskellige samfundsinteresser
som f.eks. universiteter, erhvervsorganisationer og fagforeninger. AEK’s ressortministerium
var fra starten Finansministeriet, men det har i øvrigt skiftet hyppigt siden da. Det var AEK,
der havde den øverste myndighed over Risø.
Med sine oprindelige 24 medlemmer var AEK en stor forsamling, der kun sjældent mødtes.
Til at håndtere de løbende spørgsmål havde AEK et mindre forretningsudvalg (FU) og et
sekretariat. Indtil 1975 var det den særdeles erfarne og magtfulde departementschef H.H.
Koch, der som formand for FU var den reelle administrative leder af AEK. Det lykkedes på
kort tid Koch at gøre formandskabet for FU til den centrale stilling i AEK/Risø. Da AEK i
1976 blev nedlagt, blev ledelsesansvaret overdraget til en almindelig bestyrelse bestående af
10 af ressortministeren udpegede personer, heraf to efter indstilling fra Risøs medarbejdere. 34
Hvad enten vi ser på AEK eller den senere bestyrelse, har formandsposten altid været i hænderne
på virkelig tunge folk rekrutteret blandt landets skrappeste og mest slagkraftige departementschefer
og erhvervsledere.
Der er ikke tvivl om, at AEK’s sekretariat i hvert fald de første 20 år har været en ganske
synlig aktør på Risø, specielt hvad de administrative funktioner angår. En økonom, som i
70’erne var med til at opbygge Risøs egen økonomistyring, skrev således i et ”afskedsbrev”
til Risø, at mange af de gamle administrative medarbejdere sikkert stadig kunne huske den
stærke styring fra AEK’s sekretariat i København. 35 Hvad angår styringen af forskningen på
Risø, er billedet imidlertid det helt modsatte, jf. nedenfor.
2.2. Risøs interne organisation
Risø var organiseret i en række selvstændige fagligt afgrænsede afdelinger, hvis status mest af
alt kan sammenlignes med universitetsinstitutter. I starten var der seks af disse, nemlig afdelinger
for Fysik, Kemi, Elektronik, Landbrug, Reaktor og Strålingskontrol. Selvom etiketterne
på afdelingerne har gennemgået mange forandringer, har man bibeholdt den faglige afdelingsstruktur
på Risø. I dag hedder afdelingerne Biosystems, Polymerer, Brændselsceller og
Faststofkemi, Materialeforskning, Optik og Plasmaforskning, Strålingsforskning, Systemanalyse
og Vindenergi. Det er værd at bemærke, at Risøs afdelinger dermed var (og er) fagligt
og disciplinært definerede, og ikke defineret ud fra de konkrete opgaver, som de skulle løse.
Risøs grundstruktur var hentet fra universiteternes disciplinære struktur. Industriforskning er
derimod normalt tværdisciplinært organiseret, fordi der ved løsningen af en konkret opgave
næsten altid er metoder og teknikker fra mange forskellige discipliner i spil. Med Risøs
samfundsmæssige og erhvervsorienterede sigte in mente havde den industrielle
forskningsmodel nok været et mere naturligt valg. Når dette ikke er tilfældet afspejler det i
høj grad, at Risø blev skabt af en række fremragende forskere, hvoriblandt kun de færreste
(primært kemikerne) havde industrielle erfaringer med i bagagen.
34 Nielsen (red.) (1998), Til Samfundets Tarv
35 Risø Intern, nr. 3, August, 1989, s. 15. Risø Bibliotek.
83