Maskinerne i haven

DR3 og Risø som arbejdsplads
I spidsen for Risø stod der en direktør eller ”teknisk videnskabelig leder”, som det først hed.
Direktøren har fra starten støttet sig til de øvrige personer i direktionen. Direktionen bestod i
mange år af fire medlemmer, som i de fleste tilfælde er blevet rekrutteret blandt afdelingslederne.
Formelt lå ledelsen hos direktøren/direktionen, men fra starten har afdelingslederne
haft en ret autonom stilling. Planlægningen af arbejdet og til en vis grad også prioriteringen af
de forskellige opgaver lå hos afdelingslederne. 36 Direktørens rolle har naturligvis skiftet
gennem tiden, men posten er uden tvivl gradvist blevet strategisk og ledelsesmæssigt styrket.
I starten har direktørens funktion til en vis grad mindet mere om en klassisk rektorposition
end det man forbinder med en direktørrolle.
2.3. Forskningsledelse
Hvad angår forskningsledelse, lignede Risø fra starten en akademisk institution: De faglige
initiativer og ideer kom hovedsageligt fra medarbejderne på gulvet. Hvis afdelingslederen
syntes det var en god idé, fik man penge og gik i gang med arbejdet. Styrkelsen af ledelsen
skete gradvist fra 1970’erne, hvor flere projekter begyndte at blive finansieret gennem statslige
programmidler. 37 Jagten på kontraktindtægter blev i 1980’erne et dominerende tema for
ledelsen, hvilket gjorde forskningsånden og ledelsesstilen langt mere industriel, hvilket igen
indebar, at F&U arbejdet herefter i højere grad blev resultatstyret og målstyret. 38 Set fra
medarbejdersiden (navnlig de ældre) er udviklingen blevet beskrevet som en overgang fra
pionerånd til virksomhedskultur. 39 Risø gennemgik allerede fra starten af 1980’erne det ledelsesmæssige
kulturskift, som kendetegner universiteterne lige nu.
2.4. Personalets sammensætning
Risø har lige fra starten været en arbejdsplads med en enorm disciplinær og faglig spredning.
Fra 1990 foreligger der en statistisk undersøgelse over kønsfordelingen på Risøs afdelinger.
Den vidner først og fremmest om en tidligere mandsdomineret arbejdsplads i opbrud. Hvad
jeg her siger om sammensætningen af medarbejderstaben på Risø, er baseret på denne kilde. 40
Generelt må det siges, at de forskellige afdelinger udviser en enorm divergens m.h.t. deres
faglige og kønsmæssige sammensætning.
2.4.1 A og B-medarbejder
Medarbejderne på Risø var 1990 opdelt i A-medarbejdere (akademikere) og B-medarbejdere
(alle de øvrige faggrupper). Opdelingen er analog med universiteternes opdeling i VIP- og
TAP-funktioner. Den overordnede fordeling mellem disse grupper på Risø var i 1990 den, at
ca. 35% var A- og 65% var B-medarbejdere. Forskningsafdelingerne havde naturligvis flest
A-medarbejdere, nemlig i gennemsnit lige under 50%. Blandt forskningsafdelingerne var der
dog stor variation, idet Afdelingen for Systemanalyse havde så mange som 75% Amedarbejdere,
mens man i den anden ende finder Afdelingen for Nuklear Sikkerhed med kun
ca. 33% A-medarbejdere.
36
Jf. Nielsen (red.) (1998), Til Samfundets Tarv, s. 516. Jf. også Interview med Kaj Heydorn.
37
Ibid. s. 363ff.
38
Interview med civilingeniør Vagn O. Jensen ved Flemming Petersen 8/11 1996, s. 20.
39
RI-posten, nr. 5, september, 1991, s. 3-4.
40
Risø Intern, nr. 9, november 1990, s. 7-9.
84