Maskinerne i haven

Hellere nr. 1 på Isotoplaboratoriet end nr. 2 i Direktionen
centralen, og Torben Sevel, som netop havde afløst Erik Somer som dens leder, var ganske
enig heri.
Henrik: Det lå vel også udenfor det område, som de normalt arbejdede med?
Heydorn: Helt sikkert. Vor specielle styrke var, at vi kunne gå i gang med at bestråle Topsil’s
siliciumkrystaller stort set uden varsel - som også beskrevet i filmen. Janus var godt tilfreds
med resultatet af den første bestråling, og vi blev hurtigt enige om at gå videre; det er jo
fordelen ved fysik og kemi – hvis det fungerer første gang, så fungerer det også fremover. Nu
kender du jo mere til reaktorerne end de fleste og ved sikkert, at der på DR2 var en såkaldt
termisk kolonne med en så godt som ren neutronflux af langsomme neutroner. Hurtige neutroner
kan dels skade krystalgitteret og dels medføre nogle uhensigtsmæssige sidereaktioner, som
gør silicium radioaktivt. Begge dele reduceres til et minimum i den termiske kolonne og
medvirkede til de gode resultater. En termisk kolonne består af grafit i form af byggeklodser,
stablet således at horisontale grafit-stringere kan trækkes ud og sættes ind i bestemte positioner.
Vi fik nu folkene på DR2 til at bore en stribe huller i et par af disse grafit-stringere, så de
passede til de ca 1” krystaller, som Topsil ønskede bestrålet. Neutrondotering af silicium
kræver ikke blot en nøje afstemt, men frem for alt en jævn dosis gennem hele krystallen;
derfor måtte vi vende grafit-stringeren, når den halve bestrålingstid var gået. Ellers ville den
ende, der vendte ind mod reaktoren, få en højere dosis og resultatet ikke blive ensartet. Det
kunne godt lade sig gøre, men var noget problematisk; i begyndelsen var vi nemlig nødt til
planlægge bestrålingen sådan, at den halve tid netop var gået, når reaktoren alligevel skulle
lukke.
Henrik: Den termiske kolonne kunne ikke åbnes under drift…
Heydorn: Nej, desværre ikke! Vi fik dog indrettet det således, at vi kunne trække en stringer
ind og ud under drift, men kunne stadig kun vende den, når reaktoren var lukket. Det var lidt
kompliceret, men gik i og for sig rimeligt godt; vi fik da leveret materialet til Topsils berømte
prøveleverance til USA, som nogen tid senere gav dem ordren på tyristorer til et nyt kraftværk
i konkurrence med alle de store amerikanske leverandører. Denne ordre satte den udvikling i
gang, som er beskrevet i filmen.
Både Topsil og Isotoplaboratoriet var yderst tilfredse med udviklingen og så spændt fremtiden
i møde. Vi skulle netop til at konstruere faciliteter, der egnede sig til at løse denne opgave,
da jeg ganske tilfældigt hørte, at DR2 skulle lukkes!! Skønt jeg var leder af Isotoplaboratoriet,
havde jeg ikke nogen formel position i hierarkiet og var derfor fuldstændigt uvidende om de
drøftelser, der foregik på ledelsesniveau; samtidig var jeg bestemt hverken ukendt eller
usynlig, hvorfor alle involverede tog det for givet, at jeg var med i disse overvejelser på
allernærmeste hold. Ingen havde derfor fundet anledning til at berette om sagen for mig.
Henrik: Er det virkelig rigtigt?
Heydorn: Ja: et halvt år inden DR 2 skulle lukke, anede jeg intet om det! Alle mine planer
forudsatte, at reaktoren selvfølgelig kørte, præcis som den plejede. Ledelsen erkendte, at den
havde forsømt at orientere Isotoplaboratoriet og var parat til at yde kompensation. Sådan en
chance får man kun én gang – så nu gjaldt det om at vise, hvad man har i sig: Jeg forlangte
ressourcer til at indrette nye bestrålingsfaciliteter i DR3, som kunne erstatte samtlige tilgængelige
faciliteter i DR2, og de skulle være færdige, inden DR2 blev lukket; ellers kunne jeg
godt garantere, at Risøs omdømme ville falde drastisk!
Jeg fik stort set carte blanche, og DR2’s nedlukning blev udsat til ultimo oktober 1975.
Aldrig nogen sinde før eller siden er der blevet arbejdet så meget for Isotoplaboratoriet i
Reaktorafdelingen, Konstruktionsafdelingen, Elektronikafdelingen, Helsefysikafdelingen,
Risø Værksted og DR3 som i denne periode – og alt sammen for at opfylde vore ønsker.
62