Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
er mobile og skifter position fra blad til blad. Forskere på Tandlægehøjskolen benyttede fra
1937 mærkede fosforatomer til at undersøge fosforomsætningen i rotte- og mennesketænder.
Strålefaren blev der taget lempeligt på dazumal. Forsøgene foregik blandt andet ved at give et
intetanende barn, som skulle have sunde tænder trukket ud, de radioaktive isotoper gemt i et
stykke fristende chokolade! 6
Hvad de isotoper, som blev produceret på Bohr Instituttets cyclotron, egentlig blev benyttet
til, foreligger der desværre kun sparsomme oplysninger om. Men ifølge Hilde Levi,
som var Hevesys assistent, leverede Bohrs institut radioaktive isotoper til den biologiske
forskning i Danmark helt indtil 1952-53, hvor de amerikanske myndigheder ikke længere
betragtede spredning af radioaktive isotoper som en sikkerhedsrisiko, hvorfor de som led i det
amerikanske ”Atoms for Peace” program så småt begyndte at frigive isotoper i større mængder.
7
På Zoofysiologisk Laboratorium involverede lederen af laboratoriet August Krogh sig i
1935 i udforskningen af isotopernes biologiske virkninger, men efter helt andre retningslinjer
end Hevesy. Krogh havde kontakt til den amerikanske fysiker Harold Urey, der i 1931 havde
opdaget den tunge brintisotop, deuterium, og fik tungt vand (D2O) fra ham. Krogh var desuden
hovedsageligt interesseret i at benytte isotoper til at studere biologiske membraners permeabilitet.
Han overtalte en ung zoolog Hans Ussing til at undersøge det tunge vands fysiologiske
virkninger, herunder dets indvirkning på frøæg. Dette blev starten på et langt og succesfuldt
forskningsprogram om diffusion gennem biologiske membraner, som Ussing de næste
mange år kom til at stå for. Krogh selv arbejdede sammen med sine medarbejdere under krigen
bl.a. med at undersøge ligevægten mellem natriumioner i blodplasma og kropsceller ved
hjælp af radioaktive isotoper. 8 Efter krigen lykkedes det Ussing at påvise, at amfibier (frøer)
opretholder deres saltbalance ved aktivt transport af natriumioner (cellerne bruger energi på
transporten), mens kloridionerne optages ved passiv diffusion.
Krogh var en af de første, der for alvor indså, hvor potent et analyseværktøj for biologisk
og biokemisk forskning tracerteknikken egentlig var. Ved at bruge molekyler, der var mærkede
med radioaktive isotoper, kunne man studere cellernes indre kemi, stoftransport i organismen
og de enkelte trin i metabolismen. 9
Det var Hevesy, der var den egentlige primus motor og arbejdshest i den ”danske” isotopforskning.
Det var på forbløffende kort tid lykkedes ham at gøre København til det sted, hvor
unge forskere tog hen, hvis de ville udvikle deres kompetencer på dette område. Tracermetoden
havde i de sidste par år før krigen vundet international accept, hvilket i første linje kan
tilskrives Hevesys indsats. 10
Når alt afhænger af én mands indsats lurer faren imidlertid. Midt under krigen måtte
Hevesy flygte til Sverige og han vendte ikke tilbage igen. Og da man på Bohrs institut efter
krigen i langt højere grad fokuserede på kernefysik, flyttede tyngdepunktet for den danske
isotopforskning efter krigen til Københavns Universitets Zoofysiologiske Laboratorium, hvor
Kroghs efterfølger som leder af laboratoriet Poul Brandt Rehberg - stadig med Bohrs støtte -
samlede en lille forskergruppe bestående af Hilde Levi (der tidligere havde fungeret som
Hevesys assistent) og Hans Ussing, som arbejdede med at udnytte isotopteknikken på forskellige
biologiske problemer. Her forsøgte man at holde fanen højt.
Den position Danmark i 30’erne havde haft i isotopforskningen var imidlertid tabt efter
krigen. På grund af den teknologiske udvikling under krigen var isotopteknikkens udvikling
gledet over i hænderne på de lande, der rådede over atomreaktorer, hvilket i den første tid vil
sige USA og Canada, men med tiden også England, Rusland, Norge mv. Udviklingen afspejler
sig klart i de bibliometriske data. Under og efter krigen faldt antallet af danske bidrag til
den radiokemiske litteratur til et uhyre beskedent niveau. Det var først i begyndelsen af
1960’erne, at det årlige antal radiokemiske publikationer nåede op på niveauet fra før
6 Schmidt Nielsen 1995, s. 244.
7 Aaserud 1990, s. 220-251, jf. især s. 250.
8 Hevesy 1944, s. 26-28.
9 Schmidt Nielsen 1995, s. 238-240 og 244-246.
10 Aaserud 1990, s, 224-228.
7