Maskinerne i haven

Neutroner i samfundets tjeneste
var på markedet. 44 Man skulle altså undgå at konkurrere med kommercielle leverandører.
Dette hang igen nøje sammen med Risøs prispolitik, der i starten helt forbød Isotoplaboratoriet
at fakturere bestrålingsopgaver og isotopleverancer. På den baggrund er det nemt at se,
hvorfor Isotoplaboratoriet skulle holde sig fra de produkter, der allerede var på markedet.
Ellers kunne man jo hurtigt få nok at bestille.
Heydorn forklarer prispolitikken som en konsekvens af, at holdningen i AEK’s og Risøs
ledelse var, at når den danske stat havde skudt et så formidabelt beløb i Risø, så skulle de ting
og serviceydelser, som reaktorerne kunne levere, være gratis for danske brugere. Heydorn gør
samtidig opmærksom på, at Risø-ledelsens videnskabelige orientering indebar, at forskning
principielt var vigtigere end forretning. Det var kort sagt ikke fint at tjene penge. På Isotoplaboratoriet
gav dette imidlertid anledning til en vis frustration, da man hurtigt opdagede, at
kunderne bestilte isotoper, som de ikke altid fik benyttet. Efter forhandling opnåede Heydorn
dog, at Isotoplaboratoriet kunne fakturere deres behandling og håndtering af bestrålede produkter.
Med hensyn til bestrålingerne blev praksis den, at man for videnskabelige institutioner
i Danmark lavede gratis bestrålinger, mens man fakturerede bestrålinger for udenlandske
kunder og indenlandske bestrålinger til kommercielle formål. 45 Alt dette er levende og meget
mere indgående beskrevet i det medfølgende interview.
Alt dette betød i praksis, at Isotoplaboratoriets program for isotopdistribution på forhånd
var begrænset til kortlivede isotoper, dvs. isotoper hvis halveringstid var så korte, at de ikke
kunne fås fra udlandet. Transporttiden fra de udenlandske reaktorer var på dette tidspunkt
mindst 5-6 timer. 46 Fordi man i DR2 og DR3 rådede over nogle af de højeste neutronfluxe i
Vesteuropa, havde man også ved Risø mulighed for at producere isotoper med høj specifik
aktivitet, dvs. et højt indhold af de ønskede radioaktive isotoper. Derfor specialiserede laboratoriet
sig i leverancen af såkaldte carrier-free (bærer frie) isotoper, dvs. isotoper med et lavt
indhold af det pågældende stofs stabile isotoper. En mængde radioaktivt mærkede kemiske
forbindelser var på dette tidspunkt blevet almindelige handelsvarer. Isotoplaboratoriet fokuserede
derfor på at fremstille mærkede forbindelser, der ikke kunne købes på det kommercielle
marked. 47 Begrænsningerne ansporede derved Isotoplaboratoriet til løbende at frembringe nye
endnu ikke kommercielt tilgængelige forbindelser. 48 Laboratoriet fik derved en forsknings- og
udviklingsaktivitet, som jeg vil vende tilbage til lidt senere.
Helt konkret kom laboratoriets hovedindsats til at foregå på fire felter, nemlig
• produktion og distribution af kortlivede isotoper
• fremstilling af radioaktive lægemidler på baggrund af kortlivede isotoper
• aktiveringsanalyse
• fremstilling af NTD-silicium
Neden for vil jeg går mere i detalje med hver af disse opgaver.
Isotopproduktionens omfang og udvikling – statistik og eksempler
På baggrund af en intern rapport fra slutningen af 1964 er det muligt at belyse omfanget af
Isotoplaboratoriets bestrålingsvirksomhed og isotopproduktion og -forsendelser i opstartsfasen.
49 Graf 1 giver et overblik over Isotoplaboratoriets bestrålingsvirksomhed. Tallene fra
1964 dækker dog kun årets tre første kvartaler.
44
Interview med Kaj Heydorn 15/1 2007, s. 39.
45
Risø-M-172
46
Somer 1959, s. 1.
47
Se Kruse 1960 og Heydorn 1960.
48
Risø-M-172, s. 9.
49
Oplysningerne og tallene i det følgende stammer næsten udelukkende fra Risø-M-172, s. 9.
18