Maskinerne i haven

DR3 og Risø som arbejdsplads
troede, så nu, nu sidder den fast deroppe. Den kunne så måske sidde lidt skævt. Men det var
kun en overgangsperiode. Og det var ikke så slemt. Det kom til at køre rigtig godt til sidst.
Der blev jo ført statistik over, hvor meget der blev spildt eller kiksede. Og vi var til sidst nede
i… jeg tror det var under en procent.
HK: De var ret gode til kvalitetssikringen derovre?
CN: Ja, det var de. Men en ting er kvalitetssikring, noget andet er jo, at stå der klokken fem
om morgenen. Så hænger øjnene altså lidt, selvom man har sovet om dagen. Det kan godt
smutte. Men det skete yderst sjældent, og vi blev da også til sidst rost meget for det vi gik og
lavede.
HK: Så der var hele tiden noget at lave?
CN: Det vil jeg sige. Når så en køreperiode var slut, lukkede vi ned. Og det gjorde vi typisk
søndag eftermiddag. Der blev reaktoren lukket ned og vi lavede IK-måling. 57 Så skulle man
lige tjekke alle systemerne, at det hele var, som det skulle være. Toppladen - den store jernring
deroppe - skulle pilles af. Og vi skulle klargøre således, at værkstedsfolkene kunne gå i
gang med det samme, når de kom mandag morgen. Hvis de f.eks. skulle hive en pumpe ud,
skulle vi have drænet og gjort klar og spærret af. I en nedlukningsuge var der var masser af
ting at lave.
HK: Toppladen kunne godt pilles af ret hurtigt?
CN: Ja. Toppladen pillede vi af efter ca. fire timer.
HK: Så var der åbent ned til brændselselementerne?
CN: Ja, ned til pluggene. Men afskærmning var der jo stadigvæk. Men altså, der var åbent ned
til pluggene og forsøgene. Når vi så havde pillet toppladen af, så kom helseassistenten op for
at måle og tjekke, om alting var, som det skulle være, at der ikke var mere stråling end der
måtte være, og mere end der plejede at være. Det var det sidste, som vi lavede på den
aftenvagt. Det var så klart, når nattevagten kom og så kunne de begynde at gøre klar, hvis der
var nogle ting, der skulle tages ud om mandagen. Jeg husker det ikke som om, at vi kedede os
til sidst. Der var sgu’ sådan set nok at kigge til. Men jeg må da indrømme, at vi da indimellem
godt kunne godt finde på at arrangere lidt fællesspisning, hvis det kunne lade sig gøre. Det var
som regel om søndagen, hvis vi havde en aftenvagt. På et tidspunkt havde vi en
forsøgsassistent, som havde været hovmester, og han var meget god til at lave mad. Så der
tænkte vi ind imellem, at nu den lørdag tager vi lige og prøver, om ikke vi kan få arrangeret et
eller andet. Man vidste jo aldrig, hvor travlt der var, når man kom på arbejde. Man kunne
aldrig være sikker på at det kunne lade sig gøre at finde en time, men så måtte man jo midt i
det hele lige løbe op og tage en bestråling eller et eller andet. Men så lavede han en gang
flæskesteg, hakkebøffer eller hvad vi nu kunne finde på for ellers var det jo altid madpakker. I
princippet måtte vi jo ikke spise derinde. (latter). Men kontrolrummet var jo rent og pænt.
Man måtte godt drikke kaffe, og man måtte da også godt spise et stykke wienerbrød. Det
gjorde vi så, fordi der var rent og pænt. Helseassistenten var også med, når nu vi spiste
sammen. Og der blev da tjekket, og lagt hvide papirduge på, så man sad pænt. Hvis en måske
havde fødselsdag eller sådan noget, så blev der lige lavet sådan et arrangement. Men hvis der
kom en bestråling, så måtte man af sted og så måtte man spise i flere afdelinger. Men
mesteren, maskinmesteren, skulle jo bare sidde og have det overordnede. Og så længe at
57 IK star for Inverse Kinetic. Det var en måling af, hvor meget reaktivitet de 7 CCA-blade optager i
den aktuelle kerne, når de falder fra den aktuelle position (ca. 22 grader) og til 0-positionen. IK-måling
blev lavet hver gang, reaktoren blev lukket ned manuelt (manuelt trip).
116