Maskinerne i haven

DR3 og Risø som arbejdsplads
med, at nogen har sagt, at ”det går nok, bare i med dem”. Dels giver det grimme forsinkelser,
hvis sådan noget udstyr svigter under drift. Så kan det betyde mange dages stop. Dels ryger
hele sikkerheden, hvis man ikke kan stole på at… Altså reaktoren er bygget med en masse
redundant indbygget sikkerhed, reserver for reserver. Men hvis de alle sammen er defekte, så
hjælper det ikke noget.
Jeg hørte for ikke så mange år siden om et tilfælde i Australien – fra en søsterreaktor dernede…
HK: HIFAR?
HF: HIFAR, ja. De havde tre dieselgeneratorer, der alle sammen svigtede på én gang, da de
skulle bruges. Det var et enten et mærkeligt statistisk tilfælde, eller også var det udtryk for
dårlig vedligeholdelse. Selvfølgelig kan det ske statistisk, men det er højst usandsynligt, at de
svigter alle sammen, hvis det hele er i orden.
Derfor har jeg altid prøvet at holde fast i, at de betroede folk, der lavede det vitale vedligeholdelsesarbejde
- det er lige meget om det er instrumentering eller styreorganer eller, hvad
det er for noget - de skal selv føle ansvar for det, de gør. Og de skal for Guds skyld lade være
med at skjule, hvis de har dummet sig, så skal de komme og sige: ”Prøv at se det her, det er
noget skidt.” Derfor har jeg konsekvent aldrig hængt folk ud for at gøre fejl. Fordi hvis man
hænger folk ud eller straffer dem, eller hvordan man nu kan aktionere, fordi folk har gjort en
fejl, så kommer de ikke og siger det næste gang. Så er det ind under gulvtæppet.
Derfor er det er vigtigt at sige: ”Okay. Det var en skam, men det var godt, du sagde det. Så
må vi se, hvordan vi så får det bragt i orden.”
Der har vi jo været utrolig heldige. Vi har nok været en af de bedst kørende reaktorer af
dem, som vi har haft indsigt med, altså dem vi har kendt og haft møder med rundt omkring.
HK: Ja, de seks reaktorer af Pluto/Dido-typen?
HF: Plus de andre europæiske. Det lykkedes at opbygge sådan en korpsånd, der lige som
har… . Altså, det er utrolig få ting der ikke har fungeret i længere tid. Tag nu den kolde kilde,
som er så kompliceret, at man de fleste andre steder har opgivet og er gået over til et andet
system, der er nemmere at vedligeholde. De her stempelmaskiner, de var mægtig sarte, men
de var effektive, når de bare virkede. De havde på otte-ti år kun en eneste periode, hvor de
ikke var i drift. Der var to maskiner, og den ene var hele tiden under vedligeholdelse, og den
anden kørte. Og så byttede de. De har haft en eneste køreperiode, hvor vi måtte sige:
”Desværre, den kan ikke køre”. Men ellers er det lykkedes i 10 år eller der omkring hele
tiden, at holde den kørende. Det var jo også sådan, at fysikerne sagde, når de en enkelt gang
skulle rose os, at det var specielt. De kunne nemlig tage gæster og sige, at den dag kan du
komme, da kører reaktoren, så kører den kolde kilde også.
Reaktoren kunne gå i stå af mange grunde. Strømsvigt: Det var specielt et problem, indtil
vi fik nogle statiske omformere, som er betydeligt mere stabile end roterende omformere. Og
så vejret: Anlægget blev bygget om til fjordvandskøling, og det betød, at når det rigtig stormede,
så blokkede det hele til i tang og grus, skidt og møg. Selv om vi så lavede forskellige
forbedringer, så kom vi ikke helt ud over det problem. Det kunne altså være så vildt, at det gik
i stå. Og når det gik i stå, så var det altid 2½ døgn, fordi du så får xenonforgiftning. Så er der
ikke andet at gøre end at sætte sig ned og trille tommelfingre, indtil xenonforgiftningen er
”fordampet” igen.
HK: Med mindre man kan nå at få den op at køre igen inden for en kort periode…
HF: Ved et almindeligt blink i lyset var vi oppe med det samme. Det var ikke noget problem.
Der var altid en reservereaktivitet, så vi kunne starte op efter en kort pause. Op til mellem en
til to timer ufrivillig nedlukning, så kunne den komme op igen. Men hvis det var længere end
et par timer…
96