Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
Tekniske Højskole. Der er i dag ikke meget high-tech aura ved farveindustrien, men på dette
tidspunkt var denne branche stadig en af de mest ingeniør- og forskningstunge industrigrene i
dansk erhvervsliv og Sadolin & Holmblad var suverænt branchens forskningsmæssige duks.
De danske virksomheder havde således i smug taget hul på atomalderen, allerede før de
første spadestik til Risø var taget. Til enkelte af de nævnte industrielle isotopanvendelser
kunne man dog på dette tidspunkt købe robust og pålideligt standardudstyr, som egnede sig til
det daglige arbejde ude i fabrikshallerne.
Isotopteknikken var en spændende ny frontteknologi og udgjorde som sådan i 1950’erne
et led i ingeniørernes professionelle selvpromovering: Et kendetegn ved mange af tidens
artikler om isotopteknik er understregningen af, hvem der udfører operationerne i form at
fraseringer som f.eks. ”Billedet viser civilingeniør xx i færd med…”. Ofte var der tale om
billeder af helt unge ingeniører. Isotopernes anvendelse i industrien understregede ingeniørens
særlige professionelle rolle, som den der bringer de nyeste naturvidenskabelige landvindinger
ind i produktionen. Tiden var præget af en fantastisk atomeufori, og ingeniørerne var ivrige
efter at anbringe sig selv i rollen som dem, der gjorde atomerne nyttige.
Erik Somer var i 1956 og 1957 heller ikke sen til at påpege, at isotoperne aktuelt var den
af atomteknologierne, der havde størst betydning for industrien. Nok ville Danmark med tiden
få vores første atomkraftværk, påpegede han og tilføjede så, at atomforskningen efter hans
mening i nogle år fremover hovedsageligt ville blive nyttiggjort gennem industriens isotopanvendelse.
Det var en bemærkelsesværdigt nøgtern bedømmelse, ikke mindst fordi det altdominerende
tema i det offentlige billede af atomteknologien på denne tid var de mere eller
mindre utopiske drømme om ultrabillig energi.
DR2 og isotoperne
Den rutinemæssige igangsættelse af Risøs store amerikanske reaktor DR2 på fuld effekt i
slutningen af november 1959 var en begivenhed, der i Danmark var imødeset med store forventninger.
DR2 var i modsætning til den lille undervisningsreaktor DR1 en kraftig forskningsreaktor,
der kunne generere en meget stor neutronflux. Teknisk var der tale om en relativt
simpel letvandsmodereret forsøgsreaktor, hvor kernen stod i bunden af en åben tank, der
var otte meter dyb. Reaktoren ydede maksimalt 5 MW termisk effekt. DR2 skulle dog meget
hurtigt komme til at stå i skyggen af den noget større og meget avancerede engelske tungtvandsmodererede
reaktor DR3, som Risø gjorde kritisk i det efterfølgende år. Men det er faktisk
værd at bemærke, at DR2 ved åbningen i 1959 for en kort tid var den isotopproducerende
reaktor i Europa, der havde den højeste neutronflux, hvilket betød, at man fra reaktoren kunne
få isotoper med høj specifik aktivitet, dvs. med høj aktivitet pr. vægtenhed. 32
32 Somer 1959, s. 1; Nielsen 1959, s. 9.
13