Maskinerne i haven

HK: På en alvorlig måde?
Maskinerne i haven
SR: Nej, nej. Det var mest drilleri mellem kolleger. Reprimander og sådan noget mener jeg
ikke, at man havde på den måde. Men der er ingen tvivl om, at hvis man havde lavet noget
alvorligt, så ville det nok blive en temmelig kraftig reprimande, man havde fået. Det er klart,
at nogle skulle stå til ansvar for de konsekvenser, der kunne komme ud af det.
HK: Jeg forstår på Heinz Floto, at I blev opfordret til at komme og sige, hvis I havde opdaget
et eller andet, eller hvis I selv havde begået en brøler.
SR: Endelig ikke gå hen og gemme det. Det var noget af det værste, man kunne gøre. Man
kunne lige så godt få det på bordet med det samme, hvis det var noget, der ikke var helt, som
det skulle være; først og fremmest for at undgå, at det skulle ske en anden gang. Normalt var
det meget velovervejet, når man foretog ændringer. Man havde, som jeg før har sagt, som
regel afprøvet tingene meget grundigt. Hvis der alligevel kom et reaktorstop, var det som
regel simpelthen en tanketorsk, der var skyld i det.
HK: Når I skulle lave ting, hvor der var stråling, afprøvede I så procedurer, trænede dem
inden I gik ind og gjorde det, så det kunne gøres så hurtigt som muligt?
SR: Der nok primært før min tid, man havde gjort det. Alle rutinerne var faktisk mere eller
mindre på plads, da jeg kom. Min forgænger, Verner Stilborg, som var gået på efterløn, kom
på sine 200 timer som efterlønssystemet tillod og underviste mig, hvis jeg skulle ind og lave
noget, der var helt specielt. Han viste mig, hvordan jeg skulle gebærde mig og få lagt nogle
blysække omkring det, inden man gik i gang, så strålingen blev mindsket til et minimum, og
hvordan jeg skulle udføre eftersyn på tungtvandssystemets instrumenter.
HK: Du siger, at nogle af tingene så lidt gammeldags ud, da du kom. Men med hensyn til
omgangsformerne har det så været en moderne, frisk arbejdsplads?
SR: Ja, det vil jeg nok sige. Selv om chefen kom forbi, så snakkede vi om tingene. Ledelsen
kom på værkstederne og fulgte meget med i, hvad der foregik.
HK: Det var ikke folk, der sad i deres kontorer?
SR: Nej, det var det ikke.
HK: Hvis jeg siger fusk, hvad siger du så?
SR: Man kan sige, at fusk var i orden. Vedligeholdelse og pasning af reaktoren kom i første
række. Men når det så var overstået, var der altid plads til lidt fusk. Det udvidede jo også
horisonten for folk. Det er altid sundt at lave noget fusk, fordi man bliver klogere af det.
HK: Så det blev der set igennem fingre med?
SR: Ja, det var i orden. Det skulle bare ikke være sådan, at det tog overhånd og var det dominerende.
Det ville man selvfølgelig ikke have.
HK: Det er vel også mange gange de dygtige medarbejdere, der har sidegesjæfter og går og
eksperimenterer lidt?
SR: Ja, det er da rigtigt…
HK: Hvordan var det med arbejdstid, flekstid og sådan noget. Var det også moderne?
135