Maskinerne i haven
Maskinerne i haven
Maskinerne i haven
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Neutroner i samfundets tjeneste<br />
Figur 14. Efter pakning og kontrol blev de radioaktive leverancer transporteret til Roskilde station,<br />
Kastrup Lufthavn eller direkte til storkøbenhavnske brugere i Isotoplaboratoriets Taunus Transit, som<br />
var indrettet specielt til dette formål. Blandt brugerne af isotoperne fra Risø var universiteter, hospitaler<br />
og industrivirksomheder. Foto fra 1970’erne. Risøs Billedarkiv.<br />
Isotoplaboratoriet som forskningsmiljø<br />
Allerede fra de første år drev laboratoriet en vis forsknings- og udviklingsaktivitet, som<br />
primært var knyttet til mærkede forbindelser. Det bedste eksempel herpå, er laboratoriets produktion<br />
af pipsan mærket med 131 I og 35 S. Stoffet blev i første omgang benyttet af en medicinsk<br />
forsker på Københavns Universitet, som brugte det til at bestemme visse hormonstoffer<br />
(bl.a. østrogener) i stofmængder ned til nogle få nanogram. Isotoplaboratoriets bidrag bestod i<br />
at udvikle en ny og mere effektiv måde at syntetisere det mærkede pipsan. Arbejdet hermed<br />
indbragte senere en af laboratoriets medarbejdere en teknisk doktorgrad. 59<br />
Fra midten af 1960’erne optog laboratoriet en neutronaktiveringsanalytisk service. Aktiveringsanalyse<br />
er en måde, hvormed man kan bestemme en stofprøves indhold af grundstoffer<br />
både med hensyn til mængde og art. Når en prøve udsættes for intensiv neutronstråling i en<br />
reaktor vil atomkernerne indfange nogle af neutronerne, hvorved de omdannes til en række<br />
forskellige isotoper. Ved at måle prøvens gamma-spektrum kan man nu konstatere, hvilke<br />
radioaktive isotoper prøven indeholder og i hvor store mængder de er til stede. Ved at regne<br />
baglæns kan man nu bestemme prøvens oprindelige sammensætning. På den måde kan man<br />
bestemme selv meget små mængder stof. Aktiveringsanalyse er f.eks. velegnet til at<br />
bestemme sporstoffer – altså stoffer som kobber, selen og arsen, der normalt kun forekommer<br />
i meget små mængder i levende væv. Bestemmelsen af sporstoffer i biologiske materialer<br />
blev en af laboratoriets specialiteter og en stor del af Isotoplaboratoriets forskning i 1970’erne<br />
og 1980’erne omhandlede sporelementer og analysemetoder til bestemmelse heraf. Aktive-<br />
59 Heydorn 1960, s. 87; Risø-M-2410, s. 42.<br />
26
Change language