Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
DR2 var dog ikke primært konstrueret med Isotopproduktion for øje, hvilket da også ved
åbningen blev pointeret meget kraftigt. 33 Reaktorens første leder, reaktorchef Karl Ove Nielsen
opridsede ved åbningen af reaktoren de opgaver, som DR2 skulle bruges til at løse. Af
denne præsentation fremgår det meget tydeligt, at DR2 i første linje var tænkt som et værktøj
til at undersøge forskellige materialers opførsel under intensiv neutronbestråling. Dernæst var
det planen, at DR2 skulle benyttes til neutronfysiske undersøgelser. Reaktorchefen nævner
isotopproduktion som det tredje og sidste område. 34 Der er næppe tvivl om, at denne rækkefølge
ret nøje afspejler Risøs prioritering af opgaverne.
Når de reaktorteknologiske materialeundersøgelser blev prioriteret højst, var det uden
tvivl på grund af det såkaldte DOR-projekt, der var Risøs første store selvstændige satsning.
DOR var en forkortelse for Deuterium modereret Organisk kølet Reaktor. Risø satsede de
første år på at udvikle en helt ny reaktortype, som ingen andre lande havde taget op. Det er
ingen hemmelighed, at DOR-projektet aldrig blev nogen succes, og at Risø derfor i 1963
måtte skrinlægge det. Set i historiens lys forekommer DOR-projektet nok i dag, at have været
en halsbrækkende overambitiøs satsning, men da Risø blev åbnet, lignede det en god idé.
Andre små lande som f.eks. Belgien satsede ligeledes på at udvikle en helt ny reaktortype.
Ved at udvikle sin egen selvstændige reaktortype, ville Danmark i filosofien potentielt kunne
erobre en vigtig markedsposition. Dansk industri kunne derved blive underleverandør af
reaktorkomponenter til en dansk reaktorlinje, hvilket kunne skabe vækst og arbejdspladser.
Det var en bevidst satsning på at erobre en højteknologisk niche. Til konstruktion af DOR
reaktoren, skulle der gennemføres en lang række tests af konstruktionsmaterialer og det organiske
kølemiddel. 35 Det var i denne kontekst, man skal se reaktorchefens liste.
I næste række var Risø udset til at skulle være hjemsted for en stor del neutronfysisk
grundforskning. Det var jo naturligt at benytte DR2’s neutroner til det formål. Grundforskning
inden for fysik spillede en endog meget stor rolle i Risøs arbejdsprogram de første
mange år. Det nationale atomprogram prioriterede altså først og fremmest reaktorteknologisk
F&U og fysisk grundforskning.
Isotopproduktionen var således ikke hovedformålet med DR2. Havde det været hovedformålet,
havde man nok også fra starten valgt at konstruere DR2 med bedre muligheder for
løbende at tage prøver ind og ud af reaktoren, mens den kørte. Til isotopproduktion var denne
mulighed helt essentiel. Her skal man nemlig løbende kunne tage prøver ud af reaktoren
under drift. Alene ud fra reaktorens konstruktion fremgår det således, at DR2 primært var
konstrueret med materialetestning og neutronfysik for øje.
Det blev der heller ikke lagt spor skjul på. Men faktisk kan man i Ingeniørens Ugeblad
ane, at redaktionen måske ikke helt delte Risøs syn på opgavernes prioritering. I anledning af
den rutinemæssige igangsætning af DR2 rummede bladet nemlig den 21/12 1959 to artikler
om DR2. Inde i bladet kunne man på side 9 finde reaktorchefens korte redegørelse om DR2,
der rummede det ovennævnte prioriterede arbejdsprogram. På forsiden havde redaktionen
anbragt en tre gange så lang artikel med overskriften ”Nu kommer de første danske isotoper
fra Risø”. I denne artikel gjorde Erik Somer rede for en lang række industrielle muligheder,
som den danske isotopproduktion åbnede op for. Placeringen af de to artikler ligner en slet
skjult redaktionel protest mod Risøs forskningspolitiske prioritering.
33 Somer 1959, s. 1; Nielsen 1959, s. 9.
34 Nielsen 1959, s. 9.
35 Nielsen (red.) 1998, s. 113ff.
15