Maskinerne i haven

450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Neutroner i samfundets tjeneste
Graf 2: Isotopforsendelser fra Isotoplaboratoriet 1958 - 1964
1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964
Interne
Eksterne
Ligesom ved graf 1 omfatter tallene for 1964 kun tre kvartaler. Der kan også på dette
område konstateres en kraftig vækst i de første år – efterfulgt af en mindre stagnation i 1964.
Leverancen af isotoper toppede i perioden fra 1968-1978 med ca. 800-900 årlige leverancer. 52
Set i internationalt perspektiv var den danske isotopproduktion dog kun en dværg. Til sammenligning
kan det nævnes, at Englands samlede isotopdistributionsprogram allerede i 1952
nåede op over 20.000 forsendelser årligt. 53
Den største aftager af isotoperne var sundhedsvæsnet. I 1963 gik således 60 % af isotopforsendelserne
til medicinsk brug. Isotoplaboratoriet stod i dette år for ca. 15 % af det samlede
isotopforbrug til medicinske formål. 54 I det nedenstående er der nævnt en række konkrete
eksempler på isotopleverancer. Vi skal derfor ikke her fordybe os yderligere i denne statistik.
Det er vigtigt at påpege, at kurven intet som helst siger om Danmarks samlede behov og
forbrug af isotoper på dette tidspunkt, hvilket skyldes de begrænsninger, som laboratoriets
arbejde var underlagt.
Den første radioaktive præparat, som Isotoplaboratoriet overhovedet leverede, var en forsendelse
af carrier-free 32 P til rodundersøgelser leveret den 17. december 1959. 55 Udgangspunktet
var svovl, som ni dage forinden var blevet indsat i DR2. Leverance af 32 P til undersøgelse
af planters optagelse af næringsstoffer til Risøs egen Landbrugsafdeling og til Statens
Planteavlslaboratorium hørte til Isotoplaboratoriets løbende rutineopgaver. 56 Det var naturligvis
en af laboratoriets fornemste opgaver at servicere landets agrokemiske forskningsinstitutioner.
En anden af de løbende leverancer var store mængder af 82 Br til IC’s mange strømnings-
og spildevandsundersøgelser, som vi har nævnt tidligere. Som et sidste eksempel på leverance
af isotoper og mærkede forbindelser, skal nævnes, at laboratoriet i en lang årrække leverede
store mængder af stoffet hippuran mærket med 131 I til de danske hospitaler. Leverancerne
heraf strakte sig fra 1962 og helt frem til 1980’erne. Hippuran var et stof, som hele verden
over blev benyttet til diagnostiske nyreundersøgelser. 57 Et atomforsøgsanlæg er måske ikke
det første sted, man ville lede efter en lægemiddelproduktion, men faktisk var Isotoplaboratoriet
af Sundhedsstyrelsen godkendt som lægemiddelproducent. Fra 1960’erne og helt indtil
1998 producerede man på baggrund af kortlivede reaktorisotoper en række sterile produkter
til diagnostisk brug, som var godkendt til injektionsbrug. Laboratoriet producerede også den i
internationalt perspektiv sjældent sete isotop 47 Ca, som Rigshospitalet anvendte til forskning
52 Risø-M-2410, s. 8.
53 Herran 2006, s. 574.
54 Risø-M-172, s. 9.
55 Risø-M-2410, s. 3.
56 Kruse 1960, s. 339.
57 En beskrivelse af Nyrerundersøgelse med hippuran findes her:
http://www.nuclearonline.org/PI/Mallinckrodt%20Hippuran.pdf
20