Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
Isotoplaboratoriet – rammer og opgaver
På Risø blev isotoparbejdet henlagt under Isotoplaboratoriet, der var placeret som en sektion i
Kemiafdelingen. Isotoplaboratoriet blev planlagt i 1956 sammen med de øvrige forberedelser
i forbindelse med DR2. Den kun 25 år gamle kemiingeniør Kaj Heydorn blev i 1956 valgt til
at opbygge og lede laboratoriet. Heydorn kom til at tegne laboratoriet indtil han i 1998 gik på
pension. Laboratoriet stod færdigt til brug i begyndelsen af 1958, hvor det oprindeligt var
planlagt, at driften af DR2 skulle indledes. 36 Opstarten af DR2 blev dog forsinket i 3/4 år, da
der var utætheder i den amerikansk producerede reaktortank. 37 Laboratoriet var placeret i
umiddelbar nærhed af DR2. Prøver til bestråling kunne via et rørpostanlæg sendes direkte
over i en på en bestrålingsposition i DR2.
Isotoplaboratoriets opgaver faldt i fire grupper:
• varetagelse af bestrålingstjenesten ved Risøs to store reaktorer (DR2 og DR3)
• fremstilling og indkøb af alt radioaktivt materiale til brug på Risø
• fremstilling og distribution af radioaktivt materiale til brug uden for Risø
• forsknings- og udviklingsarbejde i forbindelse med de nævnte opgaver
Generelt var det sådan, at de første tre opgaver dominerede i opbygningsfasen, som varede
indtil midten af 1960’erne. Forsknings- og udviklingsarbejde kom gradvist til i løbet af
1960’erne, efterhånden som de øvrige aktiviteter var blevet konsolideret. 38 Uden for disse
områder varetog laboratoriet desuden rådgivning og bistand vedrørende bestrålinger såvel
internt på Risø som eksternt. Det er karakteristisk, at opgaverne spændte fra rutinemæssig
produktion og distribution til arbejde af grundforskningsmæssig karakter. ”En blandet landhandel”
er Heydorns egen karakteristik af laboratoriets opgaver. 39
Der var fra starten lagt visse rammer for Isotoplaboratoriets virksomhed, som ifølge Heydorn
blev præciseret overfor ham under opbygningsfasen af hans chef Cecil Jacobsen.
For det første betød eksistensen af IC, at eventuelle henvendelser fra industrivirksomheder
skulle henvises til IC. IC havde et nationalt monopol på rådgivning og distribution af isotoper
til industrien og var særdeles aktive. 40 Dette betød ikke, at Isotoplaboratoriet ikke fik
betydning for industrien, men kun at den industrielle udnyttelse af Risøs isotoper i de fleste
tilfælde gik gennem IC. Det betød også, at Isotoplaboratoriets direkte samarbejdspartnere i
højere grad blev sundhedsvæsnet og forskningsverdenen.
For det andet var der i 1957 indgået en stiltiende aftale med Norge, om at AEK og Risø
ikke ville konkurrere med den norske isotopproduktion. 41 Baggrunden for denne beslutning
skal formentlig søges i den danske interesse i at indgå i et større nordisk samarbejde på det
nukleare område. De første forhandlinger om nordisk atomsamarbejde foregik i det fællesnordiske
Kontaktorgan i 1957 – altså parallelt med opbygningen af Isotoplaboratoriet, DR2
komplekset og de øvrige Risø-faciliteter. 42 Norge ønskede i disse forhandlinger en fællesnordisk
”isotop pool” oprettet, hvortil Norge selv skulle være hovedleverandør. Der blev ikke på
dette tidspunkt underskrevet nogen aftale, men Franz Marcus, der indgående har beskrevet
historien om det nordiske atomsamarbejde, påpeger, at Danmark helt frem til slutningen af
1960’erne fortsat efterlevede ånden i de førte forhandlinger. 43 Derom kan der ikke være nogen
som helst tvivl, når man læser det medfølgende interview med Kaj Heydorn.
Forholdet til den norske isotopproduktion afspejler Risøs generelle isotoppolitik, som
indebar at Isotoplaboratoriet helt skulle afholde sig fra at lave isotopprodukter, der i forvejen
36
Niels Bundgaard (1997) Risøs første år – begivenheder og datoer. Notat fra Risøs arkiv.
37
Bryrup et al. (1960) s. 146.
38
Interview med Kaj Heydorn 15/1 2007, s. 46. Intern Rapport, Risø-M-172, Activities of the
Radioisotope Laboratory in the years 1959-1964, 1964. Kopi fra Risø Bibliotek.
39
Interview med Kaj Heydorn 15/1 2007, s. 58.
40
Ibid. s. 44.
41
Ibid. s. 38.
42
Det nordiske forhandlinger er beskrevet i Marcus 1997, s. 39ff, især s. 45.
43 Ibid. s. 67.
17