Maskinerne i haven

Leverancer
Hellere nr. 1 på Isotoplaboratoriet end nr. 2 i Direktionen
fars skole og lavet fysikforsøg, når eleverne ikke var der. Foreningens formand var magister
Ole Bostrup, der som CF-pligtig i øvrigt overtog mit job som assistent for Jørgen Koch på
UITF, og som senere blev gymnasierektor. Han var meget kontant: vi snakkede blot om det et
par gange og blev hurtigt enige om, at der skulle være en alfa-, en beta- og en gammakilde,
hvilke styrker, de skulle have, og også nogenlunde om, hvordan de skulle udformes for at
kunne anvendes i praksis. Bostrup påtog sig at få udarbejdet beskrivelser og forsøgsvejledninger
til brug i undervisningen, og vi påtog os at fremstille kilderne. Foreningen bestilte nu et
par hundrede sæt skolekilder til en aftalt pris og sørgede selv for distributionen til deres medlemmer.
Til alle tre kilder havde vi bevidst valgt langlivede isotoper, så de kunne bruges
gennem en menneskealder - og vi kun behøvede at fremstille dem denne ene gang!
Sammen med Risø Tegnestue gik vi i gang med at udforme – designe – disse tre kilder,
således at de opfyldte skolernes krav, var lette og billige at fremstille, og kunne opnå Sundhedsstyrelsens
godkendelse. Men samtidig funderede jeg over, om der ikke kunne være andre,
der havde brug for disse kilder. Når foreningen kom til os, var det fordi de kilder, som man
kunne købe hos Buchler i Tyskland og Harwell i England, var både dyre, uhensigtsmæssige og
skulle udskiftes ofte på grund af korte halveringstider. Der kunne derfor også være andre ude i
verden, som ville foretrække vore kilder; men hvorfra skulle de kende til deres eksistens?
Som tidligere antydet, ville det være fuldkommen utænkeligt at henvende sig til et reklamebureau,
og derfor besluttede jeg at gå til det bedste trykkeri, som jeg kunne finde, nemlig
Thejls Bogtryk. Det var ikke just kendt for at være billigt, men havde sine egne grafiske
designere, hvis oplæg var inkluderet i prisen. Det var et meget specielt sted at besøge: Jeg
medbragte et sæt tegninger fra Risø Tegnestue, vore tekniske specifikationer, samt et radioaktivitetstegn
og spurgte, hvad de kunne få ud af det. Jeg blev så inviteret ind på Henry Thejls
kontor, hvor han viste mig de fornemme bibliofile værker, han havde trykt i tidens løb, alt
imedens vi snakkede om tingene og nød en gammel, single-malt whisky. Han betragtede
firmaets kunder som sine nære venner, der var medlemmer af golfklubben og blev inviteret
med til de årlige golfturneringer – også selv om de ikke spillede golf! Så vidt nåede jeg ikke,
men gennem denne meget beskedne ordre stødte jeg på en ny – og for mig ganske ukendt –
verden; den dag i dag synes jeg, at den resulterende folder er ganske fremragende.
Den originale leverance af skolekilder afsluttedes i april 1964, men kendskabet til deres
eksistens bredte sig også til andre lande, og ved indgangen til 80’erne var kilderne officielt
godkendt til undervisningsbrug i alle de nordiske lande.
Henrik: Laver de dem stadig ude på Isotoplaboratoriet?
Heydorn: Det gør de, og det design vi lavede dengang er videreført praktisk taget uændret;
kun inskriptionen og enhederne er ændret en smule. Jeg var lige derude i går – bl.a. for at
finde folderen til dig. I sin tid kunne vi sælge dem med fortjeneste for 8 $ stykket, i dag sælges
et sæt på tre for 3600 kr; men prisniveauet er vel også generelt steget en faktor 10 siden da.
Men bortset fra prisen er det svært at se forskel på de kilder, der fremstilles i dag og dem, vi
leverede for 40 år siden. Næsten alt salg sker nu gennem en dansk agent, og derfor ved vi ikke
længere præcist, hvor de havner. Men de sælger praktisk taget lige så godt i dag, som for 40 år
siden.
Henrik: Når designet ikke er ændret, skyldes det vel også, at Risø-kilder jo ikke er noget man
imponerer naboen med…
Heydorn: Naturligvis ikke. Alligevel er jeg forbavset over, at vi ikke har været nødt til at
ændre designet – men næsten endnu mere over, at der stadig er nye kunder! Deres lange halveringstid
gør jo, at kilderne ikke behøver udskiftning, og at en kunde derfor ikke kan forventes
at komme igen.
Henrik: Har I nogen sinde leveret isotopkilder til industrien, f.eks. dem man bruger til tykkel-
58