Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
ringsanalyse blev opfundet af Hevesy og Hilde Levi i 1936. Det var efter Anden Verdenskrig
på IC, at man først beskæftigede sig kommercielt med dette område. 60
Heydorn fortæller, at han selv begyndte at forske, efter at han i 1967 kom hjem fra et studieophold
ved General Atomic i USA. I USA skulle han lære at lave aktiveringsanalyse og
her opdagede han, at man sagtens kunne udføre forskning i et laboratorium, hvis hovedaktivitet
var produktions- og servicefunktion. Heydorn lægger ikke skjul på, at Isotoplaboratoriet
havde en ret lav status i Risøs interne hierarki. Der er næppe tvivl om, at succesfuld forskning
var nødvendig, hvis laboratoriets status i Risøs organisation skulle forbedres.
I det medfølgende interview med Heydorn er der beskrevet to eksempler på, hvordan
Isotoplaboratoriet gennem aktiveringsanalytisk arbejde blev inddraget i biokemisk og medicinsk
forskning. Det ene drejer sig om årsagerne til den såkaldte Blackfoot disease, hvor laboratoriet
blot lavede analyser. Det andet drejer sig om at bestemme den genetiske årsag til
Menkes sygdom. Jeg skal ikke her gentage, hvad der bliver sagt i interviewet, men blot fremdrage
nogle karakteristika ved denne type forskningsarbejde, som kan tjene til at karakterisere
Isotoplaboratoriet som forskningsmiljø. Det var for det første karakteristisk, at Isotoplaboratoriets
indsats inden for aktiveringsanalyse primært rettede sig mod det medicinske og biokemiske
område. For det andet er det karakteristisk, at Isotoplaboratoriet ikke nøjedes med at
udføre selve aktiveringsanalysen, men aktivt søgte at få indflydelse på, hvordan resultaterne
blev tolket. Dette indebar, at laboratoriets videnskabelige medarbejdere indgik i et samarbejde
med de forskere, der leverede prøverne, og derigennem blev optaget i rekvirenternes forskergruppe.
Der var derfor ikke tale om et simpelt kunde-leverandør-forhold, men om et forskningsmæssigt
samarbejde, hvor det blev diskuteret hvilke analyser der var nødvendige, hvordan
de skulle fortolkes og i hvilken form og hvor resultaterne skulle publiceres. Isotoplaboratoriets
medarbejdere kom på den måde til at publicere inden for mange forskellige felter.
Der skete i disse tilfælde en slags trade off. Isotoplaboratoriets unikke aktiveringsanalytiske
ressourcer (reaktoren, metodekendskab, laboratoriet) blev brugt til at skaffe laboratoriet
direkte indflydelse på hvordan analyserne skulle fortolkes.
Figur 15. En af Isotoplaboratoriets måleopstillinger til aktiveringsanalytiske undersøgelser. Opstillingen
kunne registrere op til 16.000 måleresultater samtidigt. Til behandlingen af disse resultater benyttede
man bl.a. Risøs Borroughs B 6700 computer. Billede fra 1977. Steno Instituttets Billedsamling.
60 Korrespondance med Erik Somer, 28/3 2007.
27