Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
3.5. Værkstedspersonalet: Et interview med forskningstekniker Søren Roed.
HK: Det er onsdag den 14. marts 2007. Jeg sidder i en barak ved bygning 214 på Risø
sammen med Søren Roed (SR), som har været og fortsat er forskningstekniker ved DR3. Vi
kan jo starte med at høre, hvordan du kom til Risø, din baggrund og hvornår det skete.
SR: Jeg er uddannet radiomekaniker i 1976, og har først været syv år på Danfysik i Jyllinge,
hvor man f.eks. laver udstyr til partikelforskning. I 1986 kom jeg til Risø her på elværkstedet
ved DR3, og har mens reaktoren kørte været med i driften i 15 år. Efter at reaktoren lukkede i
2000 har jeg været her i fem år, hvor jeg har tilset anlægget. Til sidst har jeg været hos Dansk
Dekommissionering og har været med til at nedbryde anlægget.
HK: Hvor mange værksteder, har der været tilknyttet driften af DR3?
SR: Foruden vagtholdene var der fire værksteder. Der var for det første noget, der hed ”riggruppen,
som tog sig af brændselsskift og skift af emner i selve kernen. Så var der et ”rigværksted”,
der tog sig af forsøg, dvs. nye forsøg, der skulle indsættes i reaktoren og reparation
af de forsøg, der allerede var i drift. Vi havde bl.a. noget, der hed den kolde kilde, som kølede
neutronerne ned i reaktoren. Reparation og tilsyn med den var en af rigværkstedets hovedopgaver.
For det tredje havde vi et mekanisk værksted, som havde seks mand plus tre til fire
arbejdsmænd under sig. De tog sig af alle smedeopgaverne dvs. de store mekaniske opgaver
på reaktoranlægget. Endelig havde vi el-værkstedet på ca. fire mand, som tog sig af instrumentreparation
og -vedligeholdelse samt stærkstrøm.
HK: Så i alt var der ved værkstederne en 18-20 mand?
SR: Når jeg tæller det sammen, bliver det ca. 18 håndværkere og ca. fire arbejdsmænd.
HK: Var de forskellige værksteder underafdelinger? Hvad var deres status?
SR: De kørte særskilt, og havde hver deres egen formand eller værkfører…
HK: …som op ad til refererede til reaktorchefen?
SR: Man havde altid hver morgen et morgenmøde, hvor man diskuterede, hvad der skulle
foregå med den værkstedsleder eller laboratoriemester, som det også hed, som deltog i de
møder her.
HK: Du har her forinden lagt vægt på, at Risø på håndværkssiden var et specielt sted. Hvad
var det, der gjorde det specielt?
SR: Jo, der var noget specielt. Da jeg kom her, virkede det på mig som elektromekaniker lidt
gammeldags f.eks. med de gamle kviksølvrelæer. Men man må sige, det var noget, der
virkede.
HK: Nu kom du også fra Danfysik, det var vel ret high tech?
SR: Ja, det var rigtigt. Det var ligesom at gå lidt tilbage i tiden. Vi skulle f.eks. løbende pudse
relæernes kontaktstykker og måle, hvor meget vægt, der var i kontaktsættene. På kviksølvrelæerne
skulle vi måle faldtid for at sikre, at de slap kontakten indenfor en ganske bestemt tid.
Men som sagt: Der var noget der virkede.
HK: Lavede I mange ting selv herude?
133