Maskinerne i haven

Baggrund
Bohrs Institut
AEK
Maskinerne i haven
Hellere nr. 1 på Isotoplaboratoriet end nr. 2 i Direktionen!
- et erindringsinterview om arbejdet på Isotoplaboratoriet med dets leder gennem 40 år,
civilingeniør, dr. techn. Kaj Heydorn.
Interviewet fandt sted mandag 15/1 2007 på Kaj Heydorns kontor på Kemisk Institut, DTU.
Henrik: Vi skal tale om Isotoplaboratoriets historie og vi har her forinden uformelt snakket om
din uddannelsesmæssige baggrund og den måde, hvorpå du endte på Risø. Det vil jeg gerne
lige samle op på først.
Heydorn: Jeg er fabrikingeniør - dvs. kemiker - fra Den polytekniske Læreanstalt årgang 1954.
Født i 1931. Mit første job var på Dansk Sojakagefabrik, hvor jeg arbejdede under laboratorieforstander,
dr. techn. Per Søltoft. Der er en lille historie her, som jeg gerne vil tilføje. På Sojakagefabrikken
ansatte man egentlig kun kemikere, som havde fået udmærkelse til eksamen,
hvilket jeg desværre ikke havde. Men til kandidatfesten på Hagemanns Kollegium havde jeg
en direktørfrue til bords. Jeg må have gjort indtryk på hende, for der blev pludselig åbnet en
dør for mig. Efter en kort tid på Sojakagefabrikken blev jeg indkaldt som værnepligtig til
Civilforsvarskorpset (CF). Da Per Søltoft netop på dette tidspunkt blev tildelt et professorat i
teknisk kemi på Polyteknisk Læreanstalt, forlod han og jeg laboratoriet nogenlunde samtidigt.
Efter et kort ophold ved CF-kolonnen i Thisted blev jeg sendt på CF-skolen ved Bernstorff
Slot i København, hvor jeg skulle uddannes til befalingsmand. Det var i efteråret 1954. Efter
kort tid blev jeg dog udpeget til assistent for professor, dr. phil Jørgen Koch på Københavns
Universitets Institut for Teoretisk Fysik (UITF), eller som det jo hedder i dag Niels Bohr
Instituttet. Jørgen Koch var konsulent for Civilforsvarsstyrelsen vedrørende kernevåben og
beredskab, og på basis af eksisterende oplysninger om atombombens virkninger - ”Effect of
Atomic Weapons” fra 1950 – havde han brug for en assistent til udførelse af beregninger, der
kunne støtte vurderingen af virkningerne af den langt kraftigere brintbombe, der var bragt til
eksplosion på Bikini-øerne i foråret 1954. Det var min første kontakt med det miljø, som
dannede grundlag for og tog initiativ til nedsættelsen af Atomenergikommissionen (AEK) i
1955, altså personkredsen omkring Niels Bohr. AEK’s Sekretariat blev ledet af Christian L.
Thomsen, og havde til huse i en barak i Instituttets baghave. Jeg blev ret hurtigt gode venner
med Christian L. Thomsen, der spurgte mig om ting, som han ikke ville ulejlige professorerne
med.
AEK flyttede senere ind i Ridebanefløjen ved Christiansborg, og i foråret 1956 indrykkede
man en bredt formuleret annonce i aviserne, hvor de søgte om civilingeniører, cand. mag’er
osv. til forefaldende arbejde i forbindelse med opbygningen af det forsøgsanlæg, som man
havde tænkt sig at etablere på Risø. Inspireret af Chr. L. Thomsen reflekterede jeg på denne
annonce, og i maj 1956 blev jeg kontaktet af professor Otto Kofoed-Hansen, som havde
kontor på Instituttet næsten lige ved siden af mit eget, men som lige var blevet ansat af AEK.
Han fortalte mig, at han gerne ville ansætte mig sammen med to andre til at kortlægge det
eksisterende radioaktivitetsniveau på Risø og dets omgivelser. I sit eget ”dollargrin” kørte han
os alle tre til Risø, hvor han viste os området og de bygninger, som var derude. Heriblandt en
villa, kaldet ”Lodsens hus”, hvor vi skulle indrette os, så snart jeg kunne tiltræde.
Henrik: Havde du på dette tidspunkt stiftet bekendtskab med radioisotoper og tilgrænsende
emner?
Heydorn: Absolut! Jørgen Koch var jo chef for og ophavsmand til den elektromagnetiske isotopseparator,
som tillige med instituttets gamle cyclotron og nye Van de Graaf anlæg blev
brugt ved fremstilling af både radioaktive og stabile isotoper. Siden Hevesy’s ophold på
35