Maskinerne i haven

DR3 og Risø som arbejdsplads
Værkstedsgrupperne
Til DR3 hørte der tre værksteder samt en særlig arbejdsgruppe, ”fuelgruppen” eller ”riggruppen”.
Deres opgaver var følgende:
• Fuelholdet tog sig af brændselsskift og skift af andre emner i kernen. Dette var
tunge opgaver, idet man for at udskifte et brændselselement med 180 g uran,
f.eks. skulle bruge en blyafskærmet transportflaske på 23 ton.
• Mekanisk værksted havde til opgave at vedligeholde reaktorens mekaniske dele
som f.eks. pumper, ventiler og rør.
• Elværkstedet stod for vedligeholdelse af reaktorens instrumentering (svagstrøm)
og strømforsyning (stærkstrøm)
• Rigværkstedet lavede vedligeholdelse af forsøgsudstyr (heraf navnet Rig, der på
engelske betegner forsøgsudstyr) som f.eks. den kolde neutronkilde.
Disse fire funktioner krævede i alt 18 håndværkere og 4-5 arbejdsmænd. DR3 havde sine
egne værksteder, fordi de ting, der skulle repareres kunne være aktive, hvilket gjorde transport
rundt på anlægget til en upraktisk manøvre. Rundt omkring på Risø fandtes der også
andre grupper, som havde vitale opgaver i forbindelse med reaktordriften, som f.eks. den
gruppe på metallurgiafdelingen (i alt ca. 10 mand) , som lavede brændselselementer til DR3.
Helseassistenterne
Det var en særlig afdeling på Risø, Anlægshelsefysik (AHF), der havde til opgave at overvåge
og sikre, at reaktorpersonalet ikke fik for meget stråling, og at kontamination blev undgået
eller opdaget i tide. AHF bestod i 1990’erne af 17 personer, nemlig fire anlægshelsefysikere,
tre laboratoriemestre og 10 helseassistenter. Helsefysikerne havde en akademisk baggrund
(ingeniør eller cand.scient), mens de øvrige var teknikere. Det daglige arbejde med helsekontrol
blev foretaget af helseassistenterne, til hvilken funktion man oprindeligt ansatte mejerister,
laboranter og overraskende nok også styrmænd. I tilfælde af en ulykke skulle helseassistenterne
nemlig også kunne igangsætte en evakuering via et hurtigtgående fartøj, der lå parat
ved molen på halvøens sydlige spids.
Bemærkning
Der et to forhold her, som kan virke overraskende på de fleste. For det første var alle de akademiske
medarbejdere på DR3 ingeniører. Der var hverken fysikere eller kemikere tilknyttet
driften af reaktoren. For det andet var det en maskinmester og to håndværkere, som stod for
den daglige reaktordrift. Driften af en reaktor ligner på mange måder det at passe en maskine,
en skibsmotor eller et elværk.
1.2. Relationer til andre afdelinger på Risø
DR3 har qua sine værksteder og støttefunktioner i et vist omfang fungeret som en selvstændig
enhed. Det må dog ikke overses, at driften af DR3 alligevel involverede en stribe af andre
Risø-afdelinger, som f.eks. Metallurgiafdelingen, hvorfra DR3 fik sine brændselsstave; Konstruktionsafdelingen,
som konstruerede de rigs og bestrålingsfaciliteter der blev anvendt;
Isotoplaboratoriet, som fik bestrålet prøver og silicium i reaktoren; AHF, som stod for strålesikkerheden
på anlægget; Afdelingen for Materialeforskning og Fysikafdelingen, som var de
af Risøs afdelinger, der i størst omfang benyttede DR3 som forskningsfacilitet; Kemiafdelingen,
som bl.a. kontrollerede det tunge vand samt Sikkerhedstjenesten, som stod for den overordnede
dokumentation og beredskab for de nukleare faciliteter. I øvrigt må man ikke
glemme, at DR3 faktisk opvarmede hele bygningsmassen på Risø!
1.3. En udpræget mandearbejdsplads
Så godt som alle medarbejdere på DR3 var mænd. Af 64 ansatte var der i 1990 lige netop en
kvinde (en sekretær). De resterende 63 mænd var ingeniører, maskinmestre, håndværkere og
ufaglærte, dvs. typiske mandefag. Selvom der blandt helseassistenterne typisk var et par kvin-
76