Maskinerne i haven

Maskinerne i haven
Risø havde i mellemtiden revideret sin tidsplan, og arbejdede nu med en afviklingstid på 18
år, hvilket ifølge Jørgen Kamp Knudsen skabte nogen utilfredshed hos COWI, fordi forskellen
dermed var blevet mindre. COWI ville naturligvis helst have Risø-gruppen til at fremstå
som konservative.
November 2002: Helge Sander fremsatte den 28/11 B 48 Forslag til folketingsbeslutning om
afvikling af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.
Marts 2003: B 48 blev vedtaget enstemmigt i Folketinget den 13/3 2003. Folketinget beslutter
sig hermed for det korte dekommissioneringsscenarie på 11-20 år. På næsten alle punkter
fulgte folketingsbeslutningen hovedlinjerne i Risøs oprindelige dekommissioneringsplan, der
satte lighedstegn mellem dekommissionering og total oprydning. Endemålet er, at Risø arealerne,
når dekommissioneringen er gennemført, opnår status som ”green field”, hvilket vil
sige, at arealerne har ubegrænset brugsmulighed.
Under folketingsbehandlingen forsøgte kun civilingeniør Hans Hagen (en tidligere Risømedarbejder),
at påvirke Folketingets beslutningsproces. I et brev til det Folketingsudvalg, der
behandlede spørgsmålet, anførte han, at staten kunne spare hen ved 1 mia. kr ved at overdænge
anlæggene med beton. Hagen protesterede i sin henvendelse mod, at Risøs tidligere
medarbejdere på denne måde blev holdt i et – for ham at se – helt unødvendigt dyrt
”beskæftigelsesprojekt”. Men der var tale om et enligt pip, som det alene af den grund var let
at overhøre. Forinden havde mig bekendt nemlig kun Dansk Folkepartis forskningsordfører
Jette Jespersen offentligt støttet den langt billigere ”entombment”-løsning, som Hagen
anbefalede. Heri var hun dog blevet underkendt af partiets miljøordfører Jørn Dorhmann, der
ønskede en total oprydning (Ritzaus Bureau, 10.07.2002). Hagen står dog næppe helt alene
med sine synspunkter: Med til historien hører det, at jeg har mødt flere ældre Risø-medarbejdere,
der ryster lidt på hovedet over de summer, som er blevet afsat til oprydningen.
Beslutningen om at afsætte godt 1 mia. kr. til oprydningen på Risø gennemførtes derved
uden nævneværdige sværdslag hverken i Folketinget eller i offentligheden. Folketingets
behandling viser i øvrigt, at de fleste politikere med stor begejstring havde annammet
hovedstenen i Risøs argumentation for en total oprydning, som fra starten var funderet på
princippet om, at hver generation har en hellig pligt til at rydde op efter sig selv. Jf.
(http://www.folketinget.dk/samling/20021/beslutningsforslag_oversigtsformat/B48.htm).
At Dansk Dekommissionering arbejder på et enigt folketingsmandat betyder naturligvis,
at den politiske opbakning til arbejdet er optimal. Der skal derfor helt usædvanlige begivenheder
til for, at der kan skabes politisk usikkerhed om arbejdet. Folketinget undlod dog i 2003 at
træffe beslutning om, hvornår et dansk slutdepot til affaldet skal bygges og hvor det skal
placeres. Dette politisk meget kontroversielle spørgsmål er man i skrivende stund ikke
kommet meget nærmere en løsning på. Dansk Dekommissionering foretrækker naturligvis, at
depotet kommer til at ligge så tæt på de afviklede faciliteter som overhovedet muligt og at
beslutningen om dets placering bliver truffet, inden man går i gang med DR3. På den måde
kan man undgå, at skulle placere affaldet på et midlertidigt lager for siden måske at skulle
pakke det om.
September 2003: Risø Dekommissionering overdrog i september 2003 de nukleare anlæg til
DD. Med overdragelsen tiltrådte forhenværende Reaktorchef Mogens Bagger Hansen som
direktør for DD (Ritzaus Bureau, 15.09.2003).
Juli 2004: Mogens Bagger Hansen forlader i april direktørjobbet angiveligt efter uenigheder
med departementschef Leo Bjørnskov i VTU. DD’s projektchef Max Østergaard blev af
ministeriet udpeget som ny direktør den 1. juli 2004. Max Østergaard har en fortid i
entreprenørbranchen.
Oktober 2004: DD indleder dekommissioneringen af den lille reaktor DR1.
Januar 2006: Dekommissioneringen af DR1 blev fuldført.
157