Maskinerne i haven

En rød
invasion
Maskinerne i haven
kronisk tilstand for alle kvinder i den fødedygtige alder. De fastsatte grænser for strålingsdosis
tager højde for denne situation, og det var derfor ikke nødvendigt at foretage sig noget
ekstraordinært, selv om en laborant var blevet gravid. I konkrete tilfælde - som jeg ofte mødte
– præsenterede jeg således denne argumentation, men afgav samtidig løfte om ”skærpet
helsefysisk tilsyn” fra Griffin’s side. Risøs og dermed også Isotoplaboratoriets radiologiske
konsulent var overlæge Mogens Faber, som altid blev underrettet, og som var ganske enig i
min fremstilling af sagen. Vi konstaterede også: Graviditet er smitsom!
Der var en periode, hvor vi nærmest blev gravide på stribe: vi havde på samme tidspunkt
fire gravide piger, og Faber har senere overfor mig indrømmet, at han sov dårligt om natten,
mens det stod på. Isotoplaboratoriet var åbenbart et inspirerende miljø; jeg husker en samtale
med en laborant, som søgte ned til os fra en anden afdeling på Risø. I samtalens løb kom vi
også ind på emnet graviditet og stråling, hvor jeg sagde, at hun ikke skulle være bekymret.
Hun svarede, at det var hun heller ikke, for hun kunne ikke få børn; tre måneder efter hun
begyndte på Isotoplaboratoriet, var hun gravid!
Med de mange fødsler kunne der statistisk set sagtens have været en, som blev født med en
deformitet af helt andre årsager end netop stråling. Det var sådan set mest den risiko, som
bekymrede Faber; hvis der blev født et deformt barn, ville det være yderst vanskeligt at overbevise
nogen om, at det ikke skyldtes stråling! Lykkeligvis kan jeg sige, at vi ikke har haft
eksempler på, at der er født børn med deformiteter.
Henrik: Er der andre mere anekdotiske historier om Isotoplaboratoriet, som man bør kende til?
Heydorn: Hvis du får fat på gamle avisudklip fra Risø [medtaget i Risø-M-2410], vil du måske
støde på historien om ”En søndagstur blandt isotoper”, som fandt sted i sommeren 1978. En
gruppe yngre mennesker havde chartret et skib i Roskilde for at gå i land på Risø og demonstrere,
hvor lemfældig sikkerheden var søndag eftermiddag. Isotoplaboratoriet viste sig at være
det mål, som de havde udset sig og regnet med, at der ikke var nogen på laboratoriet denne
dag. Men en af mine entusiastiske ph.d.studerende arbejdede faktisk på laboratoriet også
søndag, så de ubudne gæster blev opdaget allerede, da de ruskede i døren. Han ringede straks
til mig og fortalte, at en gruppe mennesker forsøgte at trænge ind i den radioaktive del af laboratoriet
gennem den aflåste dør i den sydlige ende af bygningen.
Henrik: Hvad havde de tænkt sig at gøre?
Heydorn: Aktionen faldt jo noget til jorden, fordi de blev opdaget, længe før de havde forestillet
sig. De havde formentlig tænkt sig at skrive i avisen, hvor upålideligt og farligt et sted
Risø var, og at hvem som helst kunne gå lige ind og stjæle radioaktivt materiale, blive udsat
for stråling og måske komme til skade. Jeg er lidt i tvivl om det var Politiken eller Information,
der stod bag; men deltagerlisten omfattede i hvert fald et ret celebert udvalg af tidens
venstreorienterede intellektuelle. Jeg ringede imidlertid til portvagten og til vagthavende
helsefysiker Ole Walmod Larsen, der straks tog affære på en måde, som ikke levnede nogen
tvivl om, at Risø tog sikkerhed alvorligt!
Affæren blev meldt til politiet, og deltagerne kom for retten i Roskilde.
i Firmaet skiftede senere til navnet Ginge Kerr Danmark A/S. Jf. www.ginge-kerr.dk
ii Underdirektør på Risø 1979-1985. Senere udviklingsdirektør for Ths. Sabroe og overingeniør på I/S Midtkraft
iii I 1997 udgjorde Isotoplaboratoriets samlede indtægter godt 21 mio. kr., hvoraf de 19 mio. kr. skyldtes siliciumbestråling
71