Maskinerne i haven

DR3 og Risø som arbejdsplads
DR3 og Risø som arbejdsplads
Efter danske forhold er Forskningscenter Risø en gigantisk forskningsinstitution. Lige siden
opbygningsfasen i starten af 1960’erne var slut, har medarbejderstaben ligget på 700-1000. I
det følgende gives der først et indblik i arbejdsmiljøet omkring den største reaktor DR3, hvorefter
der følger en mere selektiv karakteristik af Risø som arbejdsplads. Historien er ikke nutidig:
DR3 og Risø beskrives som de fungerede dengang, der foregik nuklear forskning på
stedet. Sidst men ikke mindst er der i undersøgelsens tredje afsnit gengivet de seks interviews,
hvorpå undersøgelsen hviler.
1. DR3
Den tekniske side af DR3 er nøjere beskrevet andet steds. 1 Vi skal her se nærmere på, hvordan
reaktordriften var organiseret og hvordan stedet fungerede som arbejdsplads. DR3 var
landets største forskningsreaktor og efter lukningen af DR2 i 1975 den eneste rigtige reaktorfacilitet
i Danmark. Det er derfor et unikt miljø, der beskrives.
DR3 er en tungtvandsmodereret forskningsreaktor af engelsk fabrikat. Reaktoren blev sat i
drift i januar 1960 og definitivt lukket i efteråret 2000. Gennem årene er reaktoren blev brugt
til mange forskellige formål, herunder:
• højtryksforsøg med brændselselementer
• test af materialer til reaktorkomponenter
• neutronfysisk forskning, herunder f.eks. bestemmelse af neutronens halveringstid
• materialefysiske forsøg, der benytter sig af neutronspredningsteknik
• bestråling af prøver til brug ved isotopproduktion, aktiveringsanalyse og røntgenflourescensundersøgelser
• bestråling af silicium til fremstilling af halvlederkomponenter
1.1. DR3 – personale og organisation
Fra starten krævede driften af DR3 omkring 75 mand. Efter nogle rationaliseringer og nedskæringer
var man i 1990 nede på 64 personer. Hertil skal dog lægges de 7-8 mand fra
Anlægshelsefysik (AHF), som også fast var tilknyttet driften af DR3. Ser man bort fra de rent
administrative funktioner, havde personalet følgende sammensætning:
• ledelse: en ingeniørstab på i alt otte ingeniører.
• drift: syv vagthold á fire mand, som stod for den daglige drift.
• vedligehold: tre værkstedsgrupper og en gruppe, som stod for brændselsskift og udskiftning
af emner i kernen.
• helse: AHF’s helseservice på DR3 krævede omkring 7-8 mand
De enkelte funktioner skal omtales lidt nærmere.
Ingeniørstab og ledelse
Ingeniørstaben på DR3 bestod af en reaktorchef, en souschef og 6 driftsingeniører.
Reaktorchefen var den øverste tekniske leder og ansvarlig for driften. Overfor de nukleare
myndigheder (Tilsynet med Nukleare Anlæg (TNA) under Civilforsvarsstyrelsen og Statens
Institut for Strålehygiejne (SIS) under Sundhedsstyrelsen 2 ) var reaktorchefen garant for, at
driften var sikkerhedsmæssig i orden og til enhver tid levede op til gældende lovkrav,
bekendtgørelser mv. Til støtte for reaktorchefen havde Risø en Sikkerhedskomite, hvis funk-
1 Henrik Knudsen (2006) Risøs Reaktorer. Rapporten findes her: http://www.si.au.dk/internt/risoe
2 Tilsynsforholdende med Risø har ændret sig en del gennem tiderne. De nævnte myndigheder
fungerede efter 1989. Jf. http://www.brs.dk/nuc/
74