Maskinerne i haven
Maskinerne i haven
Maskinerne i haven
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Neutroner i samfundets tjeneste<br />
Isotopforskning i 1930’ernes København<br />
København kom til at spille en væsentlig rolle i den tidlige tracerforsknings historie. Efter<br />
nazisternes magtovertagelse i 1933 måtte Hevesy flygte til Danmark. Her forsøgte han – i<br />
starten uden det store held – at overtale biologer og biokemikere til at udnytte hans tracermetode.<br />
Med hjælp fra Niels Bohr og fysiologen August Krogh lykkedes det at stable et storstilet<br />
forskningsprogram på benene, som fik generøs støtte fra den amerikanske Rockerfellerfond<br />
og en række nationale fonde (herunder bl.a. Thomas B. Thriges Fond, Carlsbergfondet og<br />
Nordisk Insulin Fond). Forskningsprogrammet gik lidt uspecifikt ud på at anvende den nyeste<br />
indsigt og metoder fra fysikken på biologiske problemer. På Niels Bohrs institut blev der<br />
bygget en cyclotron, som blev brugt af fysikerne til deres forskning og af Hevesy til produktion<br />
af radioaktive isotoper. Cyclotronen stod færdig i 1938 og leverede fra det følgende år<br />
radioaktive isotoper til Hevesys eksperimentelle biologiske tracerforskning. Hevesys vision<br />
var at kortlægge næringsstoffernes skæbne i organismen ved hjælp af tracere.<br />
Figur 1. Den ungarske pioner inden for isotopkemi<br />
George von Hevesy arbejdede i<br />
mellemkrigstiden ved Københavns Universitets<br />
institut for Teoretisk Fysik. Hevesy<br />
havde en vision om at kortlægge næringsstoffernes<br />
optagelse i organismen ved hjælp<br />
af radioaktive tracerisotoper. Efter Anden<br />
Verdenskrig udviklede tracerteknikken sig<br />
hurtigt til et af de allermest potente og<br />
revolutionerende forskningsredskaber for<br />
biokemi, fysiologi mv, da man ved hjælp af<br />
atomreaktorer kunne producere en lang<br />
række radioaktive isotoper forholdsvist<br />
billigt. Kilde: Steno Instituttets Billedsamling.<br />
Indtil cyclotronen blev operationel måtte isotoperne fremstilles på andre måder. Hevesy<br />
producerede i 1935 ved neutronbestråling af svovl en radioaktiv isotop af fosfor ( 32 P). Neutronkilden<br />
var en blanding af alfa-aktivt radium og beryllium, og neutronerne blev absorberet<br />
i en beholder med 10 liter svovlkulstof (CS2). 5 I samarbejde med medicineren Ole Chievitz<br />
benyttede Hevesy herefter 32 P til verdens første dyrefysiologiske studier med tracerteknikken,<br />
som blev publiceret allerede samme år i tidsskiftet Nature. Hevesy og Chievitz undersøgte,<br />
hvordan fosfor fra føden optages, oplagres i knoglerne og senere igen udskilles gennem urin<br />
og ekskrementer hos rotter. Undersøgelsen viste, at knogledannelsen er en aktiv og dynamisk<br />
proces, hvor knoglernes fosforatomer kontinuerligt optages og udskiftes. I en anden samtidig<br />
undersøgelse, som Hevesy foretog i samarbejde med forskere på Carlsberg Laboratoriet, lod<br />
man planter vokse i et substrat, som indeholdt radioaktivt fosfor. Undersøgelsen viste, at fosforatomerne<br />
ikke er stationære, når de er optaget af planten og fordelt i bladene, men derimod<br />
5 Hevesy 1944, s. 21.<br />
6