Maskinerne i haven

HK: …småsnakkede I med dem?
Maskinerne i haven
LR: Vi hjalp dem, det vi kunne. De kom jo både pinse, påske, nat og dag. De kom altid.
HK: Der var vel også nogle af dem, der var lidt på Herrens mark, når de kom ind?
LR: Nej. Nu f.eks. Bente Lebech: Hun havde været der i mange år. Hun kendte os jo, og
tingene på stedet. Reaktoren blev brugt til forskning, og det var spændende, og kom der en
eller anden spændende person, der kunne måle et eller andet og give os mere viden, så var det
kun godt.
HK: De kom fra hele verden… eller i hvert fald fra hele Europa?
LR: Det gjorde de faktisk. De sidste par år blev vi udvalgt som en europæisk forskningsreaktor,
hvor EU så gav et beløb til hjælp til driften. Det gjorde så, at der kom forskellige forskere
og havde deres opstillinger med. Jeg har ingen fortegnelse over, hvor mange der har været der
igennem årene, men det har da været mange.
HK: Gik forholdet til forskerne ud over det servicemæssige. Var det nogle I kom til at kende?
LR: Nej, ikke direkte. Det mener jeg ikke. Vagterne kom ifølge deres skifteholdsvagter på
meget forskellige tidspunkter, og det gjorde forskerne også. Men om man lige ”bankede ned”
i nogen der, det mener jeg ikke, man gjorde. Det tror jeg ikke.
HK: Var det en arbejdsplads for mænd?
LR: Nej ikke specielt. F.eks. var Bente Lebech der, og f.eks. ovre på Metallurgi Afdelingen
var der også flere kvindelige forskere. Der var mange internt fra andre Risø-afdelinger, der
brugte reaktoren. Det var det eneste sted i landet, man kunne bruge en reaktor og få neutronbestråling,
og det kørte der jo hele tiden. Der var hele tiden spektrometre, der kørte oppe på 1.
dæk og gjorde brug af de neutronbeams, som man kunne trække ud af de huller, der var deroppe.
HK: Men selve vagtholdet var mænd?
LR: Ja, det var det faktisk. Vagtholdet var mænd alle sammen. Men blandt helseassistenterne
var der flere kvinder. Helseassistenterne arbejdede mere selvstændigt, så det var måske mere
naturligt, at de så kunne fungere. De var lige så gode som mændene. De her rutineopgaver
med at gå rundt og måle og tjekke, at der ikke var ændringer over de niveauer, som man forventede,
og kontrollere, at strålingen ikke var for høj, når vi udførte vores operationer. Det
kunne en kvinde lige så godt lave som en mand. Det var ikke noget fysisk belastende arbejde.
Det kunne godt være fysisk belastende på vagtholdet, når man f.eks. skulle kravle rundt inde i
tungtvandsrummet.
HK: Og hive ting ind og ud af reaktoren?
LR: Ja, det kunne det faktisk godt være belastende.
HK: Jeg tror, vi har været hele vejen rundt. Er der noget, du vil tilføje?
LR: Nej, egentlig ikke sådan.
HK: Så siger jeg tak for interviewet.
111