- Page 1 and 2:
ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2011 Vækst o
- Page 3:
Arbejdsmarkedsrapport 2011 Januar 2
- Page 7:
Indhold Sammenfatning 7 1 Arbejdskr
- Page 11 and 12:
Den offentlige sektor på blind vej
- Page 13 and 14:
3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000
- Page 15 and 16:
Gennem de seneste 30 år er udgifte
- Page 17 and 18:
Siden midten af 1970’erne har der
- Page 19 and 20:
Den private sektor bliver klemt 16-
- Page 21 and 22:
Hvor maskiner, anden teknologi og m
- Page 23 and 24:
39 38 37 36 35 34 33 32 Ansatte i k
- Page 25 and 26:
Manglende individuel løn og overen
- Page 27 and 28:
I dag er det kun mellem syv og ti p
- Page 29 and 30:
100 80 60 40 20 0 KILDE: Wilke for
- Page 31 and 32:
60 50 40 Budgetoverskridelser i de
- Page 33 and 34:
90 80 70 60 50 40 KILDE: Uni-C (201
- Page 35 and 36:
Det er derfor vigtigt at nedbryde d
- Page 37:
1. Arbejdskraft, velstand og den of
- Page 40 and 41:
Besparelser på 22 mia. kr. årligt
- Page 42 and 43:
Tabel 1.1 Skal velstanden øges, m
- Page 44 and 45:
Figur 1.2 Massiv udvidelse af den o
- Page 46 and 47:
Kvinderne har sikret arbejdsudbudet
- Page 48 and 49:
Samlet arbejdsudbud opgjort i timer
- Page 50 and 51:
Boks 1.1 Den stigning i det offentl
- Page 52 and 53:
Tabel 1.5 Overskud på de offentlig
- Page 54 and 55:
Boks 1.2 Hvad ville der ske, hvis d
- Page 56 and 57:
Offentlige ydelser bliver relativt
- Page 58 and 59: Den faktiske udvikling i det indivi
- Page 60 and 61: Tabel 1.6 Kraftig omfordeling genne
- Page 62 and 63: Tabel 1.7 Skal holdbarhedsproblemet
- Page 64 and 65: Boks 1.3 Antagelser bag fremskrivni
- Page 66 and 67: Figur 1.12 Boks 1.4 Den offentlige
- Page 68 and 69: Øget produktivitet i privat sektor
- Page 70 and 71: Boks 1.5 I Danmark sidestilles fi n
- Page 72 and 73: Figur 1.14 Figur 1.15 60 50 40 30 2
- Page 74 and 75: Skat på arbejde, mens fritid er sk
- Page 76 and 77: Balance mellem vækst og lighed Udg
- Page 79 and 80: 2.1 Sammenfatning Danmark har verde
- Page 81 and 82: 2.2 Danmark har verdens største of
- Page 83 and 84: Offentlige udgifter består af indi
- Page 85 and 86: 70 60 50 40 30 20 10 0 Offentlig pr
- Page 87 and 88: Den offentlige sektors institutione
- Page 89 and 90: Den danske offentlige sektor har s
- Page 91 and 92: Tabel 2.2 Udgifter til ældrepleje
- Page 93 and 94: førselsindkomster koster i andre l
- Page 95 and 96: Offentligt ansatte er generelt mere
- Page 97 and 98: 80 60 40 20 0 Modtagere oplever for
- Page 99 and 100: 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Over hver t
- Page 101 and 102: den offentlige sektor. Også de lan
- Page 103 and 104: 5 4 3 2 1 0 Særligt gymnasialt udd
- Page 105 and 106: Blandt ansatte med en gymnasial udd
- Page 107: I 2040 vil der være 508.000 fl ere
- Page 111 and 112: 2.1 Appendiks I det følgende gives
- Page 113 and 114: Tabel 2.8 Færre lægebesøg i Sver
- Page 115 and 116: 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Forven
- Page 117 and 118: modtager også eller udelukkende hj
- Page 119: 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udgifte
- Page 123 and 124: 3.1 Indledning og sammenfatning Kom
- Page 125 and 126: 3.2 Offentlige budgetter uden effek
- Page 127 and 128: For de mere detaljerede opgørelser
- Page 129 and 130: Økonomiaftalesystemet Regeringen p
- Page 131 and 132: Budgetoverskridelser til service i
- Page 133 and 134: overskredet med i alt 4,2 mia. kr.
- Page 135 and 136: 4.200 3.800 3.400 3.000 2.600 Flere
- Page 137 and 138: 3.3 Behov for udgiftsreform Den nye
- Page 139 and 140: 62 58 54 50 KILDE: OECD (2011). Fal
- Page 141 and 142: Fortsat vækst i de offentlige udgi
- Page 143 and 144: 3.4 Den offentlige sektors effektiv
- Page 145 and 146: Danmarks Statistik har på foranled
- Page 147 and 148: Der er stor forskel på, hvor mange
- Page 149 and 150: Variationen i folkeskoleudgifter sk
- Page 151 and 152: Såfremt den fulde besparelse på 1
- Page 153 and 154: På tværs af kommunegrænserne er
- Page 155 and 156: 25 20 15 10 5 0 Mest sygefravær i
- Page 157 and 158: 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000
- Page 159 and 160:
Forskel i tilgang trods ens rammevi
- Page 161 and 162:
Til forskel fra andre lande varetag
- Page 163 and 164:
Undersøgelser af konkurrenceudsæt
- Page 165 and 166:
Kommunernes Landsforening og Erhver
- Page 167 and 168:
Borgmesterfarve betyder ikke noget
- Page 169 and 170:
Udbudsprocessen er desuden besværl
- Page 171 and 172:
Størstedelen af udbuddene i den of
- Page 173 and 174:
I 2010 konkurrenceudsatte eksempelv
- Page 175:
60 50 40 30 20 10 Forskel mellem ve
- Page 179 and 180:
4.1 Sammenfatning Hvis de offentlig
- Page 181 and 182:
Hvis offentligt ansatte havde betal
- Page 183 and 184:
Decentralisering i den private sekt
- Page 185 and 186:
Arbejdstiden fastlægges typisk ogs
- Page 187 and 188:
oner opnår den formelle aftaleret
- Page 189 and 190:
Det offentlige overenskomstsystem b
- Page 191 and 192:
Rettigheder smitter, fleksibilitet
- Page 193 and 194:
4.3 Ledelsesrummet for ledere i den
- Page 195 and 196:
på jobbet og spændende arbejdsopg
- Page 197 and 198:
100 80 60 40 20 0 Hvem skal vurdere
- Page 199 and 200:
Halvt så mange lederambitioner i d
- Page 201 and 202:
sektorerne bliver lønførende over
- Page 203 and 204:
Betydningen af medarbejderforskydni
- Page 205 and 206:
KILDE: DA. Decentral løndannelse i
- Page 207 and 208:
12 9 6 3 Også blandt ingeniører o
- Page 209 and 210:
lønnen for hovedpartens vedkommend
- Page 211 and 212:
100 80 60 40 20 0 Ikke nok penge ti
- Page 213 and 214:
100 80 60 40 20 0 Lønnen bør afsp
- Page 215 and 216:
Eksempel på timelønsbestemmelse p
- Page 217 and 218:
Resultatløn virker i det private U
- Page 219 and 220:
Lønregulering i offentlig sektor e
- Page 221 and 222:
100 80 60 40 20 0 Stor forskel på
- Page 223 and 224:
i overenskomsterne for den enkelte
- Page 225 and 226:
syn til medarbejderne, drøfte plac
- Page 227 and 228:
Kvinder udgør knap 70 pct. af den
- Page 229 and 230:
Hvis arbejdstiden i den offentlige
- Page 231 and 232:
leringsmekanismer af lønnen i den
- Page 233:
5. Arbejdsmarkedet i tal 5.1 Organi
- Page 236 and 237:
Tabel 5.1 Lønmodtagere efter arbej
- Page 238 and 239:
Tabel 5.4 Arbejdsstedernes størrel
- Page 240 and 241:
Figur 5.3 Tabel 5.6 5.2 Aftaler på
- Page 242 and 243:
Tabel 5.9 Tabel 5.10 Sygeløn for a
- Page 244 and 245:
Tabel 5.13 Aftalt årlig arbejdstid
- Page 246 and 247:
Tabel 5.16 Lønsum på DA-området
- Page 248 and 249:
Tabel 5.18 Overenskomststridige arb
- Page 250 and 251:
Figur 5.4 Figur 5.5 5.3 Løn og ind
- Page 252 and 253:
Tabel 5.21 Lønudviklingen i fremst
- Page 254 and 255:
Tabel 5.23 Udviklingen i lovbundne
- Page 256 and 257:
Tabel 5.25 Arbejdsomkostninger på
- Page 258 and 259:
Figur 5.7 Boks 5.1 5.4 Arbejdsstyrk
- Page 260 and 261:
Tabel 5.28 Arbejdsstyrke, beskæfti
- Page 262 and 263:
Tabel 5.30 Erhvervsfrekvens Befolkn
- Page 264 and 265:
Tabel 5.32 Erhvervsdeltagelse i udv
- Page 266 and 267:
Tabel 5.35 Personer uden ordinær b
- Page 268 and 269:
Figur 5.9 Figur 5.10 5.5 Fravær fr
- Page 270 and 271:
Tabel 5.38 Fordeling af fravær på
- Page 272 and 273:
Tabel 5.40 Tabel 5.41 Sygefravær i
- Page 274 and 275:
Tabel 5.43 Antal fraværsdage pr. u
- Page 276 and 277:
Tabel 5.44 Befolkningens højeste u
- Page 278 and 279:
Tabel 5.46 Elever på de erhvervsfa
- Page 281 and 282:
Litteraturliste ABT-fonden (2011),
- Page 283 and 284:
Finansministeriet (2003), Budgetred
- Page 285 and 286:
McKinsey & Company (2010b), Creatin
- Page 287 and 288:
Udbudsrådet (2010b), Erfaringer me