Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

I modsætning til Danmark og resten af Skandinavien
fi nansieres velfærdsydelser i andre lande i højere grad
gennem frivillige private ordninger (f.eks. USA) eller
gennem ansættelsesforholdet (f.eks. Tyskland), jf. Mogensen
(2010).
De høje skatter betyder, at punktet, hvor øget skat på
arbejde ikke øger skatteprovenuet, er nået. Endnu højere
skatter vil påvirke adfærden i retning af lavere arbejdsudbud,
fordi gevinsten ved at arbejde i forhold til
at holde fri bliver for lille, jf. Nationalbanken (2010) og
Det Økonomiske Råd (2011b).
Lettelser i topskatten er den billigste måde for de offentlige
fi nanser at øge arbejdsudbuddet, hvorimod
lettelser i bundskat og beskæftigelsesfradrag er betydeligt
dyrere, jf. Skattekommissionen (2009). Skal arbejdsudbuddet
udvides med 7.000 personer gennem
lettelser i topskatten, koster det statskassen omkring
3 mia. kr., og tre gange så meget, hvis det samme arbejdsudbud
skal nås gennem lettelser i bundskatten,
jf. Skatteministeriet (2011).
Skat påvirker økonomisk aktivitet, som
forvrides
Beskatningen påvirker gevinsten ved arbejde, investering
eller opsparing. Afkastet efter skat er det, man
får til privat forbrug, og som man beslutter sig efter.
Afkastet før skat er imidlertid det ”rette” mål for samfundets
gevinst ved, at aktiviteten gennemføres.
Eksempelvis vil skat på arbejde betyde, at den enkelte
persons udbytte af at gå på arbejde er indkomsten efter
skat, mens virksomheden betaler lønnen for at få
arbejdet udført. Skatten har således skubbet en kile ind
imellem, hvad virksomheden skal betale for arbejdskraften,
og hvad lønmodtageren får ud af at arbejde.
En højere skat kan betyde, at lønmodtageren ikke fi nder
det attraktivt at påtage sig arbejdet. Det reduce-
71
Yderligere skat på
arbejde har negativ
effekt på provenu