Tabel 5.32 Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande Pct., 2010 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Danmark 79,5 58,1 57,6 73,4 67,4 61,1 7,6 13,8 5,8 Sverige 79,5 51,5 74,6 72,7 38,5 70,6 8,5 25,2 5,3 Holland 78,2 69,0 56,3 74,7 63,0 54,1 4,5 8,7 4,0 Norge 78,2 57,4 69,6 75,4 52,0 68,6 3,7 9,3 1,4 Tyskland 76,6 51,8 62,5 71,2 46,8 57,7 7,2 9,7 7,7 UK 76,3 62,9 59,6 70,3 50,9 56,7 7,9 19,1 4,9 Finland 74,6 50,8 60,2 68,3 40,5 56,3 8,5 20,3 6,5 Japan 74,0 43,1 68,7 70,1 39,2 65,2 5,3 9,2 5,0 USA 73,9 55,2 64,9 66,7 45,0 60,3 9,8 18,4 7,1 Frankrig 70,6 39,7 42,5 64,0 30,8 39,7 9,3 22,5 6,7 OECD 70,7 47,4 57,5 64,6 39,5 54,0 8,5 16,7 6,1 ANM.: Unge omfatter 15-24-årige (tal for Sverige, UK og USA for 16-24-årige). Ældre omfatter 55-64-årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledighedstal og erhvervsfrekvenser, idet de internationale tal er baseret på Labor Force Survey. KILDE: OECD (Employment Outlook, 2011). Tabel 5.33 Ledige fordelt efter regioner Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken 2007 2008 2009 2010 Hele landet 6,2 6,4 5,7 3,8 - Hovedstaden 5,6 5,9 5,3 3,8 - Sjælland 6,0 6,0 5,4 3,5 - Syddanmark 6,5 6,5 5,7 3,5 - Midtjylland 6,1 6,3 5,5 3,5 - Nordjylland KILDE: Danmarks Statistik (AULP01). 7,5 8,2 7,6 5,4 262
Bruttoledige fordelt efter alder 2007 2008 2009 2010 1.000 personer I alt 102,2 74,3 131,5 164,8 - 16-24 år 7,9 7,5 15,0 18,1 - 25-29 år 12,2 9,3 17,3 21,8 - 30-34 år 15,3 10,9 18,0 21,9 - 35-39 år 14,3 10,2 17,3 21,4 - 40-44 år 13,2 9,7 16,9 20,6 - 45-49 år 10,0 7,6 14,9 19,5 - 50-54 år 8,9 6,7 12,8 16,8 - 55-59 år 13,6 8,3 13,5 17,3 - 60 år og derover 6,7 4,2 5,7 7,4 Pct. af arbejdsstyrken I alt 3,7 2,7 5,0 6,2 - 16-24 år 2,0 2,0 4,2 5,0 - 25-29 år 4,6 3,8 7,5 9,4 - 30-34 år 4,7 3,6 6,2 7,5 - 35-39 år 4,2 3,1 5,3 6,5 - 40-44 år 3,5 2,6 4,8 5,8 - 45-49 år 3,0 2,3 4,4 5,8 - 50-54 år 2,9 2,2 4,3 5,6 - 55-59 år 4,7 3,0 4,9 6,2 - 60 år og derover 4,2 2,5 3,3 4,3 KILDE: Danmarks Statistik (AUL01 og AULP01). 263 Tabel 5.34
- Page 1 and 2:
ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2011 Vækst o
- Page 3:
Arbejdsmarkedsrapport 2011 Januar 2
- Page 7:
Indhold Sammenfatning 7 1 Arbejdskr
- Page 11 and 12:
Den offentlige sektor på blind vej
- Page 13 and 14:
3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000
- Page 15 and 16:
Gennem de seneste 30 år er udgifte
- Page 17 and 18:
Siden midten af 1970’erne har der
- Page 19 and 20:
Den private sektor bliver klemt 16-
- Page 21 and 22:
Hvor maskiner, anden teknologi og m
- Page 23 and 24:
39 38 37 36 35 34 33 32 Ansatte i k
- Page 25 and 26:
Manglende individuel løn og overen
- Page 27 and 28:
I dag er det kun mellem syv og ti p
- Page 29 and 30:
100 80 60 40 20 0 KILDE: Wilke for
- Page 31 and 32:
60 50 40 Budgetoverskridelser i de
- Page 33 and 34:
90 80 70 60 50 40 KILDE: Uni-C (201
- Page 35 and 36:
Det er derfor vigtigt at nedbryde d
- Page 37:
1. Arbejdskraft, velstand og den of
- Page 40 and 41:
Besparelser på 22 mia. kr. årligt
- Page 42 and 43:
Tabel 1.1 Skal velstanden øges, m
- Page 44 and 45:
Figur 1.2 Massiv udvidelse af den o
- Page 46 and 47:
Kvinderne har sikret arbejdsudbudet
- Page 48 and 49:
Samlet arbejdsudbud opgjort i timer
- Page 50 and 51:
Boks 1.1 Den stigning i det offentl
- Page 52 and 53:
Tabel 1.5 Overskud på de offentlig
- Page 54 and 55:
Boks 1.2 Hvad ville der ske, hvis d
- Page 56 and 57:
Offentlige ydelser bliver relativt
- Page 58 and 59:
Den faktiske udvikling i det indivi
- Page 60 and 61:
Tabel 1.6 Kraftig omfordeling genne
- Page 62 and 63:
Tabel 1.7 Skal holdbarhedsproblemet
- Page 64 and 65:
Boks 1.3 Antagelser bag fremskrivni
- Page 66 and 67:
Figur 1.12 Boks 1.4 Den offentlige
- Page 68 and 69:
Øget produktivitet i privat sektor
- Page 70 and 71:
Boks 1.5 I Danmark sidestilles fi n
- Page 72 and 73:
Figur 1.14 Figur 1.15 60 50 40 30 2
- Page 74 and 75:
Skat på arbejde, mens fritid er sk
- Page 76 and 77:
Balance mellem vækst og lighed Udg
- Page 79 and 80:
2.1 Sammenfatning Danmark har verde
- Page 81 and 82:
2.2 Danmark har verdens største of
- Page 83 and 84:
Offentlige udgifter består af indi
- Page 85 and 86:
70 60 50 40 30 20 10 0 Offentlig pr
- Page 87 and 88:
Den offentlige sektors institutione
- Page 89 and 90:
Den danske offentlige sektor har s
- Page 91 and 92:
Tabel 2.2 Udgifter til ældrepleje
- Page 93 and 94:
førselsindkomster koster i andre l
- Page 95 and 96:
Offentligt ansatte er generelt mere
- Page 97 and 98:
80 60 40 20 0 Modtagere oplever for
- Page 99 and 100:
3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Over hver t
- Page 101 and 102:
den offentlige sektor. Også de lan
- Page 103 and 104:
5 4 3 2 1 0 Særligt gymnasialt udd
- Page 105 and 106:
Blandt ansatte med en gymnasial udd
- Page 107 and 108:
I 2040 vil der være 508.000 fl ere
- Page 109 and 110:
i den offentlige service, og bliver
- Page 111 and 112:
2.1 Appendiks I det følgende gives
- Page 113 and 114:
Tabel 2.8 Færre lægebesøg i Sver
- Page 115 and 116:
90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Forven
- Page 117 and 118:
modtager også eller udelukkende hj
- Page 119:
3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udgifte
- Page 123 and 124:
3.1 Indledning og sammenfatning Kom
- Page 125 and 126:
3.2 Offentlige budgetter uden effek
- Page 127 and 128:
For de mere detaljerede opgørelser
- Page 129 and 130:
Økonomiaftalesystemet Regeringen p
- Page 131 and 132:
Budgetoverskridelser til service i
- Page 133 and 134:
overskredet med i alt 4,2 mia. kr.
- Page 135 and 136:
4.200 3.800 3.400 3.000 2.600 Flere
- Page 137 and 138:
3.3 Behov for udgiftsreform Den nye
- Page 139 and 140:
62 58 54 50 KILDE: OECD (2011). Fal
- Page 141 and 142:
Fortsat vækst i de offentlige udgi
- Page 143 and 144:
3.4 Den offentlige sektors effektiv
- Page 145 and 146:
Danmarks Statistik har på foranled
- Page 147 and 148:
Der er stor forskel på, hvor mange
- Page 149 and 150:
Variationen i folkeskoleudgifter sk
- Page 151 and 152:
Såfremt den fulde besparelse på 1
- Page 153 and 154:
På tværs af kommunegrænserne er
- Page 155 and 156:
25 20 15 10 5 0 Mest sygefravær i
- Page 157 and 158:
6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000
- Page 159 and 160:
Forskel i tilgang trods ens rammevi
- Page 161 and 162:
Til forskel fra andre lande varetag
- Page 163 and 164:
Undersøgelser af konkurrenceudsæt
- Page 165 and 166:
Kommunernes Landsforening og Erhver
- Page 167 and 168:
Borgmesterfarve betyder ikke noget
- Page 169 and 170:
Udbudsprocessen er desuden besværl
- Page 171 and 172:
Størstedelen af udbuddene i den of
- Page 173 and 174:
I 2010 konkurrenceudsatte eksempelv
- Page 175:
60 50 40 30 20 10 Forskel mellem ve
- Page 179 and 180:
4.1 Sammenfatning Hvis de offentlig
- Page 181 and 182:
Hvis offentligt ansatte havde betal
- Page 183 and 184:
Decentralisering i den private sekt
- Page 185 and 186:
Arbejdstiden fastlægges typisk ogs
- Page 187 and 188:
oner opnår den formelle aftaleret
- Page 189 and 190:
Det offentlige overenskomstsystem b
- Page 191 and 192:
Rettigheder smitter, fleksibilitet
- Page 193 and 194:
4.3 Ledelsesrummet for ledere i den
- Page 195 and 196:
på jobbet og spændende arbejdsopg
- Page 197 and 198:
100 80 60 40 20 0 Hvem skal vurdere
- Page 199 and 200:
Halvt så mange lederambitioner i d
- Page 201 and 202:
sektorerne bliver lønførende over
- Page 203 and 204:
Betydningen af medarbejderforskydni
- Page 205 and 206:
KILDE: DA. Decentral løndannelse i
- Page 207 and 208:
12 9 6 3 Også blandt ingeniører o
- Page 209 and 210:
lønnen for hovedpartens vedkommend
- Page 211 and 212:
100 80 60 40 20 0 Ikke nok penge ti
- Page 213 and 214: 100 80 60 40 20 0 Lønnen bør afsp
- Page 215 and 216: Eksempel på timelønsbestemmelse p
- Page 217 and 218: Resultatløn virker i det private U
- Page 219 and 220: Lønregulering i offentlig sektor e
- Page 221 and 222: 100 80 60 40 20 0 Stor forskel på
- Page 223 and 224: i overenskomsterne for den enkelte
- Page 225 and 226: syn til medarbejderne, drøfte plac
- Page 227 and 228: Kvinder udgør knap 70 pct. af den
- Page 229 and 230: Hvis arbejdstiden i den offentlige
- Page 231 and 232: leringsmekanismer af lønnen i den
- Page 233: 5. Arbejdsmarkedet i tal 5.1 Organi
- Page 236 and 237: Tabel 5.1 Lønmodtagere efter arbej
- Page 238 and 239: Tabel 5.4 Arbejdsstedernes størrel
- Page 240 and 241: Figur 5.3 Tabel 5.6 5.2 Aftaler på
- Page 242 and 243: Tabel 5.9 Tabel 5.10 Sygeløn for a
- Page 244 and 245: Tabel 5.13 Aftalt årlig arbejdstid
- Page 246 and 247: Tabel 5.16 Lønsum på DA-området
- Page 248 and 249: Tabel 5.18 Overenskomststridige arb
- Page 250 and 251: Figur 5.4 Figur 5.5 5.3 Løn og ind
- Page 252 and 253: Tabel 5.21 Lønudviklingen i fremst
- Page 254 and 255: Tabel 5.23 Udviklingen i lovbundne
- Page 256 and 257: Tabel 5.25 Arbejdsomkostninger på
- Page 258 and 259: Figur 5.7 Boks 5.1 5.4 Arbejdsstyrk
- Page 260 and 261: Tabel 5.28 Arbejdsstyrke, beskæfti
- Page 262 and 263: Tabel 5.30 Erhvervsfrekvens Befolkn
- Page 266 and 267: Tabel 5.35 Personer uden ordinær b
- Page 268 and 269: Figur 5.9 Figur 5.10 5.5 Fravær fr
- Page 270 and 271: Tabel 5.38 Fordeling af fravær på
- Page 272 and 273: Tabel 5.40 Tabel 5.41 Sygefravær i
- Page 274 and 275: Tabel 5.43 Antal fraværsdage pr. u
- Page 276 and 277: Tabel 5.44 Befolkningens højeste u
- Page 278 and 279: Tabel 5.46 Elever på de erhvervsfa
- Page 281 and 282: Litteraturliste ABT-fonden (2011),
- Page 283 and 284: Finansministeriet (2003), Budgetred
- Page 285 and 286: McKinsey & Company (2010b), Creatin
- Page 287 and 288: Udbudsrådet (2010b), Erfaringer me