Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

Skat på arbejde,
mens fritid er
skattefrit
Forsikring mod
usikkerhed om
indkomst …
… som kan øge
risikovilligheden for
den enkelte og …
rer arbejdsudbuddet. Lønmodtageren kan kræve en
højere afl ønning for, at gevinsten ved arbejdet bliver
tilstrækkelig. Det øger lønkravene. Skat kan også påvirke
villigheden til at skifte job, fl ytte efter job eller
tage en uddannelse, jf. Andersen (2004).
Beskatning påvirker dermed den økonomiske aktivitet,
som enten bliver mindre eller drejet i en anden retning
set i forhold til situationen uden beskatning. Disse
forvridninger opstår, fordi der ikke er sammenhæng
mellem den enkeltes træk på offentlige ydelser og den
enkeltes betaling til statskassen, jf. Velfærdskommissionen
(2004). Tabet som følge af skattens forvridende
effekter skal holdes op imod de positive effekter, der
kan være af de opgaver, den offentlige sektor løser, og
som fi nansieres over skatten.
Det høje skattetryk kan forvride fordelingen af arbejdskraft
mellem den private og offentlige sektor. I
den offentlige sektor er løn i mindre grad et konkurrenceparameter
end i den private sektor, fordi offentligt
ansatte i højere grad er afl ønnet på samme niveau
uanset resultater. Derimod tilbyder den offentlige sektor
generelt lavere arbejdstid og dermed mere fritid,
der ikke beskattes, jf. kapitel 4.
Den offentlige sektor som forsikringsordning
Den væsentlige omfordeling over livsforløbet, hvor
de erhvervsaktive via skatter betaler til pension, ældrepleje,
uddannelse og børnepasning, kan ses som en
forsikring, hvor risiko fordeles mellem generationer
og mellem velstående og mindre velstående. Omfordelingen
er baseret på en ”uformel social kontrakt”,
hvor de erhvervsaktive regner med, at kommende
generationer vil bidrage til deres alderdom, når den
kommer.
Der kan være fl ere grunde til, at den offentlige sektor
påtager sig den rolle frem for privat forsikring, jf.
Andersen (2004). Fordelen ved politisk fastsatte ram-
72