Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

Boks 1.2
Hvad ville der ske, hvis det offentlige forbrug
faldt?
↓ Den offentlige beskæftigelse og det offentlige varekøb
falder
↓ Den samlede efterspørgsel falder, hvilket både reducerer
den indenlandske produktion (BNP) og importen
↓ Efterspørgslen efter arbejdskraft falder, og ledigheden
stiger
↓ Lønnen og priserne falder. Lønnen falder mere end
forbrugerpriserne, fordi prisen på importvarer er
uændret. Dermed falder reallønnen og virksomhedernes
konkurrenceevne forbedres
↓ Privat forbruget falder og eksporten stiger. Stigningen
i netto-eksporten dominerer i længden
↓ Privat beskæftigelse stiger og på langt sigt opsuges de
ledige, der tidligere var offentligt ansatte, i private job
↓ Det offentlige budget forbedres og den offentlige
gæld nedbringes.
De afl edte effekter afhænger af, hvordan politikerne vælger at
bruge forbedringerne af de offentlige fi nanser: Skal de bruges
til skattelettelser, mere offentligt forbrug eller en kombination?
Når det fi nanspolitiske råderum anvendes til skattelettelser
som i eksperimentet, sker der følgende:
↓ Disponibel indkomst i husholdningerne stiger, og
samtidig øges det udbudte antal arbejdstimer pr.
beskæftiget, fordi det bedre kan betale sig at arbejde
pga. skattelettelserne
↓ Det private forbrug og den potentielle produktion
stiger
↓ Den øgede produktion til privatforbrug får lønnen til
at stige. Men konkurrenceevnen og eksporten forbliver
større end i situationen, hvor det offentlige forbrug
ikke er reduceret
↓ På langt sigt er ledigheden og den offentlige budgetsaldo
næsten uændrede, mens udbuddet af arbejdstimer,
produktionen og BNP samt privatforbruget og
eksporten er steget.
KILDE: Danmarks Statistik (2007) og Danmarks Statistik (2011).
52