Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

Appendiks 4.1 Reguleringsordningen
Reguleringsordningen blev aftalt ved de offentlige
overenskomstforhandlinger i 1983. Formålet er at
sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling mellem
den offentlige og den private sektor. Reguleringsordningen
er indarbejdet i de såkaldte lønjusteringsaftaler
og omfatter dermed overenskomstansatte og tjenestemænd.
Der fi ndes en reguleringsordning for hhv.
stat, regioner og kommuner.
Reguleringsordningen sikrer en nogenlunde parallel
lønudvikling mellem den private og den offentlige
sektor, idet 80 pct. af forskellen i de konstaterede lønstigninger
udmøntes via reguleringen.
Udmøntningsprocentens størrelse bygger på en politisk
beslutning. Såvel organisationerne som arbejdsgiversiden
har i denne sammenhæng haft det udgangspunkt,
at procenten skulle være under 100, idet begge
parter har ønsket at skærme sig mod et fuldt gennemslag
(positivt eller negativt) af lønudviklingen i den
private sektor. I praksis er der dog historisk sket en
100 pct. udmøntning.
Der er ikke i henhold til de nugældende aftaler om reguleringsordningen
aftalt nogen reservation af midler
fra reguleringsordningen til særlige forhold, herunder
reservation af midler under de enkelte organisationer.
Det er i modsætning til tidligere, hvor dele af puljen
har været afsat til bl.a. omklassifi ceringer. Det betyder,
at udmøntningen af reguleringsordningen tilfalder
alle lønmodtagere ligeligt.
Ordningen er opdelt i de to hovedområder med kommuner
og regioner på den ene side og staten på den anden
side, men principperne på de to områder er stort
set identiske. De nuværende reguleringsordninger har
med visse justeringer eksisteret i over 20 år. Forud for
dette tidspunkt har man haft andre automatiske regu-
228