Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

More documents

Recommendations

Info

Strammere visitering kan føre til fald i arbejdsstyrken Svensk visitationspraksis kan spare 1.100 stillinger De samlede udgifter er dog højere i Sverige Den svenske ældrepleje er således mere fokuseret på de virkelig plejekrævende ældre, som i højere grad har behov for hjælp til personlig pleje. Den danske ældrepleje gives til langt fl ere, men i et mindre omfang til den enkelte og i stor udstrækning til hjælp med praktiske gøremål. I Sverige må det formodes, at den praktiske hjælp i større omfang varetages af familie og venner og af privat fi nansierede leverandører inden for rengøring, tøjvask etc. Ulempen ved den svenske praksis kan i nogle tilfælde være, at det større ansvar, som pålægges den ældres nærmeste omgangskreds, medfører, at de får behov for at reducere deres ugentlige arbejdstid. En utilsigtet konsekvens af en strammere visitering til hjemmehjælp kan derfor være et fald i arbejdsstyrken, jf. Larsen (2009). Hvis man forestiller sig, at man i Danmark har samme visitationspraksis som i Sverige, når det gælder personer med et behov svarende til 0-2 timers hjemmehjælp om ugen, ville 36.000 færre ældre modtage hjemmehjælp i Danmark og årligt ville der skulle udføres 1.877.000 færre hjemmehjælpstimer, hvis man antager, at de i gennemsnit fi k én times hjemmehjælp om ugen. Det svarer til 1.100 færre fuldtidsstillinger i hjemmeplejen. Den reelle besparelse vil være noget højere, da der her ikke er indregnet tid til pauser, transport, administration og fravær, og da antagelsen om én times ugentlig hjemmehjælp formentlig er i underkanten. Den svenske praksis er dog samlet set dyrere end den danske. Godt nok er færre omfattet af ældrepleje, men til gengæld bruges der fl ere ressourcer på dem, som er omfattet, så samlet set bruger Sverige 2,5 pct. af BNP på ældrepleje, mens Danmark og Norge bruger 2,1 pct. af BNP, jf. fi gur 2.23. 116
3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udgifter til ældrepleje Udgifter til hjemmehjælp, pct. af BNP, 2009 DNK SWE NOR ANM.: Udtrækket vedrører ”Benefits in kind” for ældre i følge ESSPROS nomenklamturen. De svenske tal er overvurderet, da det kun delvist er muligt at udskille hjemmesygepleje fra de øvrige ældreudgifter (Nielsen og Andersen (2006)). KILDE: Dataudtræk fra Eurostat (Social Protection Expenditure). 117 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Figur 2.23
Page 1 and 2:
ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2011 Vækst o
Page 3:
Arbejdsmarkedsrapport 2011 Januar 2
Page 7:
Indhold Sammenfatning 7 1 Arbejdskr
Page 11 and 12:
Den offentlige sektor på blind vej
Page 13 and 14:
3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000
Page 15 and 16:
Gennem de seneste 30 år er udgifte
Page 17 and 18:
Siden midten af 1970’erne har der
Page 19 and 20:
Den private sektor bliver klemt 16-
Page 21 and 22:
Hvor maskiner, anden teknologi og m
Page 23 and 24:
39 38 37 36 35 34 33 32 Ansatte i k
Page 25 and 26:
Manglende individuel løn og overen
Page 27 and 28:
I dag er det kun mellem syv og ti p
Page 29 and 30:
100 80 60 40 20 0 KILDE: Wilke for
Page 31 and 32:
60 50 40 Budgetoverskridelser i de
Page 33 and 34:
90 80 70 60 50 40 KILDE: Uni-C (201
Page 35 and 36:
Det er derfor vigtigt at nedbryde d
Page 37:
1. Arbejdskraft, velstand og den of
Page 40 and 41:
Besparelser på 22 mia. kr. årligt
Page 42 and 43:
Tabel 1.1 Skal velstanden øges, m
Page 44 and 45:
Figur 1.2 Massiv udvidelse af den o
Page 46 and 47:
Kvinderne har sikret arbejdsudbudet
Page 48 and 49:
Samlet arbejdsudbud opgjort i timer
Page 50 and 51:
Boks 1.1 Den stigning i det offentl
Page 52 and 53:
Tabel 1.5 Overskud på de offentlig
Page 54 and 55:
Boks 1.2 Hvad ville der ske, hvis d
Page 56 and 57:
Offentlige ydelser bliver relativt
Page 58 and 59:
Den faktiske udvikling i det indivi
Page 60 and 61:
Tabel 1.6 Kraftig omfordeling genne
Page 62 and 63:
Tabel 1.7 Skal holdbarhedsproblemet
Page 64 and 65:
Boks 1.3 Antagelser bag fremskrivni
Page 66 and 67:
Figur 1.12 Boks 1.4 Den offentlige
Page 68 and 69: Øget produktivitet i privat sektor
Page 70 and 71: Boks 1.5 I Danmark sidestilles fi n
Page 72 and 73: Figur 1.14 Figur 1.15 60 50 40 30 2
Page 74 and 75: Skat på arbejde, mens fritid er sk
Page 76 and 77: Balance mellem vækst og lighed Udg
Page 79 and 80: 2.1 Sammenfatning Danmark har verde
Page 81 and 82: 2.2 Danmark har verdens største of
Page 83 and 84: Offentlige udgifter består af indi
Page 85 and 86: 70 60 50 40 30 20 10 0 Offentlig pr
Page 87 and 88: Den offentlige sektors institutione
Page 89 and 90: Den danske offentlige sektor har s
Page 91 and 92: Tabel 2.2 Udgifter til ældrepleje
Page 93 and 94: førselsindkomster koster i andre l
Page 95 and 96: Offentligt ansatte er generelt mere
Page 97 and 98: 80 60 40 20 0 Modtagere oplever for
Page 99 and 100: 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Over hver t
Page 101 and 102: den offentlige sektor. Også de lan
Page 103 and 104: 5 4 3 2 1 0 Særligt gymnasialt udd
Page 105 and 106: Blandt ansatte med en gymnasial udd
Page 107 and 108: I 2040 vil der være 508.000 fl ere
Page 109 and 110: i den offentlige service, og bliver
Page 111 and 112: 2.1 Appendiks I det følgende gives
Page 113 and 114: Tabel 2.8 Færre lægebesøg i Sver
Page 115 and 116: 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Forven
Page 117: modtager også eller udelukkende hj
Page 123 and 124: 3.1 Indledning og sammenfatning Kom
Page 125 and 126: 3.2 Offentlige budgetter uden effek
Page 127 and 128: For de mere detaljerede opgørelser
Page 129 and 130: Økonomiaftalesystemet Regeringen p
Page 131 and 132: Budgetoverskridelser til service i
Page 133 and 134: overskredet med i alt 4,2 mia. kr.
Page 135 and 136: 4.200 3.800 3.400 3.000 2.600 Flere
Page 137 and 138: 3.3 Behov for udgiftsreform Den nye
Page 139 and 140: 62 58 54 50 KILDE: OECD (2011). Fal
Page 141 and 142: Fortsat vækst i de offentlige udgi
Page 143 and 144: 3.4 Den offentlige sektors effektiv
Page 145 and 146: Danmarks Statistik har på foranled
Page 147 and 148: Der er stor forskel på, hvor mange
Page 149 and 150: Variationen i folkeskoleudgifter sk
Page 151 and 152: Såfremt den fulde besparelse på 1
Page 153 and 154: På tværs af kommunegrænserne er
Page 155 and 156: 25 20 15 10 5 0 Mest sygefravær i
Page 157 and 158: 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000
Page 159 and 160: Forskel i tilgang trods ens rammevi
Page 161 and 162: Til forskel fra andre lande varetag
Page 163 and 164: Undersøgelser af konkurrenceudsæt
Page 165 and 166: Kommunernes Landsforening og Erhver
Page 167 and 168: Borgmesterfarve betyder ikke noget
Page 169 and 170:
Udbudsprocessen er desuden besværl
Page 171 and 172:
Størstedelen af udbuddene i den of
Page 173 and 174:
I 2010 konkurrenceudsatte eksempelv
Page 175:
60 50 40 30 20 10 Forskel mellem ve
Page 179 and 180:
4.1 Sammenfatning Hvis de offentlig
Page 181 and 182:
Hvis offentligt ansatte havde betal
Page 183 and 184:
Decentralisering i den private sekt
Page 185 and 186:
Arbejdstiden fastlægges typisk ogs
Page 187 and 188:
oner opnår den formelle aftaleret
Page 189 and 190:
Det offentlige overenskomstsystem b
Page 191 and 192:
Rettigheder smitter, fleksibilitet
Page 193 and 194:
4.3 Ledelsesrummet for ledere i den
Page 195 and 196:
på jobbet og spændende arbejdsopg
Page 197 and 198:
100 80 60 40 20 0 Hvem skal vurdere
Page 199 and 200:
Halvt så mange lederambitioner i d
Page 201 and 202:
sektorerne bliver lønførende over
Page 203 and 204:
Betydningen af medarbejderforskydni
Page 205 and 206:
KILDE: DA. Decentral løndannelse i
Page 207 and 208:
12 9 6 3 Også blandt ingeniører o
Page 209 and 210:
lønnen for hovedpartens vedkommend
Page 211 and 212:
100 80 60 40 20 0 Ikke nok penge ti
Page 213 and 214:
100 80 60 40 20 0 Lønnen bør afsp
Page 215 and 216:
Eksempel på timelønsbestemmelse p
Page 217 and 218:
Resultatløn virker i det private U
Page 219 and 220:
Lønregulering i offentlig sektor e
Page 221 and 222:
100 80 60 40 20 0 Stor forskel på
Page 223 and 224:
i overenskomsterne for den enkelte
Page 225 and 226:
syn til medarbejderne, drøfte plac
Page 227 and 228:
Kvinder udgør knap 70 pct. af den
Page 229 and 230:
Hvis arbejdstiden i den offentlige
Page 231 and 232:
leringsmekanismer af lønnen i den
Page 233:
5. Arbejdsmarkedet i tal 5.1 Organi
Page 236 and 237:
Tabel 5.1 Lønmodtagere efter arbej
Page 238 and 239:
Tabel 5.4 Arbejdsstedernes størrel
Page 240 and 241:
Figur 5.3 Tabel 5.6 5.2 Aftaler på
Page 242 and 243:
Tabel 5.9 Tabel 5.10 Sygeløn for a
Page 244 and 245:
Tabel 5.13 Aftalt årlig arbejdstid
Page 246 and 247:
Tabel 5.16 Lønsum på DA-området
Page 248 and 249:
Tabel 5.18 Overenskomststridige arb
Page 250 and 251:
Figur 5.4 Figur 5.5 5.3 Løn og ind
Page 252 and 253:
Tabel 5.21 Lønudviklingen i fremst
Page 254 and 255:
Tabel 5.23 Udviklingen i lovbundne
Page 256 and 257:
Tabel 5.25 Arbejdsomkostninger på
Page 258 and 259:
Figur 5.7 Boks 5.1 5.4 Arbejdsstyrk
Page 260 and 261:
Tabel 5.28 Arbejdsstyrke, beskæfti
Page 262 and 263:
Tabel 5.30 Erhvervsfrekvens Befolkn
Page 264 and 265:
Tabel 5.32 Erhvervsdeltagelse i udv
Page 266 and 267:
Tabel 5.35 Personer uden ordinær b
Page 268 and 269:
Figur 5.9 Figur 5.10 5.5 Fravær fr
Page 270 and 271:
Tabel 5.38 Fordeling af fravær på
Page 272 and 273:
Tabel 5.40 Tabel 5.41 Sygefravær i
Page 274 and 275:
Tabel 5.43 Antal fraværsdage pr. u
Page 276 and 277:
Tabel 5.44 Befolkningens højeste u
Page 278 and 279:
Tabel 5.46 Elever på de erhvervsfa
Page 281 and 282:
Litteraturliste ABT-fonden (2011),
Page 283 and 284:
Finansministeriet (2003), Budgetred
Page 285 and 286:
McKinsey & Company (2010b), Creatin
Page 287 and 288:
Udbudsrådet (2010b), Erfaringer me
show all

Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?