Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

Denne asymmetri er udgiftsdrivende. Flere ressourcer
til et velfærdsområde har store fordele for de borgere,
der er dækket af netop disse ydelser. Men omvendt
bliver de tilsvarende forøgede udgifter til relativt små
forøgelser af skatten, fordi de fordeles ud på alle skatteydere,
som derfor har svage incitamenter til at brokke
sig. Det betyder, at vælgerne over tid i gennemsnit
vil ønske højere offentligt forbrug, jf. Mogensen (2010).
De seneste årtiers vækst i den offentlige sektor skyldes
kun i begrænset omfang, at efterspørgslen efter offentlige
serviceydelser som f.eks. ældrepleje og sundhedsydelser
er steget som følge af ændret befolkningssammensætning.
Fra 1981 til 2010 er udgifter til individuel offentlig
service vokset med knap 70 pct. realt. Med uændrede
standarder i den offentlige service over for den enkelte
borger ville udgifterne til individuelt offentligt forbrug
som følge af den demografi ske udvikling imidlertid
blot være knap 10 pct. højere i dag end i starten
af 1980’erne, jf. fi gur 1.9.
180
160
140
120
Vækst i offentligt forbrug skyldes mere service
Individuelt offentligt forbrug, indeks 1981=100
Faktisk udvikling
100
100
Udvikling med uændret serviceniveau
80
80
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
ANM.: Udgifter til individuelt offentligt forbrug ved uændret serviceniveau er
beregnet ved at kombinere den aldersfordelte befolkning i de enkelte år
med de aldersfordelte individuelle offentlige udgifter i 2008. Udgifter til
sundhed og ældrepleje undervurderes i perioden før 2008. Det skyldes, at
udgifterne for 2008 anvendes bagudrettet, og at f.eks. en 80-årig ved
uændret serviceniveau vil trække mindre på sundhedsudgifterne end en
80-årig på et tidligere tidspunkt pga. sund aldring.
KILDE: Danmarks Statistik (NAT02), DREAM (2011) samt egne beregninger.
55
180
160
140
120
Det skyldes ikke fl ere
omkostningstunge
befolkningsgrupper
Figur 1.9