Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

da også i videnskaben – kort sagt i den sande tale. Jeg tænker ligeledes på måden, på hvilken de
økonomiske praksisser, kodificeret som forskrifter eller opskrifter, eventuelt som moral, siden det
16. århundrede har forsøgt at fundere sig, rationaliserede sig og at retfærdiggøre sig gennem en
teori om velstand og produktion; jeg tænker videre på den måde, på hvilken en forskriftsmængde,
som afstraffelsens system, har søgt sit grundlag, eller sin retfærdiggørelse, først naturligvis i en
teori om retten, senere, fra det 19. århundrede og frem, i en sociologisk, psykologisk, medicinsk og
psykiatrisk viden: som om lovens ord i vores samfund nu kunne autoriseres gennem en sandhedens
diskurs” (Foucault, 2001: 17).
5.1.3 Behandling af galenskab
Foucault daterer etableringen af humanvidenskaben, herunder psykologien, til klassicismen og
denne epokes insisteren på rationelt at diskvalificere al ufornuft (Heede, 2004). Mennesker, der i
denne periode repræsenterede skyggesiden og dekadencen af en ideel samfundsmæssige tilstand,
blev i vidt omfang internerede på diverse asyler eller ”almenhospitaler”, og måtte leve en
stigmatiseret tilværelse udenfor det acceptable og kultiverede liv. Denne menneskemasse bestod af
en heterogen gruppe af udstødte gale, prostituerede, tiggere, arbejdsløse, politiske fanger samt
fattigfolk, men blev gradvist, som resultat af den samfundsmæssige udvikling, opløst og begrænset
til hovedsagligt at indeholde kriminelle og sindssyge elementer. Sindssygeanstalter og fængsler
blev i denne sammenhæng ikke blot anvendt som opbevaringsinstitutioner, men rummede ligeledes
en række behandlingsfunktioner såsom diagnosticering og terapi. I dette øjemed skiftede den
romantiske betegnelse for galskab karakter fra at have rod i dunkle metafysiske magter til at blive
anskuet som et objektivt videnskabeligt genstandsfelt med fodfæste i en indre menneskelig natur
(Heede, 2004). Kategoriseringen af galskab og sindssyge blev således udsat for tidens positivistiske
videnskabssyn, der bl.a. søgte at identificere almengyldige sandheder om biologiske, fysiologiske
og mentale tilstande, og dermed opstod fremkomstbetingelserne for en række humanvidenskabelige
fag med fokus på mennesket og det menneskelige liv. Klassificeringen, kategoriseringen og
diagnosticeringen af galskab banede således vejen for etableringen af psy disciplinerne, hvis fokus
særskilt centreredes om menneskets psyke, og på baggrund af denne udvikling blev behovet for at
arbejde med og regulere sindssygdom en grundbetingelse for produktionen af viden om menneskets
indre. Ovenstående forhold kan således anskues som forudsætningerne for konstruktionen af det
moderne sind (Heede 2004, 60).
23