Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

medarbejderne generelt forholdt (og forholder) sig kritiske til eventuelle forslag/tiltag til forandring,
idet de i udpræget grad beskæftiger sig med problemer i stedet for udfordringer 47 .
Denne narrative forklaringsramme kan ses som en form for positioneringsmæssig
retfærdiggørelsesproces samt menings tildeling af hans vanskelige vilkår, hvad angår de intenderede
forandringstiltag og disses umiddelbare konsekvenser. Således anskuet kunne man fremlægge en
mulig tolkning af narrativet, hvori Malte søger selvopretholdelse, herunder at fremstå på
hensigtsmæssig vis, både overfor os såvel som MMB (mentor), hvilket ydermere kan indeholde det
aspekt, at han implicit giver dem en tilbagemelding samt forklaring på hans og Fagbladets status
quo, hvorfor begrebet modstand tildeles en omfattende plads i hans narrative udlægninger.
Modstanden tildeles ligeledes en betydelig rolle i Jettes narrative udlægning både i form af en
direkte identificering af personalestabens generelle frustration men også indirekte gennem hendes
sproglige formidlinger af den arbejdsmæssige oplevelse. Den generelle frustration er, ifølge Jette,
forårsaget af fagforeningens omfattende forsøg på at forbedre fagbladets arbejdsvilkår og
arbejdsproces og samtidig dementere ”det psykisk dårlige arbejdsmiljø” (Jette side 9). Denne
fagorganisatoriske interesse implicerede anvendelsen af en lang række af humanteknologiske tiltag,
herunder eksempelvis psy eksperter (erhvervspsykologer, coaches m.m.), som hun løbende
karakteriserer som rationaliseringseksperter. På trods af fagforeningens regulære intentioner, viste
dette sig snarere at have den modsatte effekt ” … ”altså der var faktisk utrolig mange projekter, der
kørte samtidigt og vi var ved at blive fuldstændige vanvittige i et eller to år,[…] vi var meget
irriterede på dem, altså det var sådan noget med, at vi skulle lege, vi var dyr og vi skulle lave..”
(Jette, s. 23). Disse rationaliseringseksperter forsøgte bl.a. at indføre en håndbog, der opstiller
journalisternes færdiggørelsesprocenter i skemaer og udpinner, hvorledes de koordinerer deres
arbejdsproces ned til mindste detalje. Jette illustrerer denne proces, som en form for fabriksarbejde,
der underminerer den kreative journalistiske metode. Det fremgår ikke klart af Jettes udlægning,
hvad der præcist gik galt i denne forandringsproces, men det er tydeligt at spore en generel
modmagt mod den meget eksplicitte overvågningsform. Denne ekspertiseform forekommer i denne
sammenhæng ud dateret og i overensstemmelse med fagfolkenes forventninger til deres arbejde. De
er således ikke interesserede i Lean 48 lignende metoder og standardiserede forskrifter for deres
47 Dette aspekt vedrørende sprogets betydning behandles mere indgående i afsnittet Fra teori til praksis.
48 Lean Production kan bedst defineres som TQM management ofte anvendt i japanske produktionsprocesser. Denne
tilgang er kendt for Just in Time (JIT) konceptet og er generelt kendetegnet ved statistisk proceskontrol, logistik,
87