Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

Psykologisk sprog og evalueringer har derved transformeret den måde som vi konstruerer og
udfører (conduct) vores møde med andre mennesker; eksempelvis vores chef eller kollegaer (Rose.
1996, 95).
5.2.9 Det selvrealiserende individ.
Rose fremhæver, at det han kalder ”psykologiseringen af selvets teknologier” i moderne liberale og
demokratiske samfund skal ses ud fra den sammenhæng der er mellem etik og politik.
Fra fremkomsten af liberalismen som en governmental rationalitet er der blevet søgt efter
teknikker, der kunne gøre mennesker selvledende på en måde, hvor de både var ”subjects of
freedom and subjects of society” (Rose, 1996). Psykologisk ekspertise har bidraget med måder
hvorpå mennesker kan blive formet og ledet, der ikke står i modsætning til deres egne interesser,
men netop er en del af deres identitetsprojekt. Et vigtigt element i den moderne forståelse af selvet
er, at mennesket kan forbedre sig selv og maksimere sine værdier samt at dette kan ske via hjælp fra
professionelle (Rose, 1996: 157). Ledelsen af ledelsen er i dag, ifølge Rose, i høj grad allokeret til
psy eksperter, så som terapeuter.
Psy ekspertisens terapeutiske etik lover mennesker et værdisystem, som er frigjort fra sociale
autoriteter, og som ikke er bundet op på en abstrakt moralsk eller politisk kode, men som kun tager
udgangspunkt i den naturlige sandhed om, hvem vi er som mennesker. Ud fra denne forståelse
handler det altså ikke om at påtvinge mennesker en moral, men om at frigøre hvem de virkeligt er,
så individerne får mulighed for at arbejde med, og realisere, sig selv som et projekt.
Men Psy disciplinerne medvirker netop til subjektiveringen af mennesker til at være etiske væsner,
der arbejder på at regulere sig selv i forhold til en række moralske koder. Psy er med til at binde os
til nogle forestillinger og forpligtigelser om, hvordan man skal leve sit liv, idet den har været med
til at skabe en forståelse (etik) hvor mennesker, hele tiden og i alle sammenhænge, skal stræbe efter
at gøre deres liv meningsfuldt ved at være virksomme. Et eksempel på dette er at folks arbejde i dag
handler mere og mere om identitetsskabende værdier end om økonomi: ”[T]herapy has
transformed work – mental and manual – into a matter of personal fulfilment and psychical
identity” (Rose, 1996: 158).
Terapiens selvrealiserings og selvudviklings mantra hjælper således, ifølge Rose, nok mennesker til
at forbedre sig selv, men dette er ikke uden problemer. Psy(kologien) har været med til at forme og
understøtte det moderne ideal om det autonome og vælgende individ, der gennem er virksomt liv
41