Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

2 Indledning
Vi har i udarbejdelsen af dette projekt været igennem en lang refleksionsproces. Udgangspunktet
for projektet har været en grundlæggende og bredspektret interesse for det senmoderne menneske i
en arbejds- og organisationspsykologisk optik, og herunder brugen af konsulenter til optimering af
de menneskelige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi vil i det følgende, bl.a. med hjælp fra en række
nutidige kritiske sociologiske og psykologiske teoretikere, søge at fremskrive vores overvejelser,
om den erkendelsesproces vi har gennemgået, på vejen frem mod den endelige konkretisering af
vores problemstilling.
2.1 Diagnose
I en karakteristik af den aktuelle samtid er det efterhånden blevet svært at manøvrere uden om
buzzwords som selvrealisering, selvudvikling og selveffektivisering. Disse begreber figurerer ofte
som trækplastre i diverse jobbeskrivelser og i ansøgninger fra håbefulde jobsøgende, der rent
karrieremæssigt ønsker at placere deres arbejdskraft i organisationer med attråværdige visioner,
missioner og værdier, som kan medvirke i realiseringen af deres professionelle ambitioner.
Arbejdspladsen synes således at være blevet en platform eller et fundament for udviklingen af
faglige og personlige kompetencer, der skal bringe det enkelte menneske nærmere sit individuelle
kald og formål med tilværelsen, og i denne ligning optræder personlig udvikling ofte som et
almenmenneskeligt krav og kriterium (Brinkmann, 2005: 50). Derfor tilkendegiver mange
arbejdspladser efterhånden en helhjertet, men også politisk korrekt interesse i, ikke blot at benytte
sig af medarbejdernes instrumentelle kapacitet – de lægger ligeledes vægt på, hvor højt de, i det
daglige virke, prioriterer et sundt arbejdsmiljø med plads til udvikling og forbedring af
professionelle og personlige kompetencer.
Interessen for personaleudvikling har gennem de sidste 30 år været temmelig omfattende, og
adskillige virksomheder, særligt i Europa og USA, har ligefrem motiveret og fremmet
medarbejderes ønsker om personlig udvikling ved at tilbyde personlighedsudviklende kurser
Bovbjerg, 2004: 11). Årsagen til denne generelle opprioritering af medarbejderudvikling, synes ikke
blot at skulle findes i et alment folkeligt ønske om selvudvikling, men kan ligeledes begrundes i de
betingelser virksomheder står med. Behovet for at dygtiggøre sig og øge sine produktionsforhold, i
henhold til en arbejdsmæssig realitet, hvor den senmoderne tidsalders globale
5