Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

9.4 Teknologien
Det er netop i uddannelsen af ledere og i dette konkrete tilfælde uddannelsen af Malte, at behovet
for en avanceret ledelsesform gør sig gældende. Som det bl.a. fremgår af både Maltes og Jettes
narrative udlægninger har betingelserne for en ledelsesmæssig forandringsproces været vanskelige.
En af årsagerne hertil er bl.a. medarbejdernes modstand mod forandring og skepsis overfor
lederrollen (se afsnit om forandring). Som det fremgår af afsnittet om systemisk ledelse er den
teoretiske baggrund derfor også koncentreret om nogle teoretiske tilgang, der er særligt anvendelige
til at tage hensyn til og betegne, hvorledes mennesker har forskellige subjektive forståelser af dem
selv og deres forhold til omverdenen. Dette perspektiv er således velegnet til, på samme tid, at
imødekomme arbejdsmarkedets krav om autonomi, medbestemmelse og behovet for effektivisering.
Jørgen beskriver derfor, hvordan den systemiske ledelsesform hjælper til at skabe refleksion om
egen og andres position og situation – se sig selv og kolleger fra andres vinkler – hvilket blandt
andet er teoretisk forankret i diskurspsykologien, konstruktionismen og systemteorien. Denne
tilgang kombineret med forståelsen af kontekstens betydning skaber således grobund for en
ledelsesmæssig praksisform, der fungerer i en relationel dynamik. Det er således også den
relationelle udvikling, der fungerer som grundpræmis for MMBs effektiviseringsstrategi: ”Så det er
ud fra ideen om, socialkonstruktionistisk, at man skal udvikle sig i relationer, og så videre. Og det
har en voldsom stor effekt…” (Jørgen side 17).
Denne tilgang er således forsøgt operationaliseret og implementeret i henhold til Maltes
ledelsespraksis, der ofte bemærker, hvordan han forsøger at arbejde ud fra en relationel præmis:
”Ja, altså jeg synes det igen er afhængigt af hvem man taler med ik.., hvor man kan sige, fagfolkene
og journalisterne skal ikke stryges så meget med hårene, det skal HK’erne helt klart, i hvert fald de
HK’ere jeg har, sekretærer jeg har hos mig. De skal stryges meget med hårene. Da jeg startede
behandlede jeg alle ens, det viste sig at være en fatal brøler. Det skal man absolut ikke (MALTE
GRINER), man skal virkelig sætte sig ind i hvad det er folk går med, hvad det er for nogle
personligheder” (Malte s. 16).
76