Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

afstedkommer, og hvorledes dette implicerer forskellige omstændigheder for udviklingen af den
samfundsmæssige tilstand og for menneskelig identitet. I denne sammenhæng optræder primært
kritisk teoretiske bud samt socialkonstruktionistiske, poststrukturalistiske perspektiver, der skildrer
og dekonstruerer disse forhold ud fra en overvejende negativistisk synsvinkel. I det samstemmige
ensemble, af kritikere, ses flere nylige danske udgivelser - herunder en række antologier, bøger og
publikationer (Tynell 2001, Bovbjerg, 2004, Brinkmann & Eriksen, 2006, Willig & Østergaard
2005), hvis brændpunkter bl.a. centreres om selvudvikling og arbejdsmarkedet. Udviklingen
afstedkommer, ifølge denne optik, et overhængende pres på de menneskelige faktorer, der figurerer
i en given videnstung virksomhed. Kompetenceoptimering, udvikling og fleksibilitet, der
kendetegner de stadigt flere arbejdstimer og dage, er nu at forstå som et underliggende krav og
begynder at sætte sine spor på de berørte ”ressourceindehavere” (Sennett, 1998), hvilket i stigende
grad kommer til udtryk som stress og udbrændthed, der efterhånden kan anskues som deciderede
folkesygdomme (Willig, 2005).
2.2 Konsulenter – arbejdsmarkedets gulvkanoner
Man kan historisk set skitsere en overgang fra tidligere tiders industrisamfund - hvor der blev stillet
store krav til faglighed - til nutidens videnssamfund, hvor virksomheder ikke blot efterspørger
faglighed men ydermere, og i højere grad, kræver mere generelle og bredspektrede kompetencer –
hvilket eksempelvis vil sige evnen til hurtigt at sætte sig ind i kompliceret stof, til at organisere sit
eget arbejde, til team-samarbejde og ikke mindst evnen til konstant at omstille sig (Steno 2006). Et
højt IT-kompetenceniveau og muligheden for hurtigt at kunne dele sin viden med andre, er ligeledes
en forudsætning for at fungere godt i den moderne virksomhed. I dag er det fleksibilitet og
omstillingsparathed, der kendetegner gode arbejdsmoralske dyder og det aktuelle arbejdsmarked
sætter desuden, og i stigende grad, krav om, at ansatte skal være i forandring og under udvikling.
Medarbejdere er altså nødsaget til og må være villige til at reflektere over sig selv og samtidig
bearbejde personlig adfærd og holdninger til arbejdet (Bovbjerg, 2004: 12).
Måden, hvorpå disse færdigheder og holdninger oparbejdes og raffineres, betragtes ofte som et job
for særlige aktører på arbejdsmarkedet med en professionel ekspertise i at udvikle og optimere disse
generelle kompetencer. Denne funktion kendetegner efterhånden et lukrativt marked, hvorfor disse
aktører successivt konstituerer rammen om en ekspanderende brancheform.
7