Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

anskuelse af forandringerne, åbenbarer sig i konversationen om, hvad en leders opgave består i,
hvilket ifølge Jette er når vedkommende formår at bestemme samt uddelegere opgaver. Vi stiller
hende spørgsmålet om lederens opgave i dette tilfælde da lykkedes, hvortil hun svarer ”.. jamen, det
er det jo så ikke, når der er de her… problemer, som dukker op..” (Jette, s. 14). Påpegningen af
denne holdning står dog ikke alene, idet hun har en vis form for forståelse samt empati for Maltes
situation til trods for den udprægede opgivende og modstandsbefængte attitude. I forlængelse heraf
er det os magtpåliggende at fremhæve, hvorledes disse ytringer og holdninger ikke er at forveksle
med ytringer knyttet til det personlige forhold Jette og Malte imellem. Disse gældende betingelser
kan antyde og underbygge, hvorledes kulturforandringen til dels er stagneret i modsætning til de
organisatoriske forandringer, som synes erhvervet. En kommentar at knytte hertil er, at der på sin
vis har fundet en tvetydig kulturforandring sted, omhandlende det psykiske arbejdsmiljø, herunder
samarbejdet, der af Jette både fremstilles som forbedret men ligeledes præget af en ny række
problematikker, eller skulle man sige, udfordringer.
9.12 En afsluttende bemærkning
Vi har i vores analyse forholdt os relativt kritisk til Maltes ledelsesform. Man bør dog ligeledes
argumentere for, at Malte befinder sig i en vanskelig situation. Han er leder af en afdeling, som er
en del af en større organisation. Denne mellemlederposition placerer ham, så at sige, som det
medierende led imellem en gruppe medarbejdere på Fagbladet og en overordnet ledelse for hele
fagorganisationen – en udsat position, hvor han er nødsaget til at afbalancere sin loyalitet mellem
forskellige interesser.
Han er således, i forbindelse med sin ansættelse som leder, blevet bedt om at forbedre bladet og
samtidig har han måtte arbejde for at imødegå at en mere opgaveorienteret kultur ikke blev anskuet
og vendt til en negativ og destruktiv kultur. Dette har medført en iværksættelse af en række
forandringer i en afdeling, som, han påpeger, tidligere var præget af en form for hyggekultur. I
samme åndedrag har han, ifølge eget udsagn, skulle arbejde med at integrere sin afdeling i den
resterende del af organisationen.
Han har således måtte præsentere sine medarbejdere for upopulære forandringsinitiativer, og i dette
har han, formentligt, ikke kunne videreføre ansvaret til den øvre ledelse, men har i stedet måtte søge
at begrunde forandringerne med mere neutrale termer som eksempelvis det dalende læsertal. Den
forrige leder blev netop fyret, fordi han ikke kunne samarbejde med resten af organisationen, og var
92