Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

More documents

Recommendations

Info

For det andet anlægger begge perspektiver et mere eller mindre kohærent erkendelsesteoretisk sprogligt/kommunikativt fokus hvor den sociale virkelighed kan anses som en konstruktion - i den forstand at samfundet består af socialt konstrueret kommunikation 31 . Årsagen til Luhmanns kommunikative fokus skal findes i den tidligere behandlede afstandstagen til essentialistiske skabeloner af det psykiske system. Han udelukker, på denne baggrund, at beskæftige sig med menneskelig motivation, intention osv. Men koncentrerer sig i stedet om det konkret tilgængelige, nemlig kommunikation - hvilket på flere måder stemmer overens med den diskursanalytiske metode. Luhmann ser, på denne led, samfundet som bestående af en bestemt slags operationer, nemlig kommunikationer som han angiver er et systemaspekt af menneskelig handling. Begge teoretiske perspektiver forstår således mennesket som værende underlagt spillerummet for mulige kommunikationer eller diskursive forståelser – det er således ikke mennesket med dets subjektive tanker, ønsker og intentioner, der bestemmer spillerummet for mulige kommunikationer, men derimod mængden af foregående kommunikationer. Mennesker er således hos poststrukturalisterne som hos Luhmann reduceret til adressater for kommunikation (Collin, 2003: 94). Det er dog i denne kontekst væsentligt at påpege det tidligere behandlede modsætningsforhold mellem på den ene side ovenstående subjektforståelse og på den anden side den diskurspsykologiske, der overlader subjektet en udvidet grad af autonomi – denne divergens får dog ingen mærkbare betydninger for anvendelsen af den teoretiske ramme i den videre behandling 32 Sproget bliver dermed indenfor begge perspektiver den konstituerende faktor for sociale processer og dermed den samfundsmæssige udvikling (Collin, 2003: 95). Ifølge Luhmann gør kommunikation noget ved sine omgivelser og har derfor en særlig påvirkningskraft. For et socialt system kan kommunikationer/operationer udgøre en irritation, når systemet iagttager dem og kan derfor respondere ved at tilpasse eller handle gennem kommunikation – på denne vis avler kommunikation, kommunikation og den samlede mængde af kommunikation og dens relationer mellem sociale systemer afføder sådan en overordnet samfundsmæssig kompleksitet. 31 Luhmann anvender yderligere en række perceptionstekniske overvejelser der forfægter en diskrepans mellem det kognitive systems registreringer og den fysiske virkelighed der registreres – hvilket bl.a. også stemmer overens med radikale socialkonstruktionistiske udlægninger. 32 En sådan redegørelse implicerer dog en række spændende forhold der bl.a. er diskuteret i ”Luhmann og Foucault til diskussion” (Borch 2003). 54
Ved at beskæftige sig med kommunikative processer bliver det dermed også relativt muligt, at skitsere grundlaget for samfundsmæssige udviklingsprocesser. Man kan på baggrund af ovenstående anføre, at hvor systemteorien anlægger et meget overordnet samfundsmæssigt perspektiv med fokus på, hvorledes kommunikationen fra sociale systemer betinger den samfundsmæssige udvikling, centrerer den poststrukturalistiske tankegang sig om undersøgelser af magt, intersubjektive processer og subjektdannelse. Kendetegnende for begge perspektiver er dog et gennemgående fokus på sprog og kommunikation, men dette anlægges grundlæggende på to forskellige niveauer. Vi supplerer denne redegørelse med centrale begreber af Luhmann som er en viderebygning af ovenstående redegørelse af organisationer som åbne systemer. Dette gøres med henblik på at begrebsliggøre et par centrale pointer der kan anvendes i den senere analytiske behandling. Redegørelsen vil således centreres om de allerede berørte begreber; herunder iagttagelse og differentiering. I denne sammenhæng inddrages Susanne Holmströms overvejelser om organisationer iagttagelse af sig selv og sine omgivelser, herunder især kommunikation. 7.1.2 Iagttagelse Luhmann skelner mellem to former for iagttagelse, det drejer sig om første og anden ordens iagttagelse. Iagttagelse betyder at skelne og betegne, og når man iagttager noget betegner man noget ved at skelne. En iagttagelse af en iagttagelse er en anden ordens iagttagelse. Ved en anden ordens iagttagelse kan iagttageren relativere sin egen iagttagelse. Der findes tre måder, hvorpå organisationer kan se på sig selv. Holmström der er inspireret af Luhmanns teoretiske fundament skelner mellem 0.ordens observationer, 1.ordens observationer og 2.ordens observationer: 55
Page 1 and 2:
- Personalefunktionen er dét, en l
Page 3 and 4: 5.2.8 Etik og psy ekspertise ......
Page 5 and 6: 2 Indledning Vi har i udarbejdelsen
Page 7 and 8: afstedkommer, og hvorledes dette im
Page 9 and 10: medarbejderes indre potentiale derm
Page 11 and 12: Kritikken er primært rettet mod de
Page 13 and 14: Ud fra ovenstående betragtninger f
Page 15 and 16: 4 Metode og læsevejledning Formål
Page 17 and 18: 4.2 Empiri og analyse Vi har i proj
Page 19 and 20: 4.4 Oversigt over projektet Del 1 I
Page 21 and 22: tendens bliver efterhånden, på et
Page 23 and 24: da også i videnskaben - kort sagt
Page 25 and 26: patienter/klienter med henblik på
Page 27 and 28: for sproget og diskursen, der grund
Page 29 and 30: 5.1.6 Bekendelse og individualiseri
Page 31 and 32: Foucault beskriver i essayet ”Gov
Page 33 and 34: Rose fremhæver at frihed ikke er e
Page 35 and 36: 5.2.4 Teknologier Rose laver flere
Page 37 and 38: (Rose, 1996: 83). Psykologien havde
Page 39 and 40: her som at tilbyde noget, og hente
Page 41 and 42: Psykologisk sprog og evalueringer h
Page 43 and 44: Opsummende kan man sige at Rose, me
Page 45 and 46: fremdrages alternative teoretiske o
Page 47 and 48: nødvendigt med supplerende teoreti
Page 49 and 50: subjekt da har inkorporeret bestemt
Page 51 and 52: 7 Genstandsfelt I selvets genealogi
Page 53: som enhed eller system men vælger
Page 57 and 58: 7.1.3 Differentiering Når Holmstr
Page 59 and 60: Menneskerne i organisationer har mu
Page 61 and 62: For både arbejdsgivere og arbejdst
Page 63 and 64: I denne rapport arbejdes der, via m
Page 65 and 66: af en given organisation (systemteo
Page 67 and 68: med principperne om anerkendelse os
Page 69 and 70: 7.7 Interview metode Til udarbejdel
Page 71 and 72: 8 Analyseapparat Vi har, i vores an
Page 73 and 74: 9.2 Fra teori til praksis Behandlin
Page 75 and 76: konkurrenceparameter på konsulentm
Page 77 and 78: 9.5 Grus teknologi Den relationelle
Page 79 and 80: kommunikativt, så det, at være v
Page 81 and 82: Jørgens interview, at denne præmi
Page 83 and 84: systemteoretiske accept af forskell
Page 85 and 86: ”… ved I hvad kære venner, I f
Page 87 and 88: medarbejderne generelt forholdt (og
Page 89 and 90: udmunde i et bedre udbytte. Denne m
Page 91 and 92: godt sidde og skændes med nogle fa
Page 93 and 94: med til at skabe en ” os og dem
Page 95 and 96: SLs ”ledelsesmanual” rummer met
Page 97 and 98: effekt mere end intentionen med den
Page 99 and 100: 11 Konklusion Vi har i projektet ko
Page 101 and 102: 12 Litteraturliste 12.1 Bøger •
Page 103 and 104: • Hornstrup, Carsten & Loehr-Pete
Page 105 and 106:
• Willig, Rasmus, & Østergaard,
Page 107 and 108:
Vi håber, I kunne være interesser
Page 109 and 110:
13.3 Bilag 3. Interviewguide Følge
Page 111 and 112:
13.3.2 Interviewspørgsmål til Mal
Page 113 and 114:
13.3.3 Interviewspørgsmål til Jet
show all

Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?