Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

medarbejderes indre potentiale dermed synes at blive placeret i brændpunktet for den strategiske
tilgang. Denne form for personlighedsudvikling, der, ifølge Bovbjerg, også går under betegnelsen
personlig-vækst orienteringen (Bovbjerg, 2004: 16), ser udvindingen af menneskeligt potentiale
som et effektiviseringsredskab og anskuer menneskelige ressourcer ud fra én overordnet
betragtning. Jørgensen anviser, i relation hertil, menneskets formål med tilværelsen er at realisere
sig selv og udnytte alle sine ressourcer, og jobbet bliver da, i denne sammenhæng, betragtet som
vejen til selvrealisering (Brinkmann, 2004: 182 3 ). Idegrundlaget for denne forståelse knytter an til
en forestilling om, at mennesket besidder en indre kerne, hvis iboende potentialer skal frigøres,
udvikles, pudses og galvaniseres.
Forståelsen af mennesket som bærer af en indre kilde eller latente potentialer og behovet for
selvaktualisering eller realisering kan, ifølge Honneth, mest hensigtsmæssigt anskues som et
sociokulturelt fænomen, der grundlæggende udspringer af en række sideløbende historiske
transformationsprocesser, der i særdeleshed siden oplysningstiden har overladt det vestlige
menneske en større frihedsgrad og valgfrihed i dagligdagen (Willig, 2005 4 ). En frihed og autonomi,
der samtidig er blevet et normativt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af det senmoderne menneskes
virksomme og selvrealiserende livsprojekt 5 (Rose 1996). Denne emancipatoriske udvikling har
tilsyneladende skabt grobund for, at mennesket relativt frit kan tilrettelægge sine individuelle
livsvalg ud fra en personlig vurdering af, hvad der bekommer den pågældende person bedst. Disse
valg træffes gerne ud fra personlige granskninger af selvet, der tilsyneladende anviser, hvad man fra
naturens side er blevet tildelt af evner og potentialer. Det øgede fokus på selvet, og hvorledes dette
skal forvaltes, plejes og udvikles, kan hos ovenstående teoretikere ses som et kulturelt fænomen, der
i de vestlige samfund gennemsyrer samtlige sociale sfærer, hvilket manifesterer sig som en livslang
læringsproces. Denne tager allerede sit afsæt i barnets første møder med offentlige institutioner i
form af børnehave, skole og senere i kontakten med uddannelsessystem og arbejdsliv (Brinkmann
& Eriksen 6 , 2006, Heede, 2004, Rose 1996). Personlig optimering og realisering udgør således,
3 Artikel af Carsten Rene Jørgensen.
4 Artikel af Alex Honneth.
5 Disse forandringsprocesser bliver, blandt andet med udgangspunkt i Foucault og Roses analyser, behandlet mere
indgående i et senere kapitel.
6 Artikel af Klaus Nielsen.
9