Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

nemlig effektivisering kontra regression eller degeneration. MMB bidrager således til den
samfundsmæssige evolution og har samtidig sammensat en bæredygtig og kontekst akklimatiserbar
metode, der således bidrager til markedets tilpasningskraft og den neoliberale diskurs. Denne
kamæleon lignende metode fungerer således som et grundlæggende og aktivt fundament for psy
teknologiens techne.
9.9 Målrationale, implementering & betingelser
MMB opererer ud fra den overbevisning, at hvis en virksomhed skal skabe forandring, må denne
udspringe fra lederens side, hvilket kommer til udtryk, idet Jørgen omtaler deres filosofiske
udgangspunkt ”… Man kan sige, vores filosofi er, at det starter hos lederen, det starter hos
ledelsen. Hvis du skal lave organisationsudvikling, så er det ledelsen, der må gå forrest og skal gå
forrest..”. I og med denne udlægning er det altså Malte, der må og skal være forgangsmand for
Fagbladets udvikling samt implementeringen af MMBs teorier (redskaber), hvilket han var og er sig
bevidst om. Man kan endog anføre, at selve bevægegrundlaget for at gennemføre
uddannelsesforløbet var motiveret af den udfordring, han befandt sig overfor, grundet nyansættelsen
som leder af Fagbladet, idet bladet skulle gennem en relancering. Erkendelsen af omfanget af
udfordringen affødte et behov for tilegnelse af redskaber til imødekommelse af denne, og hvad der,
herunder, senere måtte vise sig af stridsemner.
I forbindelse med relanceringen havde han, som tidligere nævnt, til hensigt at foretage en
organisatorisk strukturændring, som først og fremmest bestod i at få bladet integreret i den større
organisation – Fagforeningen, og derved komme en ”os og dem” kultur til livs. Derudover indførtes
mindre teams, således at disse kunne beskæftige sig mere indgående med nicheområder og rendyrke
dem. Årsagen til disse tiltag skulle ifølge Malte findes i et mindre flatterende samarbejdsmiljø samt
et læserantal på retræte. Han stod således overfor at skulle indføre organisatoriske samt kulturelle
forandringer, og betingelserne, der på daværende tidspunkt gjorde sig gældende, var ikke just
frugtbare for processen. Centralt i denne problematik var to gældende forhold, dels at afdelingen,
ifølge Malte, syntes at bære præg af den kritiske journalistiske optik ” […] som er sådan en meget
problemdefinerende kultur, også langt hen af vejen en barriere kultur, hvor man ser mange
barrierer og problemer foran sig..” (Malte, s. 3), hvilket man kan tyde som en indikator på, at
86