Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

7.1.3 Differentiering
Når Holmström refererer til organisationers partnerships henvises der bl.a. til sociale systemers
udgangsdifference, der konstituerer det samlede sociale system (Luhmann 2000, 42). Når systemer
betegnes som relativt åbne i henhold til deres omgivelser, forefindes der således en flydende eller
transparent grænsedragning mellem systemet og dets omverden. Det er derfor væsentligt at
diskutere, hvad der konkret differentierer det sociale system fra andre sociale systemer. I denne
kontekst kan der generelt refereres til en art af homogene forbindelser mellem delene i et socialt
system, der koncentreret set adskiller systemet fra dens omverden (ibid.). Dette kan være et
opgavefællesskab der via en ledetråd eller et målrationale betegner et fælles mål, der som
udgangspunkt kan kompleksitetsreducere den irritation som irritation kan afstedkomme (Kneer et
al. 2004, 115). Det bør i denne sammenhæng angives at organisationer rummer en lang række
komplekse forhold der bl.a. implicerer interpersonelle relationer og deres indbyrdes og forskellige
interesser. Dette forhold ønsker vi derfor at belyse med Scotts teori om åbne systemer.
7.1.4 Organisatorisk autopoiesis
I delvis overensstemmelse med Luhmanns systemteoretiske optik tilrettelægger Scott en definition
af organisationer som åbne systemer 33 , der lyder som følger: ”Organizations are congeries of
interdependent flows and activities linking shifting coalitions of participants embedded in wider
material-resource and institutional environments” (Scott, 2003: 29). Dette er oversat af Mejlby på
33 Ideen om åbne systemer bluser for alvor op efter 2. verdenskrig selvom dens rødder stammer fra starten af det forrige
århundrede. Bevægelsen medførte adskillige nye forskningsområder som for eksempel kybernetikken og
informationsteori, dette stimulerede blandt andet til forskning af systemteknik og drift. Forskningen transformerede
eksisterende discipliner, inklusiv organisationsstudierne og som følge heraf opstod forslag til tættere samarbejde
mellem forskellige forskningsdiscipliner. Kybernetikken belyser den indbyrdes afhængighed mellem de organisatoriske
dele, biologen Ludwig Von Bertalanffy argumentere i slutningen af halvtredserne for, at forskellige nøglekoncepter kan
have relevans på tværs af fagdiscipliner. Han påpeger specifikt, at mange af de vigtige enheder som der bliver forsket i
som for eksempel atompartikler, atomer, molekyler, celler, organer, organismer grupper, organisationer og samfund alle
er enheder under den generelle rubrik; systemer. Alle systemer er kendetegnet ved samlinger eller kombinationer af
enheder, hvis relationer gør dem interdependente. Sammenligninger af systemerne kan også tydeliggøre forskelle
mellem dem. Bertalanffy betragtes derfor som grundlæggeren af tanken om at samle og sammenligne forskellige
forskningsområder i en fælles systembetragtning (Scott, 2003: 82-83 & Mejlby, 1999: 59). Læs også Kneer et al. 2004,
26.
57