Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

her som at tilbyde noget, og hente noget, fra sin kapacitet til at gå ind i en række forskellige
’humane teknologier’.
Man kan blandt andet betragte skolen, fængslet og asylet som eksempler på humane teknologier,
der af Foucault betegnes som disciplinerende, og som opererer i forlængelse af detaljeret
strukturering af rum (space), tid og relationer blandt individer, gennem procedurer af hierarkiske
observationer og normaliserende bedømmelse og gennem forsøg på at tilslutte disse bedømmelser
til de procedurer som individet benytter for at lede egen ledelse (Rose, 1996: 26). Humanteknologi
kan altså forstås som organisationer eller institutioner der via forskellige teknikker medfører, at
grupper eller individer agerer på en given måde. I denne rapport fokuseres der på virksomheder som
eksempler på en humanteknologi.
Subjektiveringen og herunder psy ekspertisens vidensformer indgår altså i en alliance med
humanteknologier, eksempelvis i forbindelse med arbejde i virksomheder og organisationer:
”The self-steering capacities of individuals are now construed as vital resources for achieving
private profit, public tranquillity, and social progress, and inventions in these areas [eksempelvis
virksomheder] have also come to be guided by the regulatory norms of the autonomous, responsible
subject, obliged to make its life meaningful through acts of choice” (Rose, 1996: 160).
Virksomheder og organisationer prøver at få mest muligt ud af deres medarbejdere ved at søge at
kanalisere individernes autonomi og kreativitet over i arbejdsprocessen. Psy eksperter spiller en stor
rolle i at lære folk at realisere sig gennem deres arbejde, og blive selvledende; konsulenter har
eksempelvis været med til at skabe en forståelse af, at arbejdspladsen ikke er begrænsende, men
netop et sted hvor individet kan udleve sin autonomi. Arbejdet får derved identitetskabende og
selvrealiserende værdi.
Psy ekspertise har gjort forskellen på mennesker videnskabelig og teknisk:”For it was through the
formation of a specifically psychological expertise, and through the construction of institutional
technologies that were infused by special psychological values, that individual differences became
scientifically calculable and technically administrable” (Rose, 1996: 89). Denne beregning er bl.a.
sket gennem indførelsen af psykologiske tests på arbejdspladserne. Psykologiens magt ligger, i
denne forbindelse, i den demokratiske legitimitet, den har i forhold til at bedømme menneskelige
forskelle, idet den er med til at fremstille disse tests som funderet på en indsigt i sandheden om
mennesket (Rose, 1996: 90). Med kalkulation bliver det lettere at lede og justere den sociale sfære i
for eksempel en organisation, og sociale autoriteter, som f.eks. ledere, kan redefinere deres opgaver
i psykologiske termer. Sproget og teknikkerne i eksempelvis holdningsmålinger og
39