Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

SLs ”ledelsesmanual” rummer metoden flere brydsomme omstændigheder af både
grænseoverskridende og tilpasningsvanskelige forhold - denne erfaring baserer sig som
udgangspunkt på konsulenternes mangeårige erfaringer med implementering af HRM, hvorfor
emnerne modstand og irritation tildeles en så omfattende rolle i deres narrative udlægninger. Det
har derfor været imperativt for deres metode at beskrive og bearbejde, hvad man med Foucault kan
kalde modmagtsfænomenet både teoretisk og praktisk til eget brug, for herefter at integrere denne
forståelse i deres uddannelse. Betragtninger bliver således belyst teoretisk og danner således også
rammen om de tidligere behandlede tankeværktøjer. Intentionen med disse refleksionsredskaber er
da også at tildele lederen en række konstruktive forståelser af sine arbejdsbetingelser. Denne kan
således med fordel bruges til at tilrettelægge og konteksttilpasse diverse strategiske tiltag af både
demokratisk, styrende og manipulerende grad. Tankeværktøjerne kan dermed ses som en
anvendelig rekognoscering, der går forud for implementeringen af handleværktøjerne.
Eksempelvis kan begrebet forstyrrelse til dels sidestilles med modmagt mod udefrakommende
kommunikation, hvilket provisorisk kan blokere en mulig forandring, men ud fra både en
poststrukturalistisk og systemteoretisk optik rummer disse fænomener en konstruktiv dimension.
Den udefrakommende irritation afføder i den anvendte case en forøget kompleksitetsgrad, som
systemet løbende kan forsøge at reducere. Det er således også Luhmanns pointe, at når denne
akklimatisering opnås, kan systemet fremover være mere smidigt samt bedre rustet til fremtidige
forandringer – en høj tilpasset kompleksitetsrate er derfor hensigtsmæssig for en organisation.
Denne forståelse af irritation og tilpasning hjælper da også Malte til at begribe og retfærdiggøre
startvanskelighederne ved sin egen forandringsproces, hvorfor han er tålmodig og optimistisk
overfor fagbladets fremtidige virke. Malte finder således de tidligere behandlede tankeværktøjer
brugbare som forklaringsmodeller på flere af de ømfindtlige situationer, der opstår i forbindelse
med hans forandringsprojekt. I denne sammenhæng spiller særskilt refleksionsredskaberne en vigtig
funktion, der bl.a. tilvejebringer forståelse for forskelligartede og subjektivt forankrede
arbejdsopfattelser. Dette gør ham i stand til at se problematikker fra andres position, og denne
forståelse tilegner han sig bl.a. via den omtalte bekendelseskultur, der præger MUS og GRUS.
Kontekstens betydning kombineret med forståelsen af ”naturlig” modstand i forbindelse med
kommunikative processer tildeler ham således også en opgraderet grad af situationsfornemmelse.
95