Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

nødvendigt med supplerende teoretiske bidrag, der med enkelte forbehold er overensstemmende
med det primære videnskabsteoretiske grundlag – dog med et større fokus på subjektet og de
interpersonelle relationer i praksis. Således tilføjes en række redskaber til den senere analytiske
behandling Derfor inddrages en række socialkonstruktionistisk funderede perspektiver, herunder
diskurspsykologien 25 og positioneringsteorien samt en forståelse af narrativitetsteori. Vi er
opmærksomme på Roses kritik af psy disciplinerne, hvorfor de følgende afsnit fremskrives med
visse forbehold for, at disse teorier kan betragtes som havende et delvist essentialistisk fundament
- disse arbejdsbetingelser kræver nødvendigvis en nærmere udredning.
6.1 Diskurspsykologi
Kendetegnende for både poststrukturalismen og socialkonstruktionismen er, i relation til projektets
problemfelt, at begge tilgange gør op med totaliserende og universaliserende teorier som f.eks. den
essentialistiske psykoanalyse og marxismen (Jørgensen 1999: 15), men teorierne anlægger basalt set
et forskelligartet fokus 26 . Socialkonstruktionismen tager udgangspunkt i den poststrukturalistiske
opfattelse af selvet som værende diskursivt subjektiveret, men gør samtidig op med Foucaults og
Roses antagelser om subjektet som en initiativløs beholder for eller bærer af diskurser.
Diskurspsykologien, der i projektmæssig sammenhæng rummer både diskurspsykologiske og
narrativitets- samt positioneringsteoretiske præmisser, har, i modsætning til deres forståelse, et
fokus på, hvorledes subjekter i interpersonelle relationer aktivt anvender forhåndenværende
diskurser og fortællinger til at fremstille sig selv og verden på bestemte fordelagtige måder (Harré
1999; Phillips og Jørgensen). I denne sammenhæng tildeles subjektet således en større mulighed for
at disponere over talen og er i mindre grad end hos Foucault underlagt en række oversubjektive
strukturer, der styrer taleproduktionen 27 .
25 Betegnelsen er hentet fra Marianne Winther Jørgensens og Louise Philips ”Diskursanalyse – som teori og metode”
(1999).
26 Det bør i denne sammenhæng anføres at differentieringen mellem poststrukturalisme og socialkonstruktionisme er
omstridte betegnelser og at der som udgangspunkt ikke foreligger nogen egentlig konsensus om forholdet mellem de to
(Jørgensen 1999, 15). Dette projekt ønsker dog at eksplicitere enkelte forskelle idet en sådan udredning er væsentlig for
operationaliseringen af det teoretiske grundlag.
27 Se evt. tidligere behandling.
47