Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

fysisk setup kan meget direkte relateres til panoptikken, 43 hvis primære funktion er af regulerende
karakter. Dette koncept er yderligere underlagt en slags bekendende kultur, hvor der i samtalen
sprogliggøres ofte professionelle såvel som private aspekter af det daglige arbejdsliv. Rose omtaler
netop bekendelse som en af de psykologiserede selvteknologier, hvorigennem mennesker skaber en
forståelse af sig selv, der er underlagt en social autoritet. Denne samtaleform kan således måske
være med til at forpligte mennesker til firmaets værdier og mål gennem deres egen selvforståelse.
Det er således også et meget intimt fællesskab med svære relationelle og personlige udfordringer,
der sættes på dagsordenen i disse sessions. Formålet med denne opbygning kan overordnet
defineres som en metode til at indføre medbestemmelse og demokratisk råderum, hvilket er en
efterspurgt vare på det senmoderne arbejdsmarked. Metoden centreres derfor om den
ansvarstagende medarbejder, hvor medarbejderne får mulighed for at engagere sig og samtidigt tage
initiativ til arbejdsmæssige forbedringer - og det er ligeledes gennem initiativet, at man kan
genkende et engageret menneske (Åkerstrøm Andersen 2002a, 80). Metoden er således særlig
hensigtsmæssig til at skabe effektiv arbejdskraft, hvor lederen annoncerer en interesse i at facilitere
en behagelig arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle sig fagligt og personligt. Hvis lederens
sprogbrug besidder en så forførende finesse, kan det være vanskeligt at se medarbejdernes mulighed
for modmagt – hvem vil ikke udvikles og dygtiggøre sig selv i en kultur, hvor livslang læring,
ifølge Rose, efterhånden er en institutionaliseret fordring? Åkerstrøm Andersen betegner, i denne
sammenhæng, bl.a. forholdet mellem leder og medarbejder, som et slags kærlighedsforhold, som
han definerer som en relation, hvor medarbejderen internaliserer den andens, i dette tilfælde
lederens systematiserede verdensrelation 44 . Kærlighedsforholdet gør det således muligt, at man kan
se verden, som den anden person kan se verden og dermed foregribe hinandens behov. Den åbne
dialog gør det på denne led muligt, for lederen, at imødekomme forventninger og behov og dermed
udtrykke en symbolsk kærlighedskommunikation overfor medarbejderen. Jørgen betegner også
denne forståelse som fundamental for deres ledelsesstrategi; ” Helt grundlæggende, vores egen
Jesper Hoffmeyer, bruger kærlighedsbegrebet, selvfølgelig på en anden måde end det der med at
være forelsket i hinanden, men det der med at rent biologisk set så sker der noget, i vores krop, rent
biologisk, som gør det vi kalder en form for kærlighed ik? En lang historie igen, men dels så synes
jeg rent faktisk vi skal gå ind og begrunde det, rent grundlæggende, både biologisk, psykologisk og
43 Selve det fysiske setup i de reflekterende teams stemmer helt konkret overens med den arkitektonisk panoptiske
model.
44 Denne forståelse er inspireret af Luhmanns kærlighedsbegreb.
78