Konsulent, Leder & Medarbejder - Provokator

godt sidde og skændes med nogle fagredaktører om øhh, hvem har egentlig, hvem skal egentlig lave
den artikel og altså¸ hvor det før slet ikke var nogen diskussion..” (Jette, s. 12). Således hører
autoritet, herunder bestemmelsesret, ifølge Jette, hjemme hos lederen - man kan ligefrem tyde en
indiskutabel holdning til dette aspekt, når hun kort og koncist konstaterer: ” [...] altså vi andre kan
jo ikke afgøre det vel..[red. bestemme]” (Jette, side 14). Utvivlsomt foreligger der en dissonans
mellem Malte og Jettes opfattelse af konsekvenserne foranlediget af denne strukturelle ændring,
hvilket er påfaldende, idet man kan rejse tvivl om, hvorvidt Malte har reel føling med dagligdagens
udformning på arbejdspladsen. At Malte øjensynligt forholder sig forholdsvist distanceret til den
nyopståede konflikt medarbejderne imellem (jf. konkurrenceparameteret) skyldes givet vis MMBs
tankeværktøj til at forholde sig tålmodigt i ro og blot afvente at vandenes stilstand langsomt
indfinder sig ”… Der er også det, der hedder tilpas larm eller tilpas surhed, det er okay, at der er
det i visse dele af en forandringsproces, eller i visse dele af en arbejdsproces, der er bare nogle
perioder, hvor folk skal have lov til at brokke sig eksempelvis. Det var en ting jeg lærte, ikke hele
tiden at gå i panik over det hver eneste gang…” (Malte s. 8). Han drager hermed sine nyerhvervede
ledelsesmæssige redskaber i brug, med den førnævnte forventning som sideløber. Dog er
spørgsmålet om og i så fald hvorfor, erkendelsen af den nyopståede konkurrence konflikt ikke
tildeles synderlig opmærksomhed. En årsag hertil kan muligvis knyttes an på hans tidligere
erfaringer med GRUS samtaler, som han tydeligvis finder vanskelige og svært håndterbare.
9.11 Al den modstand
Med vort teoretiske baggrundstæppe slår vi fast at sociale systemer, her beskrevet som
organisationer samt enkelt individer i interventioner kan opleve irritation, hvorefter en reducering af
dette kræver tilpasning til de nyerfarede parametre. Tilpasning og forandringsvillighed går dog ikke
nødvendigvis hånd i hånd, som man kunne forestille sig. Den forandringsvillighed MMB partout
efterlyser og kendetegner som den væsentligste faktor i mødet med en potentiel kunde, synes ikke at
eksistere hos medarbejderstaben i Fagbladet. Dog har de øjensynlig tilpasset sig forholdene, således
at målrationalet føjes og akkvireres.
Den typiske journalistiske optik Jette bærer præg af, erkender hun at have rettet mod Maltes spæde
tiltag ”… ja jeg har nok været en af dem, der har været lidt kritisk overfor.. at øhhh.. [ Teams
red.]” (Jette, s. 7), men måden hvorpå hun forholder sig til de eksisterende vilkår har ikke ændret
karakter – hendes og eventuelt den resterende stabs overordnede samt konstituerende indstilling og
91